Nyheder på nært hold
„Bed nu, betal senere“
● Under overskriften „Bed nu, betal senere“ beretter Philadelphia-bladet Inquirer om et amerikansk kirkeeksperiment. Ti trossamfund, herunder flere fremtrædende lutherske, episkopale, metodistiske og baptistiske retninger, vil forsøge at få kollekten hjem over kirkegængernes kreditkort. Eksperimentet, som bakkes op af De amerikanske kirkers Nationalråd, går ud på at aktive kirkemedlemmer opfordres til at lade kirken trække et fast beløb hver måned på deres kreditkonto. Ideen, siger en talsmand fra kirkerådet, er at „dette vil give den lokale kirke en regelmæssig indtægt uanset om menigheden er til stede eller ej“, navnlig i ferietiden. Rapporten om forsøget siger at de der slutter sig til programmet vil „give forretningsverdenen hvad der tilkommer den — en fortjeneste“. Hvordan? Jo, „bankerne vil beregne sig 65 cents for hver overførsel, og kreditselskaberne vil skumme 3 procent af hvert bidrag“. Nogle får tydeligvis fordel at det, men hvor stor er den åndelige fordel for kirkegængeren?
Newton og troen på Gud
● Den engelske videnskabsmand Sir Isaac Newton, som levede i 1600- og 1700-tallet, lagde grunden til differentialregningen og gjorde betydningsfulde opdagelser vedrørende lysets natur og tyngdeloven. Hans værk Philosophiae naturalis principia mathematica, betegnes som „et af den nyere videnskabelige histories hovedværker“. En nylig udkommen bog med titlen The Religion of Isaac Newton kaster nu større lys over den berømte videnskabsmands dybe respekt for Bibelen som Guds ord. Hans store interesse for Skaberen opstod ikke først i hans alderdom, men prægede hans tankegang og forskning lige fra de unge år.
En anmeldelse af denne bog i bladet Scientific American for august 1975 siger at „for Newton . . . var der to måder at undersøge det univers Gud havde skabt på, den ene gennem naturens bog, den anden gennem Skriften“. For studiet af hver af disse opstillede Newton følgende kriterium: „Sandheden skal altid findes i det enkle, ikke i det komplicerede og det forvirrede. . . . Han er ordenens Gud og ikke forvirringens.“ (Se Første Korinterbrev 14:33.) Det er noget som de der forestiller sig at de tænker videnskabeligt, gør vel i at tage i betragtning når de er tilbøjelige til at afvise Bibelens enkle og ligefremme skabelsesberetning, herunder også beretningen om hvordan det første menneskepar blev skabt, hvordan synden opstod og hvad der blev gjort for at menneskeheden kunne blive genløst.
Boganmeldelsen siger også: „Han [Newton] kerede sig ikke meget om treenighedens subtile materier . . . Hans almægtige Gud stod i nøje forbindelse med klare ord, Skriftens ord, og ikke med abstrakte filosofiske begreber.“ I begyndelsen af 1690erne udarbejdede Newton et manuskript hvori han søgte at bevise at de skriftsteder i Bibelen som støtter treenighedslæren var senere forfalskninger af den originale tekst. Siden hans tid har forskningen bekræftet hans synspunkt, navnlig hvad angår et skriftsted som Første Johannesbrev 5:7. Selv katolske bibeloversættelser indrømmer i dag at dette sted indeholder uægte ord som er føjet til den originale tekst i et forsøg på at støtte treenighedslæren.
Tilbagegang for kirken i Frankrig
● I Frankrig, hvor 85 procent af befolkningen tilhører den katolske kirke, viser en ny undersøgelse at det antal der overværer messen regelmæssigt, er faldet med over en fjerdedel siden 1971. Dengang oplyste 22 procent at de gik regelmæssigt til messe; nu er der kun 16 procent. Det fremgår også af undersøgelsen at det kun er omkring en tredjedel af de franske katolikker der mener at Jesus „virkelig lever“ i dag, mens de øvrige to tredjedele enten er af den modsatte opfattelse eller ikke har nogen mening om spørgsmålet. Ærkebiskop Robert Coffy, som er formand for en komité af franske biskopper, betegnede undersøgelsens resultater som „foruroligende“, og han pegede på en af hovedårsagerne til problemet idet han sagde: „Det må erkendes at vi uden tvivl er ansvarlige — vi, det vil sige biskopperne, præsterne og ligeledes de religiøse aktivister.“ Jesus Kristus sagde at et træ kendes på dets frugter — hvis frugterne ikke er gode, kan træet heller ikke være det. (Matt. 7:16-20) Hvordan er de frugter den katolske kirke bærer i Frankrig?