’Jehova kommer i hu vi er støv’

VI SÆTTER alle pris på en der er forstående, hensyntagende og medfølende. I denne henseende er Jehova Gud enestående. Han svigter ikke dem der søger at gøre hans vilje, selv om de også er svage og gang på gang kommer til kort. Selv når de gør sig skyldige i alvorlige overtrædelser, berøver han dem ikke muligheden for at angre og vende om til ham.

På baggrund af hvad Jehova havde gjort med og for det gamle Israels folk sagde salmisten David: „Barmhjertig og nådig er [Jehova], langmodig og rig på miskundhed; han går ikke bestandig i rette, gemmer ej evigt på vrede; han handled ej med os efter vore synder, gengældte os ikke efter vor brøde.“ (Sl. 103:8-10) Hverken syndens art eller dens omfang, men først og fremmest Guds barmhjertighed og hans hensigt var bestemmende for hvordan han behandlede de selvrådige israelitter. Den ånd han overvejende lagde for dagen over for dem, var ikke præget af vedvarende vrede. — Sl. 30:6.

Når som helst Jehova Gud giver udtryk for sin vrede over for dem der har overtrådt hans bud, gør han det med henblik på hvad der tjener dem bedst. Hans hensigt er at bevæge dem til anger og omvendelse, så de kan genvinde det gode forhold til ham. Hans tugt tjener netop dette formål. Det er dét der siges i Esajas 28:24-29. Her sammenlignes de forskellige faser i landmandens arbejde — pløjningen, harvningen, såningen og tærskningen — med Guds gerninger, der tjener deres bestemte hensigt. Vi læser: „Bliver plovmanden ved med at pløje til sæd, med at bryde og harve sin jord? Mon han ikke, når den er jævnet, sår dild og udstrør kommen, lægger hvede, hirse og byg på det udsete sted og spelt i kanten deraf? Hans Gud vejleder ham, lærer ham det rette. Thi med tærskeslæde knuser man ikke dild, lader ikke vognhjul gå over kommen; nej, dilden tærskes med stok og kommen med kæp. Mon brødkorn knuses? Nej, det bliver ingen ved med at tærske; vognhjul og heste drives derover, man knuser det ikke. Også dette kommer fra Hærskarers [Jehova], underfuld i råd og stor i visdom.“

Ja, disse forskellige stadier i landmandens arbejde kommer i en bestemt rækkefølge og tjener deres hensigt. Pløjningen og harvningen står kun på en begrænset tid, indtil jorden er blødgjort og rede til at modtage sæden. Svarende hertil tugtede og straffede Jehova Gud ikke i det uendelige sit ulydige folk. Han tugtede det for en tid med henblik på at gøre det mere modtageligt for hans råd og vejledning. Og ligesom tærskeredskabet afpassedes efter sædens art, således afpassede Gud den behandling han gav de enkelte overtrædere, efter hvad der tjente bedst til at rense dem.

Et udmærket eksempel herpå er Judas kong Manasse. Han var afgudsdyrker i stor stil og var årsag til megen blodsudgydelse. (2 Kong. 21:1-6, 16) Den straf han fortjente var døden. Imidlertid stod den dom Gud bragte over Manasse ikke i forhold til hans synd. Gud tugtede ham på den måde at han lod ham føre som fange til Babylon af assyrerne. Tjente denne tugt sin hensigt? Ja, Manasse angrede og bad ydmygt Jehova om nåde, og Jehova bønhørte ham og gav ham hans kongeværdighed og kongedømme tilbage. At Manasse virkelig havde forandret sig som følge af den tugt han måtte gennemgå, ses af hvad han senere gjorde. Han tog fat på at udrydde afgudsdyrkelsen, istandsatte Jehovas alter og begyndte at bringe ofre på det. Han opfordrede også sine undersåtter til at tjene Jehova. — 2 Krøn. 33:12-17.

Dette eksempel viser at Jehova Gud vil optræde som en barmhjertig fader over for dem som angrer og begynder at frygte ham på en sund måde. Uanset hvilke urette handlinger en person måtte begå, kan vedkommende altså genvinde Guds gunst hvis der udvises sand anger. Jehova vil have medfølelse med den angrende synder, i erkendelse af den menneskelige skrøbelighed og forgængelighed. Som salmisten sagde om israelitterne: „Som en fader forbarmer sig over sine børn, forbarmer [Jehova] sig over dem, der frygter ham. Thi han kender vor skabning, han kommer i hu, vi er støv.“ — Sl. 103:13, 14.

Rede til at hjælpe

På grund af Jehovas faderlige medfølelse og hans forståelse for vore svagheder kan vi være forvissede om hans hjælp når som helst vi søger den. Denne hjælp yder han ikke blot når vi synder som følge af den nedarvede svaghed og ufuldkommenhed. Jehova er villig til og i stand til at hjælpe os med alt hvad der kunne hvile som en tung byrde på os. Salmisten udtalte følgende opmuntrende ord: „Kast din byrde på [Jehova], så sørger han for dig, den retfærdige lader han ikke i evighed rokkes.“ (Sl. 55:23) Som en medfølende Fader vil han ikke tillade at vi bukker under for vægten af store problemer eller prøvelser, men han vil skabe en udvej. Hvis vi beder ham om hjælp, vil han give os den fornødne visdom til at klare de problemer og prøvelser vi har at kæmpe med. (1 Kor. 10:13; Jak. 1:2-5) Han kan også om nødvendigt påvirke andre til at komme os til undsætning. — Jer. 38:8-13.

Den kristne apostel Paulus erfarede ofte at Jehova hjalp ham. I sit andet brev til korinterne skrev han: „Vi trænges på enhver måde, men har ikke så kneben plads at vi ikke kan røre os; vi er i vildrede, men ikke helt uden udvej; vi er forfulgt, men ikke ladt i stikken; vi er kastet omkuld, men ikke slået ihjel.“ (2 Kor. 4:8, 9) Når Paulus og hans rejsefæller ikke vidste hvad de skulle gøre og der ikke syntes at være nogen udvej, kom hjælpen altid på en eller anden uventet måde. På baggrund af hvad han havde oplevet kunne Paulus sige til filipperne: „Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ (Fil. 4:13) Skønt det nogle gange så håbløst ud for Paulus, og det syntes menneskeligt umuligt at han skulle kunne klare en bestemt situation, gjorde han det alligevel — i kraft af Jehovas hjælp.

Det er derfor en stor trøst for os at vide at hvis vi ikke svigter Jehova for stedse, vil han behandle os med faderlig medfølelse. Han kender vor skabning — vore svagheder og skrøbeligheder — og vil ikke tillade at vi kommer til at vakle under en umulig byrde. Selv om vi befinder os i en vanskelig situation, vil han give os styrke til at holde ud og vil barmhjertigt tilgive os vore overtrædelser. Måtte vi derfor til stadighed gengælde hans kærlighed og forståelse ved at tjene ham af et helt hjerte.