Et folk der er nidkært for gode gerninger
1. Hvilke grunde kan anføres for at være nidkær for gode gerninger?
ET LIV der har et mål, har en mening. Når man med hjerte og sind arbejder på at nå et værdigt mål, har hver dag betydning og hele tilværelsen en mening. Mennesker der har det sådan, må regnes til de lykkeligste i verden; de hvis tilværelse intet mål har, til de ulykkeligste. Et naturligt ønske om at være glad og lykkelig er grund nok til at bygge sin tilværelse op omkring gerninger der både er til gavn for andre og for en selv. Nidkærhed for disse gerninger belønnes med store velsignelser.
2. (a) Hvis eksempel kan vi følge? (b) Hvilket godt arbejde vil det tilskynde os til at udføre?
2 Jehova er en Gud der gør gode gerninger, og han er nidkær for dem. Alt hvad han gør, er til gavn for dem der tjener ham. Jesus satte et fuldkomment eksempel ved at efterligne sin Fader. Mennesker som har gudsfrygt og som ønsker at behage Jehova, kan også kendes på at de gør gode gerninger. Når Jesu disciple anstrengte sig for at følge deres Herres eksempel, ville det resultere i at Faderen fik „et folk der var helt hans eget, nidkært for gode gerninger“. (Tit. 2:14) De gode gerninger en kristen gør, er dem der gøres til gavn for andre. Det bedste de kan gøre for andre, er at hjælpe dem til at kende og tjene Jehova. Den kristne menigheds forkyndelse og undervisning er et godt og gavnligt arbejde, hvis betydning og uopsættelighed fortjener vor største nidkærhed.
3, 4. (a) Hvad er nidkærhed? (b) Hvilke spørgsmål kunne vi stille os selv?
3 Hvad er nidkærhed? Nidkærhed er en brændende iver. Det er et oprigtigt ønske om at gøre hvad der er rigtigt. Hvor der er nidkærhed, er der liv, begejstring, virksomhed. En dyb interesse for resultatet bevirker at man er personligt interesseret i at udrette noget. Indstillingen er koncentration og helhjertethed. Hvor der ingen nidkærhed er, udføres arbejdet mekanisk. Det personlige engagement er ikke særlig stort. Man virker uinspireret, ja apatisk. Kan du, på baggrund af denne beskrivelse, siges at være nidkær?
4 Ja, spørg dig selv om du er nidkær for gode gerninger. Kan den måde hvorpå du støtter forkyndelsen i din menighed siges at være brændende, helhjertet? Tilskyndes du af et oprigtigt ønske om at gøre alt hvad du kan for at hjælpe andre til at lære Jehovas hensigter at kende? Eller er du tilfreds med blot at være med, blot at vise et minimum af interesse og yde en minimal indsats? Udfører du blot arbejdet mekanisk, uden egentlig at være engageret?
5. Hvad kan vores indstilling sige om vores nidkærhed?
5 Din indstilling til forskellige ting kan fortælle en hel del om hvor stor din nidkærhed er. Den forkynder der virkelig er nidkær, vil ikke lade mindre væsentlige personlige interesser gå forud for arbejdet med at forkynde og gøre disciple. Ser du altid på klokken når du deltager i forkyndelsen? Er du legemligt med, men i tankerne helt andre steder? Tænker du på noget du skal gøre bagefter, for eksempel se en yndlingsudsendelse i fjernsynet eller være med til en selskabelig sammenkomst? Man kan betragte tjenesten på arbejdsmarken som noget der hurtigt skal overstås, så man kan komme i gang med det man virkelig har lyst til. Man kan betragte den som en ren og skær „pligt“ man har som et af Jehovas vidner, og gøre denne pligt mekanisk, uden at hjertet er med i det.
6. Hvorfor betyder den omstændighed at man må anvende selvdisciplin ikke nødvendigvis at man mangler nidkærhed?
6 Det er muligt at du ikke har en udadvendt personlighed. Det er måske meget vanskeligt for dig at tage initiativet til at tale med andre, specielt med fremmede. Det der falder andre naturligt, er en udfordring for dig. Det kræver måske megen selvdisciplin, ja at du til tider endog må tvinge dig selv til at blive ved med at tale. Dette betyder ikke nødvendigvis at du mangler nidkærhed. I nogle henseender er din nidkærhed måske oven i købet større end andres fordi det du gør, er udtryk for en stærkere og dybere overbevisning og kræver en større anstrengelse. Det vigtigste er at du har et oprigtigt ønske i dit hjerte. Du forstår at sand tro må ledsages af gerninger der er udtryk for ens kærlighed til Jehova og næsten. Nidkærhed for at bevise denne tro vil hjælpe dig til at overvinde dine hæmninger. En brændende kærlighed vil avle en frimodighed der driver menneskefrygten på flugt. Den deraf følgende offentlige bekendelse af troen er en god gerning som er et udtryk for ægte nidkærhed.
Nidkærhed måles ikke efter mængden af det udførte arbejde
7. (a) Hvorfor er det ikke klogt at fastsætte bestemte mål? (b) Hvad er det sande mål for nidkærhed?
7 Der har undertiden været gjort forsøg på at fastsætte visse normer for vore bestræbelser, idet der har været opstillet visse mål som alle skulle søge at nå. Nidkærheden blev da i mange tilfælde målt efter i hvor høj grad det lykkedes os at nå disse mål. Dette medførte uvægerlig en tendens til at sammenligne os med andre, hvilket aldrig har været hverken et anerkendt eller et nøjagtigt mål for kærlighed og nidkærhed. (2 Kor. 10:12) Hvor meget vi end søger, finder vi ingen mål fastsat i Guds ord for hvor lidt eller hvor meget vi skal forkynde. Mængden af det arbejde vi udfører, har kun lidt at gøre med hvordan Jehova bedømmer vores nidkærhed. Han er langt mere interesseret i vore motiver, de ønsker der bor i vort hjerte. Det eneste krav der er fælles for alle er ganske enkelt at vi ’arbejder med hele vores sjæl’. (Kol. 3:23) Gud giver os en lang række muligheder og derefter lader han hver enkelt gøre som vedkommende „har besluttet i sit hjerte“. Da vi ikke er under tvang, genspejler vore anstrengelser virkelig hvad der bor i vort hjerte. (2 Kor. 9:7) Det vort hjerte tilskynder os til at gøre, bliver et sandt mål for vores nidkærhed.
8. (a) Hvorfor er der forskel på hvad vi hver især kan yde? (b) Hvad er det vigtigste?
8 Når vi hver især giver af hjertet, kan Jehova betragte vore bestræbelser på lige fod, som ensartede, selv om der kan være stor forskel på hvad vi hver især yder. De personlige omstændigheder varierer fra menneske til menneske. Alder, helbred, familieforpligtelser, det verdslige arbejde, og så videre, øver alt sammen indflydelse på i hvor høj grad vi kan deltage i tjenesten. En hvis omstændigheder er gunstige, kan måske tale med betydeligt flere mennesker om Guds rige end en anden. En der har større forpligtelser at tage vare på, kan måske kun tale med et mindre antal personer. På grund af disse forskellige forhold kan et bestemt antal timer måske repræsentere en betydelig anstrengelse i ét tilfælde, men kun være udtryk for en symbolsk tjeneste i et andet. Vore evner og muligheder for at yde meget giver os altså ingen grund til at prale, og omvendt skulle en tjeneste som er begrænset uden at vi selv er skyld i det, ikke gøre os skamfulde. Det vigtigste er at vi er fyldt med en nidkærhed der tilskynder os til at benytte os af de muligheder vi har.
9. På hvilke måder kan vi vise vor nidkærhed for forkyndelsesarbejdet?
9 Graden af vores nidkærhed afspejler sig i den beredvillighed hvormed vi skaber eller benytter os af muligheder for at forkynde den gode nyhed, idet vi søger at ’købe’ tid til at gøre mere. (Ef. 5:15, 16) Når vi midlertidigt befries for nogle af vore pligter, er den villighed hvormed vi benytter den ekstra tid vi får til rådighed, i Jehovas tjeneste, et smukt vidnesbyrd om vores nidkærhed. Også når vi tager initiativet til at lægge vore forhold sådan til rette at vi kan give mere tid i tjenesten, viser det at vi nærer et oprigtigt ønske om at yde vort bedste. En nidkær forkynder vil måske nøje analysere sit verdslige arbejde for at se om det på nogen måde kan nedskæres. I stedet for passivt at acceptere unødvendige arbejdsbyrder der nok vil være en økonomisk fordel men som vil lægge begrænsninger på en, er det bedre at anmode om ændringer der kan give én mere frihed til forkyndelsen. De der er nidkære vil stræbe efter at bruge deres tid og kræfter på den bedst mulige måde, nemlig ved altid at sætte Rigets interesser først.
10. I hvilke henseender er en hårdtarbejdende landmand et godt eksempel med hensyn til nidkærhed?
10 Et vidnesbyrd om ens nidkærhed er at man erkender det stadig større behov for at få arbejdet gjort. En dygtig landmand ved at hvis man vil have en god afgrøde må der gøres en særlig indsat når der skal sås og høstes. Da han føler et personligt ansvar og er stærkt interesseret i resultatet, begrænses hans anstrengelser ikke af normer som er fastsat af en eller anden „fagforening“, som kræver en bestemt arbejdsindsats og ekstra betaling for hvad der går derudover. Han er glad for at arbejde længere end sædvanligt og at lægge ekstra kræfter i, om nødvendigt. Hvis vi nærer et brændende ønske om at hjælpe andre, vil vi gavmildt give af vores tid og vore kræfter uden tanke på hvad der muligvis forventes af os. Når der er noget der skal gøres og vi får mulighed for at hjælpe, er det et prisværdigt tegn på nidkærhed at vi uselvisk giver af os selv.
Gode gerninger ikke begrænset til arbejdet med at forkynde og gøre disciple
11. Er arbejdet med at forkynde og gøre disciple de eneste gode gerninger en kristen kan gøre, og hvis ikke, hvordan må man da se på andre gerninger?
11 Selv om vi med rette understreger forkyndelsen på grund af dens store betydning, er det på ingen måde det eneste arbejde der kommer ind under betegnelsen „gode gerninger“. En „gerning“ kan være et særligt hverv, en pligt, en funktion eller en tildelt opgave som ofte udgør en del af en større virksomhed. Forkyndelsen af den gode nyhed er en del af en større virksomhed der omfatter mange gode gerninger som de kristne gør af kærlighed til hinanden. Det vil være en fejltagelse at betragte andre gode gerninger som værende uden betydning. Selv om visse gerninger fra tid til anden understreges mere, så er de alle, set under ét, lige betydningsfulde. De bidrager hver for sig til den kristne menigheds styrke, enhed og produktivitet.
12. Hvilke gode gerninger beskrives af Paulus i brevet til Titus 2:1-10?
12 Apostelen Paulus giver os i brevet til Titus et indblik i hvad den kristnes gode gerninger omfatter. Mændene blev opfordret til at være „mådeholdne i vaner, alvorlige, sunde i sindet, sunde i troen, i kærligheden, i udholdenheden“. Kvinderne skulle på deres side beflitte sig på at ’elske deres mænd, elske deres børn, være sunde i sindet, rene, huslige, gode, idet de underordner sig under deres egne mænd’. Denne adfærd i hjemmet ville være et vægtigt bidrag til udbredelsen af den gode nyhed. Det ville bidrage til at Guds ord ’ikke blev spottet’ det ville medføre at udenforstående „intet slet har at sige om os“. De der fulgte opfordringen ville være „en pryd for vor Frelsers, Guds, lære, i alle ting“. (Tit. 2:1-10) Dette er altså også gode gerninger som den kristne med rette kan være nidkær for.
Gode gerninger i familien
13. (a) Hvilke spørgsmål kan hjælpe forældre til at måle deres nidkærhed for deres børns velfærd? (b) Hvad er resultatet af en sådan nidkærhed?
13 I som er forældre, er I nidkære for at vise at I elsker jeres børn? Ægte interesse for børnenes velfærd omfatter mere end blot at sørge for deres materielle fornødenheder, at tage dem med til møderne eller at holde et ugentligt bibelstudium med dem. Nidkærhed for deres velfærd viser sig ved en oprigtig interesse for alt hvad de har behov for, samt for deres problemer. Spørg dig selv: Véd jeg hvilke tanker mine børn gør sig om hvad Gud kræver? Har jeg forberedt dem på de problemer de kan blive stillet over for? Er jeg vågen for at hjælpe dem med at overvinde personlige svagheder, som for eksempel stolthed, selviskhed og dovenskab? Véd jeg hvad de lærer i skolen og i hvilken udstrækning de påvirkes af en verdslig tankegang? Føler mine børn sig fri til at komme til mig med deres problemer, eller skal jeg udfritte dem? Kan jeg se på deres ansigtsudtryk eller høre på deres stemme at der er noget i vejen? Prøver jeg tålmodigt at finde ud af hvad det er? Er jeg forstående og medfølende, idet jeg bestandig giver dem beviser på min kærlighed? Når du virkelig søger at lære dine børn at kende, at forstå deres problemer og hjælpe dem åndeligt, gør du en god gerning der vil være til velsignelse for din familie og et vidnesbyrd om Jehovas navn i distriktet.
14. Hvordan kan en hustru være nidkær for gode gerninger i hjemmet?
14 Tendensen til større aggressivitet for kvindernes vedkommende, fremkaldt af trangen til uafhængighed, har været årsag til megen strid i hjemmene og en stigende skilsmissekurve. Det er derfor prisværdigt at se en kristen hustru vise nidkærhed for gode gerninger ved i kærlighed at underordne sig under sin mand. Hun gør mere end hvad man forventer i verden, idet hun giver udtryk for et oprigtigt ønske om at bidrage til sin mands tilfredshed og lykke. Når deres personlige ønsker afviger fra hinanden, forhindrer respekten for hans ledelse hende i at søge at tvinge ham til at gøre noget han allerede har sagt nej til. Hun udfører sine pligter i hjemmet med glæde og får som løn familiens taknemmelighed. Tilberedelsen af måltiderne er ikke blot et rutinemæssigt arbejde, men en særlig lejlighed til at gøre noget der vil bidrage til hendes mands og børns velbefindende. Hun finder tilfredsstillelse i at holde hjemmet pænt og tiltalende, fordi familien sætter pris på behagelige omgivelser. Dette er gode gerninger som familien værdsætter, og herfor kan hun med rette roses. — Ordsp. 31:30.
15. På hvilke måder kan en ægtemand vise sin nidkærhed for gode gerninger?
15 En ægtemand der er nidkær for gode gerninger giver udtryk for sin kærlighed til sin hustru. Han søger på mangfoldige måder at behage sin hustru uden dog at sætte sin ledelse af familien eller familiens bedste interesser over styr. Han insisterer ikke på at alt går efter hans hoved; han tager hensyn til sin hustrus ønsker. Han nærer stor agtelse for sin hustru og betragter hende ikke blot som et middel til at tilfredsstille sit seksuelle behov. Han lader hende føle at han har brug for hende, hvilket vil gøre hende til en endnu bedre hustru og medhjælp. Hvis han ikke lægger skjul på sin kærlighed til hende, men flittigt lader den komme til udtryk, vil det i høj grad bidrage til hans egen lykke.
16. (a) Hvordan kan en kristen vise nidkærhed for sit verdslige arbejde? (b) Hvad er det gavnlige resultat heraf?
16 Det er rigtigt af en kristen at være nidkær for sit verdslige arbejde. Dette er ikke ensbetydende med en ivrig stræben efter materielle ting for at sikre familien økonomisk. Nej, de nødvendige forpligtelser over for en arbejdsgiver opfyldes ved at man udfører sit arbejde ’med hele sin sjæl som for Jehova’. (Kol. 3:22, 23) Man vil ønske at udføre arbejde der udmærker sig ved sin kvalitet. Man vil være samarbejdsvillig, hjælpsom og ærlig. Arbejdstiden udnyttes uden unødvendigt spild af tid og materialer. Man vil stræbe efter at være en der har ry for at være pålidelig, en man kan stole på. Netop af disse grunde hører man ofte om arbejdsgivere der foretrækker at ansætte Jehovas vidner. Vigtigere er det dog at dette tjener til ære for den gode nyhed som de bringer ud til andre.
17. Hvad kan en selvransagelse afsløre?
17 En større forståelse og værdsættelse af de gode gerninger der beskrives i Guds ord skulle få os til at tage os selv nærmere i øjesyn. I mange henseender vil vore gerninger sikkert vise at vi er nidkære for det der er godt. I andre henseender må vi indrømme at vi ikke har været så nidkære. Hvis vi vil være værdige efterfølgere af vort store eksempel, Jesus, kan det være at vi må ofre mere tid og større anstrengelse på at opdyrke større nidkærhed. Den større glæde og tilfredsstillelse man opnår, vil være indsatsen værd.
Nutidige eksempler på nidkærhed
18. Hvordan har et familieoverhoved vist sin nidkærhed?
18 Det er meget opmuntrende at se nogle som er nidkære for gode gerninger. Vi fatter mod når vi ser vore brødre vise deres nidkærhed, selv under forhold der stiller store krav til dem. Til eksempel kan nævnes en broder som bor i en af de sydvestlige stater i Amerika. Han er en udnævnt ældste og har en stor familie at forsørge. Pligterne i menigheden, familieforpligtelserne og et krævende verdsligt arbejde lægger en stor arbejdsbyrde på ham. Ikke desto mindre betragter han blot sit verdslige, ikke-teokratiske arbejde som et middel til at nå et mål, nemlig til at gøre det muligt for ham selv og hans familie at tage del i menighedens gode gerninger i så vid udstrækning som muligt. Han har begrænset sit verdslige arbejde, så blot familiens fornødenheder bliver dækket, hvilket har givet ham tid til at tjene som midlertidig pioner fire gange i løbet af sidste tjenesteår. Da han blev spurgt om hvorfor han har gjort det, svarede han ganske enkelt: „Det er kun et spørgsmål om hvad man sætter først i livet . . . hvad der egentlig har førstepladsen i ens hjerte.“ Hvad hans nidkærhed har medført, afspejles måske bedst i at 29 forkyndere i menigheden deltog med ham i den midlertidige pionertjeneste inden for det samme år.
19. Hvordan har en gift søster vist sin nidkærhed, og hvordan gavnede det hendes familie?
19 En gift søster har lagt en lignende nidkærhed for dagen. Hun har tre børn og en ikke-troende mand, men indviede sig alligevel til at tjene Jehova for omkring fem år siden. Hendes mand, der er en dygtig forretningsmand uden særlige religiøse interesser, var i begyndelsen noget skeptisk med hensyn til om hendes tro var ægte. Før i tiden havde hun ikke altid lagt „den stille og milde ånd“ for dagen, hverken i familien eller over for andre. (1 Pet. 3:1-4) Den forandring der skete i hendes væsen og opførsel overbeviste ham snart om noget andet. Han så at hun lagde mindre vægt på materielle ting og viste større interesse for den rette kristne adfærd. Selv om hun viede meget af sin tid til at praktisere sin tro, fandt han samtidig at hendes interesse for ham øgedes. Et oprigtigt ønske om at underordne sig hans ledelse afstedkom en mærkbar forandring til det bedre i deres forhold til hinanden. Han så en fornyet begejstring hos hende for at passe hjemmet. Omsorgen for børnene strakte sig ud over omsorgen for deres materielle fornødenheder og skolegang; perioder med undervisning fra Bibelen indgik i hjemmets daglige rutine. Familiens venner kunne ikke undgå at lægge mærke til forandringen, ikke blot i atmosfæren i hjemmet, men også i hustruens adfærd uden for hjemmet, for eksempel når hun aflagde besøg hos dem for at forkynde Rigets budskab for dem. Hendes nidkærhed for at følge Bibelens principper har gjort hende til en bedre hustru og moder, har styrket familiebåndene og har i høj grad været en anbefaling for den rene tilbedelse over for andre.
20. Hvordan har en ældre broder vist sin nidkærhed?
20 Der er også mange eksempler på at fremskreden alder ikke har dæmpet nidkærheden hos vore ældre brødre og søstre. En trofast salvet broder som er tilsluttet en af menighederne i New York, har virket nidkært i Jehovas tjeneste siden han indviede sig i 1915. I årenes løb har han fået opgaver betroet der har omfattet så godt som alle ansvarsfulde poster i menigheden. Trods prøvelser og vanskeligheder har han ikke ladet noget dæmpe sin iver for gode gerninger. Den dag i dag, hvor han har nået en alder af 78 år, er hans nidkærhed eksemplarisk. Når svigtende helbred forhindrer ham i at være til stede ved møderne eller deltage i tjenesten på arbejdsmarken, lægger alle mærke til at han ikke er der. Når man taler med ham privat, når han kommenterer ved møderne, eller beder på menighedens vegne, giver han altid udtryk for sin værdsættelse af sandheden, sin kærlighed til organisationen og sin interesse for andres velbefindende. For ham ville det være utænkeligt frivilligt at vælge en løbebane eller i andre henseender gøre noget som kunne begrænse hans andel i menighedens virksomhed. Menigheden nyder stor gavn af iblandt sig at have en hvis gode gerninger så tydeligt kendetegner ham som en af den messianske konges salvede brødre. — Matt. 25:40.
Nu er tiden inde til at være nidkær for gode gerninger
21. Hvad skulle andre kunne se hos os?
21 Tidens korthed og vigtigheden af at udnytte den understreger betydningen af gode gerninger. Som vidner for Jehova er vi som lys der skinner i verden. (Matt. 5:14-16) De gerninger og egenskaber som andre ser hos os, skulle tilskynde dem til at ære og prise Jehova. Jehova selv skulle kunne se sin egen nidkærhed for gode gerninger genspejle sig i os. Mennesker som kun er kristne af navn lægger kun periodisk sådanne gerninger for dagen, og ofte af grunde der kan drages i tvivl. Hvis vi er sande kristne, vil alt hvad vi gør vidne om at vi er fyldt med nidkærhed for hvad der er godt og rigtigt. Frugten af Jehovas ånd vil klart kunne ses eller mærkes i alt hvad vi gør og siger. — Gal. 5:22, 23.
22. Hvad vil vi finde glæde i at gøre hvis vi virkelig er nidkære?
22 Den offentlige bekendelse af vort håb vil ikke være begrænset til en time eller to nu og da, og ellers være noget vi glemmer. Vi vil betragte enhver kontakt med et andet menneske som en mulig lejlighed til at dele vores tro med vedkommende. Da vi nærer personlig interesse for mennesker der har et lyttende øre, vil vi være glade for at kunne bruge tid og evner på at undervise dem, og da vi er overbevist om værdien af den gode nyhed, vil vi fortsat venligt fremholde den, også for dem som til at begynde med afviser den. Ja, „i alle ting“ vil vi stræbe efter at vise os „som et eksempel med hensyn til gode gerninger“. — Tit. 2:7.
23. Hvad tilskynder os til at være udholdende i gode gerninger, og hvilket håb giver det os for fremtiden?
23 Vort motiv til at gøre gode gerninger udspringer af et dybtfølt ønske om at give udtryk for vor kærlighed til Jehova og vise at den interesse vi nærer for vor næste er lige så stor som den vi nærer for os selv. (Matt. 22:37-39) Efterhånden som „den store trængsel“ nærmer sig, søger vi i endnu højere grad at „gøre hvad der er godt mod alle“. (Gal. 6:10; Åb. 7:14, 15) Vi nærer tillid til at vores udholdenhed i gode gerninger vil blive rigt belønnet, og vi ser med glæde frem til den dag da alle mennesker på hele jorden med iver og nidkærhed vil gøre gode gerninger under Kristi rige.