Nyheder på nært hold
Arven efter et ragnarok
● Hvert år samles en konference af kristne og jøder for at drøfte det man kalder „The Holocaust“ [Ragnarok] — masseudryddelsen af jøder under Hitlers naziregime. Under det sidste møde, der blev holdt i marts, erklærede dr. Franklin H. Littell, der er professor i religion ved Temple University i Philadelphia (Pennsylvanien, U.S.A.), at „mordet på rundt regnet seks millioner jøder, begået af døbte kristne midt i [kristenheden], har rejst tvivl om den kristne tro som aldrig før i godt og vel nitten hundrede år“. Han sagde at det havde ført kirkerne ind i en alvorlig „åndelig brydekamp“, og tilføjede: „Jeg er ikke sikker på at kristendommen vil overleve.“
Skylden for massemordet på jøderne hviler imidlertid ikke på kristendommen. Den hviler på kristenheden og dens kirker. Grunden til at masseudryddelsen kunne ske, er ganske klar: Kristenhedens gejstlige og deres hjorde havde forladt Bibelens og Jesu Kristi lære for at støtte staten. Århundreders historie viser at det ikke er første gang dette er sket. Tusinder af europæiske jøder kan desuden bevidne at der var en enkelt kristen gruppe i Tyskland som blev forfulgt på samme måde som jøderne, nemlig Jehovas vidner. Hundreder døde i koncentrationslejrene. De måtte lide fordi de holdt fast ved og praktiserede sand kristendom fremfor at tilbede staten.
Livet nydes
● Verden befinder sig i en økonomisk krise. Alligevel oplyser de mest eksklusive tøjforretninger og juvelerer i U.S.A. at handelen går bedre end nogen sinde. Forhandlere af luksusbiler rapporterer at salget stiger og at flere kunder køber dyrt ekstraudstyr. En talsmand fra industrien giver følgende forklaring på denne usædvanlige situation: „Inflationen og de dårlige økonomiske forhold berører ikke gennemsnitskøberen [af luksusbiler] så meget som andre.“
Vicedirektøren for rederiet Cunard Lines udtrykker det på denne måde: „Økonomien, ser De, begynder at smuldre nedefra. Toppen er det sidste det går ud over.“ Det afspejles i dampskibsfarten. I januar var alt udsolgt til fire luksuskrydstogter jorden rundt, som skulle vare fra 79 til 94 dage. Kahytterne og suiterne på „Queen Elizabeth 2“ kostede fra 10.000 til 97.035 dollars. Skibet medførte 5 tons hummer, 15 tons oksemørbrad, 17.000 flasker vin og champagne. Passagererne blev lovet syv måltider om dagen (teen iberegnet).
Et sådant storforbrug til trods for den alvorlige økonomiske krise i hele verden afspejler uden tvivl et ønske om, i hvert fald for en tid, at lukke de nuværende forholds barske realiteter ude. Som Bibelen udtrykker det, siger mange: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.“ — 1 Kor. 15:32.
Grædemuren
● Den vestlige mur til tempelområdet i Jerusalem, også kaldet Grædemuren, er det helligste sted for jødedommens tilhængere. (Oppe på selve tempelområdet ligger der to muhamedanske moskeer, og området er i religiøs henseende under muhamedansk kontrol.) Der føres for øjeblikket en voldsom debat i Israel angående Grædemuren. Hvad diskuterer man? Om man skal eller ikke skal luge det græs bort der vokser i sprækkerne mellem murens store sten.
Religiøse ledere som går ind for at luge det bort siger at græsset bringer muren i fare, eftersom rødderne kan beskadige stenene alvorligt. Religiøse ledere med den modsatte mening siger at ’græsset repræsenterer templets ødelæggelse og Israels længsel efter udfrielse’, og mener derfor at græsset bør have lov at blive. De to mest fremtrædende modstandere i ’striden om ukrudtet’ er overrabbineren for de asjkenasiske (europæiske) jøder og overrabbineren for de sefardiske (nordafrikanske) jøder. En meddelelse i New York Times siger om dem: „De to mænd konkurrerer skinsygt og er sjældent enige om noget som helst.“
I det første århundrede sagde Jesus fra Nazaret at de religiøse ledere dengang gjorde sig skyldige i at ’si myggen fra men sluge kamelen’. (Matt. 23:24) Disse ledere forkastede ham som Messias, og han forudsagde at dette ville medføre Guds fordømmelse og dom. I dag strides de religiøse ledere om ukrudt på en mur og ser ikke det guddommelige budskab der ligger i at templet blev ødelagt og aldrig er blevet genopbygget.