Er du ’holdt op med at samle dig værdier på jorden’?
„Hold op med at samle jer værdier her på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler.“ — Matt. 6:19.
1. (a) Hvad stræber forretningsfolk efter i dag? (b) Hvorfor finder man ingen tilfredshed ved at opfylde de ønsker forretningsfolkene skaber hos en?
VERDEN bugner af materielt gods. Der er næsten ingen grænser for alle de materielle ting man kan købe for penge. Derfor ser man at erhvervslivet satser mere på at skaffe sig fortjeneste end på at dække folks grundlæggende behov. Forretningsfolkene investerer store summer i reklame, reklame, reklame. Hvorfor? For at skabe et ønske hos dig, ønsket om at eje deres produkter, så de kan udnytte dig. Når du ikke længere nøjes med at dække dit behov, men også søger at tilfredsstille sådanne ønsker der skabes hos dig, er du slået ind på en vej uden ende, en vej som vil kræve hovedparten af din tid, energi, opmærksomhed og interesse — uden nogen sinde at stille dig fuldkommen tilfreds. Den vise Salomon havde ret da han skrev: „Den, der elsker sølv, mættes aldrig af sølv, og den, der elsker rigdom, mættes aldrig af vinding. Også det er tomhed.“ — Præd. 5:9.
2, 3. (a) Hvilket glimrende råd gav Jesus angående jordiske værdier? (b) Hvordan kan både „resten“ og ’de andre får’ have gavn af dette råd?
2 I sin bjergprædiken viste den større Salomon, Jesus Kristus, at de der søger Guds messianske riges velsignelser må være optaget af en anden slags værdier, en form for værdier som har langt større betydning. Det råd han gav sine disciple er i sandhed aktuelt i dag: „Hold op med at samle jer værdier her på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. I skal hellere samle jer værdier i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler.“ — Matt. 6:19, 20.
3 Dette er et glimrende råd for resten af Herren Jesu Kristi salvede disciple, som har udsigt til en „uvisnelig arv“ i de åndelige himle. (1 Pet. 1:4; Ef. 1:18) Ved afslutningen af deres jordiske livsløb må de jo alligevel efterlade ALLE deres materielle besiddelser. De kan ikke tage dem med sig dér hvor de går hen. Det samme gælder ’den store skare’ „andre får“, som har udsigt til at overleve den forestående „store trængsel“ og opnå evigt liv på en paradisisk jord. (Åb. 7:9-14; Matt. 24:21, 22; Sl. 37:29) Jehova Gud har ikke lovet disse „andre får“ at han vil bevare alle deres materielle ejendele gennem „den store trængsel“ så de kan bruge dem bagefter.
Historiske eksempler
4. Hvordan omtaler Peter Jehovas evne til at udfri, og hvad lærer vi af Noas eksempel?
4 Vi har absolut ingen grund til at tvivle på Jehovas evne til at bevare og udfri. Denne evne er ved mange lejligheder og på mange måder blevet demonstreret i fortiden. Apostelen Peter minder os om dette idet han forsikrer os om at „Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse“. (2 Pet. 2:9) Han belyser det med nogle slående eksempler, idet han først nævner at Jehova „ikke skånede en gammel verden, men bevarede Noa, en forkynder af retfærdighed, sammen med syv andre, da han bragte en vandflod over en verden af ugudelige“. (2 Pet. 2:5) Bibelen indeholder en klar og nøjagtig beretning om dette. Den rækker mere end fire tusind år tilbage og skildrer hvordan Jehova bevarede denne trofaste patriark og hans familie gennem den jordomspændende vandflod i den ark som Noa havde fået den forret at bygge efter gudgivne anvisninger. (1 Mos. 6:14-16) Men vi bør mærke os at der ikke siges noget som helst om at Gud bevarede Noas og hans families hjem, deres bolig, på jorden. Disse jordiske, materielle besiddelser blev uden tvivl skyllet bort da „det store verdensdybs kilder [brast], og himmelens sluser åbnedes, og regnen faldt over jorden i fyrretyve dage og fyrretyve nætter“. — 1 Mos. 7:11, 12.
5. Hvordan understreges dette yderligere af Lots udfrielse?
5 Peter henviser dernæst til Abrahams nevø Lot. Da Gud sendte en ødelæggende ild over de onde og umoralske byer Sodoma og Gomorra, „udfriede [han] den retfærdige Lot, som var stærkt plaget af lovbrydernes skamløse adfærd — for ved det denne retfærdige mand så og hørte mens han boede iblandt dem, pinte han dag efter dag sin retfærdige sjæl på grund af deres lovløse gerninger“. (2 Pet. 2:7, 8) Vi lægger mærke til at der heller ikke siges noget om at Lot, hans hustru og hans to døtre tog deres materielle ejendele med sig da de flygtede. Det kunne de ikke. Englene havde sagt: „Det gælder dit liv!“ Men Lots hustru havde åbenbart stadig en vis „længsel“ efter de materielle ting de havde ladt bag sig. Hun overholdt ikke englenes anvisninger men så sig tilbage, og det medførte at hun blev til en saltstøtte. — 1 Mos. 19:17, 23-26.
6. Hvilken vejledning havde de kristne jøder fået angående Jerusalem?
6 Noget tilsvarende gjaldt i det første århundrede efter vor tidsregning. Efter at de romerske legioner under anførsel af den romerske feltherre Cestius Gallus midlertidigt havde lejret sig om den hellige by Jerusalem, måtte de kristne jøder adlyde Herren Jesu Kristi vejledning. De måtte forlade deres ejendele og besiddelser i Jerusalem og Judæa og flygte til bjergene uden for landsdelen Judæa uden at tage noget særligt med sig. De der allerede befandt sig uden for området, skulle ikke drage ind i det for at gøre krav på noget som de måske ejede dér af materiel art. — Luk. 21:20-24.
7, 8. Hvilke to mænd havde Jehovas særlige velsignelse i 607 f.v.t., og hvad indebar dette for dem?
7 Længere tilbage i tiden finder vi en tilsvarende situation. Guds ord viser at der i 607 f.v.t. var to mænd som Jehova Gud havde nævnt ved navn og som ville nyde hans særlige velsignelse når den hellige by Jerusalem blev ødelagt af de babyloniske hære. Den ene var en ætioper ved navn Ebed-Melek. Det var ham der gik i forbøn hos kong Zedekias af Jerusalem for at kongen kunne redde profeten Jeremias, der var i fare for at dø i en cisterne. (Jer. 38:6-13) Angående den løn Ebed-Melek ville få for sin omsorg for Jehovas tjener, sagde Jehova til ham: „Jeg vil frelse dig, så du ikke falder for sværdet, og du skal vinde dit liv som bytte, fordi du stolede på mig, lyder det fra [Jehova].“ — Jer. 39:18.
8 Den anden mand Jehova nævnte ved navn var Baruk, profeten Jeremias’ trofaste sekretær. Han nød det vidunderlige privilegium at skrive to bogruller på Jeremias’ diktat, indeholdende det profetiske budskab om dommen over Jerusalem. Under nedskrivningen af den første bogrulle, der senere blev brændt stykke for stykke af kong Jojakim, beklagede Baruk sig over at han var træt. Jehova påmindede ham: „Du søger store ting for dig selv! Gør det ikke!“ På grund af hans trofasthed lovede Jehova imidlertid at beskytte og bevare ham, ikke alene under Jerusalems frygtelige belejring men også senere, da de oprørske overlevende tvang ham og Jeremias til at følge med sig ned til Ægypten. (Jer. 36:4-32; 43:4-7) Men læg mærke til hvad det var Jehova ville bevare: „Thi se, jeg sender ulykke over alt kød, lyder det fra [Jehova]. Men dig giver jeg dit liv som bytte, alle vegne hvor du kommer.“ (Jer. 45:1-5) Hverken Baruk eller Ebed-Melek fik altså løfte om at slippe med mere end livet i behold under Jerusalems belejring og ødelæggelse.
Spørgsmål vi bør stille os selv
9. Hvilke spørgsmål bør vi tænke alvorligt over, i betragtning af den tid vi lever i?
9 Når vi betragter disse gode eksempler og vi erkender at „alle tings ende er kommet nær“ (1 Pet. 4:7), at vi nu lever i en langt alvorligere tid med en langt større ødelæggelse i vente, må vi uvilkårligt hver især spørge os selv: Er det fornuftigt af mig at ofre megen tid og energi på at få en specialiseret uddannelse så jeg kan kvalificere mig til en særlig stilling i denne tingenes ordning og tjene flere penge? Gør jeg klogt i at øge mine jordiske besiddelser ud over det nødvendige for derved at sikre min jordiske fremtid og leve mere komfortabelt og luksuriøst i den korte tid der er tilbage før „den store trængsel“? Overser jeg at der er noget langt vigtigere og mere værdifuldt som jeg bør være optaget af nu? Mangler jeg tro på at Jehova, den store Bevarer, vil sørge for mig hvis blot jeg sætter ham først i mit liv? Det er spørgsmål som vi hver især må overveje. Det gælder livet!
10. Hvorfor bør vi holde os Jesu ord i Lukas 17:26-30 for øje?
10 I en periode hvor så mange ting kan lægge beslag på vor tid, interesse og opmærksomhed, har vi i sandhed brug for at holde os Jesu profetiske ord klart for øje! Han sagde: „Og som det gik i Noas dage, sådan vil det også være i Menneskesønnens dage: de spiste, de drak, mænd giftede sig, kvinder bortgiftedes, indtil den dag da Noa gik ind i arken, og vandfloden kom og gjorde det af med dem alle. Ligeledes, som det gik i Lots dage: de spiste, de drak, de købte, de solgte, de plantede, de byggede. Men den dag da Lot gik ud af Sodoma regnede ild og svovl ned fra himmelen og gjorde det af med dem alle. På samme måde vil det være på den dag da Menneskesønnen åbenbares.“ (Luk. 17:26-30) Eftersom vi ved dette i forvejen, hvilken situation har vi da anbragt os selv i? Er vi fuldstændig opslugt af det daglige livs anliggender? Er det dér vore værdier er, dér vort hjerte er? (2 Pet. 3:17; Matt. 6:21) Hvor betimeligt at Jesus Kristus rådede sine disciple — og det gælder også os der lever nu ved afslutningen på tingenes ordning — til at samle sig værdier i himmelen! Hvilken velsignelse for os at gøre dette!
11, 12. (a) Hvad vil det sige at samle sig værdier i himmelen? (b) Hvordan kan det lade sig gøre?
11 Men, vil du måske spørge, hvad vil det sige at samle sig værdier i himmelen? Hvordan gør man det? Det er ensbetydende med at stræbe efter at opnå og bevare et godt forhold til Skaberen, Jehova Gud. Det er ensbetydende med at følge en livsform der gør én „rig hos Gud“. (Luk. 12:21) Den enkeltes „gode gerninger“ er som rigdomme der indsættes hos Skaberen i himmelen og sikrer den pågældende evige goder som selv ikke døden kan fratage ham. (Hebr. 10:24; Jak. 3:13; Joh. 11:25) Man bevarer dette forhold ved at stå fast i troen på og loyaliteten over for Gud, Jehova, og vedvarende gøre hans vilje. — Rom. 11:20; 2 Kor. 1:24.
12 Jesus fremhævede bestandig disse himmelske værdier og satte det eksempel vi bør følge. (1 Pet. 2:21; Hebr. 10:5-10) Efter at have vejledt sine disciple angående jordiske værdier tilskyndede han dem: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ (Matt. 6:33) Skal vi samle os himmelske værdier er det derfor af yderste vigtighed at vi nu lever og handler på en sådan måde at vi kan opnå en godkendt stilling hos vor Fader i himmelen, Jehova Gud. — Sl. 5:13; Ordsp. 12:2; Joh. 6:27.
13, 14. Hvem var Zakæus, og hvilken drastisk forandring skete der i hans liv?
13 I det første århundrede efter vor tidsregning har vi et eksempel på at en mand gjorde dette — gav afkald på sine værdier her på jorden for at kunne hellige sig det messianske riges interesser. Det var den meget rige Zakæus, en overskatteopkræver som boede i byen Jeriko. Den dag i dag er området omkring Jeriko, lige vest for Jordanfloden, meget frodigt og frugtbart. Egnen gav uden tvivl gode skatteindtægter, og som så mange andre skatteopkrævere på den tid havde Zakæus samlet sig en del af sin rigdom ved at benytte tvivlsomme metoder i forbindelse med sin stilling. — Luk. 19:2, 8.
14 Jesus kom til Jeriko i foråret 33, lige før han drog op til Jerusalem hvor døden ventede ham. Zakæus ville gerne se Jesus, men da han var lille af vækst og ikke kunne se for folkemængden løb han i forvejen og klatrede op i et træ hvorfra han havde en god udsigt. Dette tiltrak sig åbenbart Jesu opmærksomhed, og han kaldte ham ned fra træet og sagde til ham at han ville bo hos ham mens han var i Jeriko. Dette vakte uro blandt byens indbyggere, som indvendte: „Han er gået ind og har slået sig ned hos en mand der er en synder.“ (Luk. 19:3-7) Jesu tilstedeværelse havde imidlertid en drastisk virkning på Zakæus. Idet han hørte på Jesus fik han øjensynlig værdsættelse af de sande værdier, for han udbrød: „Se! Halvdelen af hvad jeg ejer, Herre, giver jeg til de fattige, og hvad jeg end har afpresset nogen ved hjælp af falske anklager giver jeg firdobbelt tilbage.“ Ja, Zakæus gav udtryk for ønsket om at opgive sin rigdom og blive en trofast discipel af Herren Jesus Kristus. Hvilken glæde må han ikke have oplevet da Jesus sagde til ham: „I dag er frelse kommet til dette hus; også han er jo søn af Abraham“! — Luk. 19:8, 9.
Nutidige eksempler
15. Giv et nutidigt eksempel på at en har sat de himmelske værdier først i livet.
15 Det er også med glæde vi ser nutidige eksempler på at mennesker har rettet opmærksomheden mod det der hører Riget til og har afslået at samle sig yderligere rigdomme her på jorden. For eksempel kan nævnes en broder hvis livsberetning stod at læse i The Watchtower for 15. maj 1968. På grund af sine naturlige anlæg blev denne broder en meget dygtig ejendomsmægler. Engang kom nogle af hans gamle forretningsforbindelser som kendte hans forretningstalent til ham med et fristende tilbud. Hvis han tog imod tilbudet, kunne han på et enkelt år tjene en million dollars til sig selv! Hvad gjorde han? Han afslog! Hvorfor? Fordi han ellers dette år måtte ofre al sin tid på forretningsanliggender. Som han sagde: „Jeg kan umuligt opgive de vidunderlige privilegier jeg nyder i tjenesten for Jehova her, selv ikke bare et år, nej, ikke for ALLE de penge der findes i verden. At tjene mine brødre her i Washington, D.C., betyder langt mere for mig, for jeg ved at jeg derved har Jehovas velsignelse. Jeg ville uden tvivl tjene en million dollars, men hvordan ville jeg have det åndeligt, eller fysisk for den sags skyld, efter at have levet et år på den måde?“ Ville du træffe samme beslutning hvis du fik så fristende et tilbud?
16. Fortæl om endnu et eksempel fra nyere tid.
16 Vi kan tage et andet, lidt ældre, eksempel fra nyere tid. Det drejer sig om en ung mand fra Allegheny i Pennsylvanien, U.S.A. I 1870erne, mens han endnu var i tyverne, var han sin faders kompagnon i en kæde af herreekviperingsforretninger og var godt på vej til at blive millionær. Det var før John D. Rockefeller blev mangemillionær inden for oliebranchen. Men hvad gjorde denne unge mand fra Allegheny? Han så at det var af større betydning at studere Bibelen og finde frem til dens sande lære og aktuelle budskab. I 1879 indså han behovet for at udgive et nyt religiøst blad, som han kaldte Zion’s Watch Tower and Herald of Christ’s Presence (nu Vagttårnet). Senere blev han den første præsident for Watch Tower Bible and Tract Society. Hans navn var Charles T. Russell, og han ofrede hele sin formue på forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. Ja, både fra fortiden og nutiden har vi glimrende eksempler på at mennesker har sat Rigets interesser først i livet. Har du truffet den samme kloge beslutning om at samle dig værdier i himmelen?
17, 18. (a) Hvordan kan det ske at vi lider tab i åndelig henseende før vi er klar over det? (b) Hvordan handlede Jesus, hvilket hjælper os til at indse hvad denne verdens rigdom egentlig er værd?
17 Hvad nu hvis en kom og tilbød dig 10.000 kroner for at opgive din tro på Jehova og det privilegium det er at tjene ham? Ville du sige ja? Hvad da om du fik tilbudt 100.000 eller 1.000.000 kroner? „Nej, det er utænkeligt,“ siger du. „Intet beløb i verden kunne få mig til at gøre dette!“ Det er den eneste rette beslutning, ikke sandt? Og hvor mange er der alligevel ikke som, for at få „lidt ekstra“ eller noget de ønsker sig stærkt, har påtaget sig flere forpligtelser, måske et ekstra job, eller har sagt ja til at arbejde blot nogle „få“ aftener om ugen eller et par „enkelte“ weekender! Dette hindrer dem naturligvis i at overvære menighedens møder regelmæssigt og at få gavn af det gode samvær der. Det nedskærer også deres indsats i forkyndelsen og berører Guds ånds virke i deres liv. Før de ved af det har de lidt tab i åndelig henseende, idet de har mistet deres kærlighed til Jehova og deres værdsættelse af hans organisation. Materielt set er de rigere, ja, men åndeligt set så meget fattigere. Hvilken pris at betale for „lidt ekstra“ eller nogle flere ejendele, foruden at de også har måttet arbejde hårdt for det de har opnået!
18 Da Djævelen tog Jesus med sig op på et højt bjerg og viste ham alle verdens riger og deres herlighed og sagde at Jesus kunne få alt dette hvis blot han ville ’kaste sig ned og udføre en tilbedelseshandling over for ham’, sagde Jesus: „Forsvind, Satan! For der står skrevet: ’Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.’“ (Matt. 4:8-10) Måtte vi på samme måde værdsætte de himmelske værdier og træffe beslutninger som vil indlægge os fortjeneste hos Gud og bringe os hans godkendelse.
Hvad de himmelske værdier er værd
19. Hvorfor gør vi klogt i at følge Jesu råd angående materielle besiddelser?
19 Lad os altid erkende visdommen i det Jesus sagde om materielle ejendele. Han sagde at de ruster, at der hele tiden er en risiko for at de går tabt, bliver stjålet eller ødelagt. Jo mere man har, jo mere har man at bekymre sig om. Hvor ofte er dette ikke en unødig byrde! At man ofrer materielle ejendele for stor opmærksomhed kan også bevirke at man mister „det virkelige liv“. (1 Tim. 6:19) Vi har et eksempel på dette fra det første århundrede.
20-22. (a) Hvilket råd gav Jesus en rig ung leder, og hvad viste den unge mand der kom først i hans liv? (b) Hvad skete der sandsynligvis med denne unge leder hvis han stadig var i live i år 70?
20 Omkring år 33 var Jesus på vej gennem landsdelen Peræa på den østlige side af Jordanfloden. En rig ung mand, en af lederne, kom løbende hen til ham og spurgte: „Lærer, hvad godt skal jeg gøre for at få evigt liv?“ (Matt 19:16) Jesus fortalte ham hvad han skulle gøre og rådede ham til ikke at lade sine materielle besiddelser på jorden hindre ham i at opnå de evige værdier i himmelen. Jesus sagde: „Gå hen og sælg hvad du har og giv det til de fattige, og du vil have værdier i himmelen, og kom så og følg mig.“ (Matt. 19:21) Eftersom manden var underlagt Loven, var han forpligtet til at hjælpe trængende israelitter. (3 Mos. 25:35; 5 Mos. 15:7-11; Es. 58:6, 7; Ez. 18:5, 7-9) Men påskønnede han Jesu råd? Nej! (Matt. 19:22) Hvad skete der med denne unge mand? Blev han ved med at øge sin rigdom og at have det godt? Hvis han stadig levede syvogtredive år senere, i år 70, ventede der ham nogle drastiske forandringer.
21 Som nævnt boede han i den landsdel som hovedparten af de kristne jøder flygtede til i år 66 for at undslippe med livet i behold før Jerusalem kort efter blev ødelagt. De romerske soldater følte sig ikke nødsaget til at invadere landsdelen Peræa for at slå et jødisk oprør ned der. Men hvordan med denne rige unge leder som boede i denne landsdel med alle sine jordiske besiddelser? Han overholdt samvittighedsfuldt Moseloven. (Matt. 19:20) Hvis han stadig levede i år 70, krydsede han sandsynligvis Jordanfloden dette år og drog ind i landsdelen Judæa, op til byen Jerusalem, for at fejre den årlige påskehøjtid for Gud. — 5 Mos. 16:1, 2.
22 Hvis han befandt sig i byen på det tidspunkt, blev han indesluttet af de romerske legioner som omringede det hellige sted. Det betyder at han enten omkom under Jerusalems ødelæggelse eller overlevede og blev taget til fange af de romerske soldater og blev ført bort som slave til et eller andet sted i romerriget. Under alle omstændigheder kom han til at lade alt bag sig på jorden, men ikke for Jesu skyld, som en af hans disciple. Hvilken dårskab fra denne unge mands side! Vi har alle brug for et godt forhold til Gud i himmelen. Et godt forhold til ham er yderst værdifuldt, og det varer evigt.
23. Hvad kan tjene til at understrege visdommen i Ordsprogene 23:4, 5?
23 Regeringerne her på jorden kan ikke garantere for at vore materielle besiddelser ikke med tiden mister deres værdi, enten på grund af økonomisk nedgang, inflation, revaluering eller et børskrak. Guds ord siger i Ordsprogene 23:4, 5: „Slid dig ikke op for at vinde dig rigdom, brug ej din forstand dertil! Skal dit blik flyve efter den uden at finde den? Visselig gør den sig vinger som ørnen, der flyver mod himlen.“
24. Hvad viser det dåragtige i at sætte sin lid til jordiske værdier?
24 Når vi betragter de økonomiske forhold inden for blot den nuværende generations levetid, erkender vi til fulde sandheden i dette. „I Tyskland måtte man i slutningen af 1923 have 1.200.400.000.000 papirmark for at købe hvad man blot to år tidligere havde kunnet få for kun 35 mark, og i Ungarn måtte man i 1946 have 1,4 kvintillioner pengö for at købe hvad man i 1938 havde kunnet få for blot én pengö. (En kvintillion skrives 1.000.000.000.000.000.000.000.000.000.000.)“ (Se Money and Economic Activity af Houghton Mifflin.) I Uruguay i Sydamerika steg leveomkostningerne for nylig 500 procent på et år. I Chile var stigningen 375 procent. De værdier man samler sig i himmelen vil ikke komme ud for en sådan forringelse og til sidst helt miste deres værdi. — Luk. 12:33.
25, 26. (a) I betragtning af tiden, hvad bør vi da være optaget af? (b) Hvilken fremtid venter der dem som samler sig „værdier i himmelen“?
25 Vi gør derfor klogt i at følge Herren Jesu Kristi vejledning og ikke være optaget af at samle os yderligere rigdomme, men derimod være optaget af det vigtigste arbejde der findes: At forkynde den gode nyhed om Guds rige og gøre disciple af folk af alle nationerne. (Matt. 28:19, 20; Apg. 1:8) Lad os huske at ingen materielle værdier kan føre os frelst igennem den kommende „store trængsel“. Som der siges i Ordsprogene 11:4: „Ej hjælper rigdom på vredens dag, men retfærd redder fra døden.“
26 Lad os være besluttede på at rette blikket opad og sætte Guds rige og dets interesser i første række. Gør vi det vil vi allerede nu sikre os utallige, ja ubeskrivelige velsignelser både materielt og åndeligt, og efter Har-Magedon evigt liv i Guds nye tingenes ordning. Det er noget som ikke fås for alle de penge der findes i hele verden. Er det dét du ønsker dig? Da tænk på at evigt liv, fred og lykke i Guds retfærdige nye orden under Kristi rige er den belønning der venter alle som i dag holder op med at samle sig værdier på jorden. — Es. 9:7; 1 Tim. 6:17-19.