Spørgsmål fra læserne
● Jeg er enke med halvvoksne børn og lærte sandheden at kende for cirka et år siden. Skal jeg insistere på at mine børn tager med mig til menighedens møder, selv om de ikke har særlig stor lyst til det?
Det er rigtigt af kristne forældre at forlange at deres børn overværer kristne møder. Guds ord siger: „I børn, vær lydige mod jeres forældre i alt, for dette er velbehageligt i Herren.“ „Væn drengen til den vej, han skal følge, da viger han ikke derfra, selv gammel.“ — Kol. 3:20; Ordsp. 22:6.
De fremskridt der gøres heri afhænger naturligvis for en stor del af børnenes alder og reaktion på opdragelsen, og forældrene må selv bedømme i hvor vid udstrækning det vil være klogt af dem at gennemtvinge deres ønsker.
I dit tilfælde er børnene ikke fra fødselen blevet ’vænnet’ til at følge den sande tilbedelses vej, men der kan stadig gøres noget for dem så længe de bor hjemme. „Tugt din søn, imens der er håb,“ siger det inspirerede ordsprog. (Ordsp. 19:18) At tvinge et barn, især et lidt større barn, med korporlige midler, er som regel ikke den bedste fremgangsmåde og kan have lige den modsatte virkning. Men den rette kombination af kærlig vejledning, tålmodighed, forståelse og fasthed vil ofte give gode resultater. Giv ikke op, tab ikke modet og føl ikke at slaget er tabt når der er tale om et særlig genstridigt barn.
Det er forældrenes pligt at sørge for deres børn, ikke blot materielt men også åndeligt. Måske bryder børnene sig ikke om at gå i skole, men forældrene, som véd hvad der tjener børnenes interesser bedst og som respekterer „kejserens“ lov om at børn skal gå i skole indtil en vis alder eller klasse, tøver dog ikke med at sørge for at børnene retter sig efter denne lov. Hvis dette gælder den verdslige undervisning og uddannelse, hvor langt mere gælder det da ikke undervisningen i Jehovas livgivende lov!
Nu varierer forholdene jo fra hjem til hjem. Hvis der herskede stor eftergivenhed i hjemmet før i tiden, før man begyndte at følge de bibelske principper, vil det sandsynligvis tage sin tid før børnene bliver vant til at forældrene nu tager fastere hånd i hanke med deres opdragelse. Forældrene vil måske finde det tilrådeligt, lige fra begyndelsen, at sætte sig ned med børnene og venligt forklare dem hvordan og hvorfor der nu vil ske visse ændringer i hjemmet. Man kan gå frem skridt for skridt idet man først viser at Bibelens vejledning og krav er fornuftige og medfører varige goder. Det drejer sig om det evige liv. Hvis forældrene selv anerkender at de har båret sig forkert ad før i tiden og brugt forkerte metoder i børneopdragelsen, vil det hjælpe børnene til at se at forældrene selv vil rette deres liv ind efter Guds anvisninger. Det vil gøre det lettere for dem at se at forældrene ikke diktatorisk søger at gennemtrumfe deres egen vilje. Det vil henlede deres opmærksomhed på Gud som den øverste, og vil opmuntre dem til at samarbejde mere beredvilligt. Hold den regelmæssige mødedeltagelse for øje som et mål, efterhånden som Bibelens principper lidt efter lidt indføres i hjemmet. Måske er det ikke realistisk at sætte sig en 100 procents mødedeltagelse som mål med det samme. Men vær tålmodig. Giv vejledningen fra Guds ord tid til at nå ned i hjertet. Hjælp børnene til lidt efter lidt at forstå og værdsætte denne vejledning og at se at det fører til et bedre og lykkeligere forhold i familien at følge den. Vær konsekvent ved selv at sætte det rette eksempel. Eksemplet siger i mange tilfælde mere end ord.
Nogle børn er måske meget uvillige til at gøre forandringer fordi de allerede er blevet opdraget i en anden religion. De modsætter sig måske nu at skulle lære noget andet. Gør ikke nar af dem. Undervis dem i Bibelens sandheder, sådan som du ville undervise enhver anden. De har brug for at lære Bibelen at kende ved et hjemmebibelstudium, nøjagtig som du selv har måttet gøre.
Det kan også have noget at sige at de må give afkald på gamle venner og nu må skaffe sig nye venner. Prøv selv at være en bedre ven og kammerat, og tilskynd de unge til at komme sammen med andre unge i menigheden.
Alt dette må tages i betragtning samtidig med at man tager hensyn til at der er forskel både på personer og omstændigheder. Det skal indrømmes at situationer af denne art undertiden kan være komplicerede, men hvis man holder sig målet: at børnene forstår sandheden og bliver sande kristne, for øje, og tålmodigt og forstående arbejder hen imod dette mål til børnenes evige gavn, kan man forvente at Jehova vil lægge sin velsignelse til. Møderne indtager en vigtig plads i den kristnes liv. Her er Jehovas ånd mærkbart til stede, og regelmæssig overværelse af møderne vil medvirke til at man bevarer troen. Derfor, og i betragtning af alt det ovennævnte, bør man gøre sig enhver rimelig bestræbelse for at være til stede sammen med børnene så regelmæssigt som muligt.