Spørgsmål fra læserne

● Åbenbaringen 5:10 lyder ifølge Ny Verden-oversættelsen: „Du har gjort dem til et kongerige og til præster for vor Gud, og de skal herske som konger over jorden.“ Betyder det græske ord epi egentlig ikke „på, oven på“, og ikke „over“, som det er gengivet her? — U.S.A.

Grundbetydningen af det græske ord epi er „på“ eller „oven på“, men det er ikke den eneste betydning ordet har. Når det bruges om magt, myndighed eller værdighed kan epi også betyde „over“.

Der findes talrige eksempler i Bibelen på brugen af ordet epi i denne betydning. Der siges om Gud at han er „over [epi] alle“. (Rom. 9:5; Ef. 4:6) Den ætiopiske eunuk var sat „over [epi]“, alle Kandakes skatte. (Apg. 8:27) „Den trofaste og kloge træl“ blev af sin herre sat „over [epi]“ hans tjenestefolk. (Matt. 24:45) Menigheden i Jerusalem skulle udsøge sig syv mænd som havde godt vidnesbyrd, så apostlene kunne „sætte dem over [epi] dette nødvendige arbejde“, nemlig at dele mad ud. (Apg. 6:3) I alle disse tilfælde kan ordet epi, efterfulgt af genitiv (ejefald), ikke oversættes med „på, oven på“, men må, i overensstemmelse med sammenhængen, gengives med „over“. — Se også Åbenbaringen 9:11; 11:6.

På samme måde i Åbenbaringen 5:10. De der får overdraget herredømme skal herske over jorden (og altså over dem der bor på jorden). Der er i skriftstedet tale om kongemagt og om at herske, og ordet epi refererer derfor til det område hvorover kongerne udøver deres magt og ikke til stedet hvor de befinder sig. At der siges at de hersker „over jorden“ stemmer med Bibelens øvrige skrifter, hvoraf det fremgår at Guds rige ved Kristus er et himmelsk rige og at Jesu medregenter får løfte om liv i himmelen. — Luk. 22:29, 30; Joh. 14:2, 3; 1 Kor. 15:50-54.

Gengivelsen af epi med „over“ i Åbenbaringen 5:10 er således fuldt forsvarlig. Af andre bibeloversættere og bibeloversættelser som har gengivet epi med „over“ i dette skriftsted kan nævnes: (Danske:) Jac. Chr. Lindberg, J. L. V. Hansen og Erikke Rosenørn-Lehn (de to sidste er katolske, efter Vulgata), Anna Sophie og Paul Seidelin. (Amerikanske og engelske:) Edgar Goodspeed (An American Translation), Ferrar Fenton (The Holy Bible in Modern English), Richard F. Weymouth (The New Testament in Modern Speech) og monsignor Ronald Knox (The New Testament in English). Desuden Catholic Confraternity’s oversættelse The New Testament (1941), The Amplified New Testament, The ’Holy Scriptures’ af J. N. Darby og The New Testament af Charles B. Williams.

● Hvorfor afviger den jødiske måde at regne tiden på, fra den kronologi Jehovas vidner anvender?

Siden det tolvte århundrede e.v.t. har den traditionelle jødiske kronologi sat Adams skabelse til efteråret 3761 f.v.t. Jehovas kristne vidner sætter imidlertid datoen for denne begivenhed til 4026 f.v.t. Den vigtigste grund til forskellen er at Jehovas vidner ikke fæster lid til de gamle traditionelle jødiske kilder, som for eksempel Seder olam (tilskrevet Jose ben Halafta fra det andet århundrede e.v.t.). Jehovas vidner lægger derimod størst vægt på det kronologiske materiale man finder i selve Bibelen, og dette kronologiske materiale forbinder de med Babylons fald i 539 f.v.t., et fastslået centralt årstal som accepteres af historikerne.a

De lærde i dag indrømmer at sådanne traditionelle jødiske kilder som for eksempel Seder olam ikke er pålidelige. For eksempel regner den kun med fireogtredive år fra genopbygningen af templet på Zerubbabels tid og indtil Persien blev erobret af Alexander den Store. I virkeligheden var den omtalte periode omkring 150 år længere. Det jødiske leksikon Encyclopædia Judaica (1971-udgaven, bind 14, s. 1092) indrømmer at det er en fejl idet der siges: „Det tydeligste eksempel på uordenen i Joses beregninger er sammentrængningen af den persiske periode . . . til ikke mere end 34 år.“

Der er gjort en anden fejl i forbindelse med tidspunktet for Abrahams fødsel. Ifølge den jødiske tidsregning var Tara 70 år gammel da Abraham (Abram) blev født. Denne antagelse støtter sig på den jødiske forståelse af Første Mosebog 11:26, hvor det hedder: „Da Tara havde levet 70 år, avlede han Abram, Nakor og Haran.“ Læg mærke til at der ikke direkte siges at Tara var 70 år da Abraham blev født, men at Tara blev fader til tre sønner efter at han havde nået 70-årsalderen. Sammenholder man Første Mosebog 11:32 med Første Mosebog 12:4 ses det at Abraham var 75 år gammel da han forlod Karan efter at hans fader var død dér i en alder af 205 år. Det vil sige at Tara ikke var 70 år men 130 år da Abraham blev født. Dette giver en forskel på 60 år.

Fejlene vedrørende Abrahams fødsel (60 år) og den persiske periode (omkring 150 år) samt flere mindre fejl forklarer den forskel der er på cirka 265 år mellem den traditionelle jødiske tidsregning, baseret på Seder olam, og den bibelkronologi som Jehovas vidner anvender.

[Fodnote]