Nyheder på nært hold

Pentateuken på russisk

● Siden den kommunistiske revolution i 1917 er der ikke blevet udgivet bibler i Sovjetunionen. Nu har Viktor N. Titov, der er næstformand for Sovjetunionens råd for religiøse anliggender, imidlertid bekendtgjort at Pentateuken, Bibelens fem første bøger, vil blive udsendt på russisk. Nogle religiøse ledere opfatter dette som et tegn på en „afspænding“ på det religiøse område. Spørgsmålet er så hvor mange eksemplarer der vil blive udsendt, og hvordan staten vil vælge at fordele dem. Men i hvert fald er en lille smule bedre end ingenting.

Dyrt at blive helgen

● Ved en ceremoni i Peterskirken den 14. september blev Elizabeth Seton ophøjet til „helgen“, den første amerikanskfødte „helgen“ i den katolske kirke. Vejen til helgenværdigheden har været lang og kostbar.

I 1882 begyndte kardinal Gibbons fra Baltimore at støtte „moder Setons“ kandidatur. Siden har tusinder været impliceret, heriblandt omkring 12.000 nonner. Ifølge The Wall Street Journal har de rejst penge og arbejdet på et projekt der har „været vanskeligere end nogen politisk kampagne og bestemt lige så dyr som de fleste“. Præsten Francis X. Murphy, der er autoritet hvad katolske helgener angår, „mener at der er ofret millioner af dollars på moder Setons sag“. Hvad er alle disse penge gået til?

De der støtter moder Setons kandidatur har måttet betale for at få hendes personlige papirer oversat til italiensk, så Vatikanets teologer har kunnet studere dem for at se om hun havde nogen ’alvorlige personlighedsbrist’. Mirakler som tilskrives hende er blevet undersøgt af kirkens forskere og derefter af læger. De har alle måttet betales for det. Beatifikations-ceremonien (et skridt på vejen til at blive katolsk helgen) medførte en regning på 60.000 kroner for leje af Peterskirken. Kandidatens legeme blev gravet op og knoglerne blev fjernet (en af dem blev afleveret til paven, og stykker af andre blev lagt i æsker og sendt til dem der har arbejdet mest for at få kandidaten ophøjet til helgen.) Også dette koster penge. Den egentlige kanoniseringsceremoni i Rom har været „enormt kostbar“, og regningen sendes til den nye helgens tilhængere. De har sat 600.000 kroner af til formålet.

Men der skal mere end penge til for at få en kandidat ophøjet til „helgen“. Trods alle bestræbelser kan planerne slå fejl hvis „ikke de passer ind i den verdenspolitiske situation“, siger præsten Francis Litz, der arbejder for at få to andre amerikanere ophøjet til helgener. For mange iagttagere at se, er det ikke helt tilfældigt at moder Setons kanonisering er sket så tæt på De forenede Staters 200-årsdag i 1976. Joel Wells, som redigerer et katolsk kvartalsblad, siger at Vatikanets valg af moder Seton skal „hæve den dalende moral inden for den amerikanske kirke“, men han tvivler på at det vil blive tilfældet.

De taler om fred

● Lederne af verdens supermagter opfordrer nu og da til våbennedskæring og lignende foranstaltninger for at sikre freden. U.S.A. og Sovjetunionen er blevet enige om et „loft“ over antallet af atomraketter. Senere har man foreslået overenskomster som forpligter parterne til ikke at påvirke vejret af militære hensyn og som forbyder nye masseødelæggelsesvåben. Generalsekretær Leonid Brésjnev beskrev for få måneder siden disse våben som „endnu frygteligere“ end kernevåbnene. Men hvad foregår der egentlig, mens der tales så meget?

Alene sidste år brugte verden over 1260 milliarder kroner til våben — og størstedelen af dette beløb blev benyttet af U.S.A. og Sovjetunionen til at opbygge våbenlagre der ifølge det internationale fredsforskningsinstitut i Stockholm „i høj grad overstiger de to magters tænkelige militære eller politiske behov“. U.S.A. råder nu over mere end 8000 strategiske våben, og Sovjetunionen har 2800 raketter (hver med større ødelæggelseskraft end de amerikanske). Det svageste af disse våben er mindst tre gange så kraftigt som den bombe der jævnede Hiroshima med jorden, og nogle er 16.000 gange så kraftige! Alligevel fortsætter forskningen, og man fremstiller og opstiller stadig flere våben. En lederskribent taler i New York Post om „det håbløse kapløb mellem menneskelige behov og militær galskab“, og stiller dette spørgsmål: „Hvor megen sult i verden kunne ikke overvindes hvis fornuften fik lov at råde?“