Nyheder på nært hold
I Guds navn
● Journalisten C. L. Sulzberger i Haag i Holland skriver: „Det er sørgeligt men sandt at måske halvdelen eller flere af de krige der for øjeblikket udkæmpes rundt om i verden, enten er åbenlyst religiøse konflikter eller har forbindelse med religiøse uoverensstemmelser. Og eftersom faktisk alle organiserede religionssamfund er monoteistiske, vil det sige at mennesker i dette øjeblik — skønt de bruger forskellige navne for Gud — slår hinanden ihjel i den samme Guds navn.“
Sulzberger henviser for eksempel til borgerkrigen mellem forskellige religiøse grupper i Libanon og stridighederne mellem katolikker og protestanter i Nordirland. De der deltager i disse kampe gør det måske nok i Guds navn, men er Gud virkelig med nogen af parterne?
Svaret må være nej. Også selv om deltagerne på begge sider i konflikten bekender sig til kristendommen. Jesus Kristus sagde om dem der ville følge ham: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Joh. 13:35) Man viser ikke kærlighed ved at bekæmpe, lemlæste og dræbe hinanden. Desuden vil de der virkelig handler i Guds navn, ’smede deres sværd til plovjern og deres spyd til vingårdsknive’. — Es. 2:4.
En fare for staten?
● I en særlig rapport om Jehovas Vidner i Afrika skriver Ernie Regehr i The Christian Century: „Til trods for at Jehovas Vidner overalt omtales som flittige og moralsk retskafne borgere, har de gentagne gange pådraget sig regeringers mishag fordi de nægter at give symbolsk udtryk for loyalitet mod staten og, i nogle ét-parti-stater, nægter at melde sig ind i regeringspartiet.“
Hvis nogle politiske ledere anser Jehovas Vidner for at være en fare for staten fordi de stiller sig strengt neutrale i politiske spørgsmål, ville disse ledere sikkert heller ikke have tolereret Jesus Kristus, der sagde: „Mit rige er ikke en del af denne verden.“ (Joh. 18:36) Jesus klargjorde sine disciples neutrale stilling da han sagde: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ — Joh. 17:16.
De ledende behøver ikke at frygte Jehovas Vidner. De udgør ikke nogen fare for staten, for samtidig med at de stiller sig neutrale, nærer de også respekt for øvrigheden, „de højere myndigheder“. (Rom. 13:1-7) Fremfor at forfølge dem, burde øvrigheden snarere vise sin påskønnelse af den høje moralske standard der kendetegner dem.
I den forbindelse citerer journalisten Ernie Regehr nogle kommentarer fra en lederartikel i det zambiske blad Mirror, der blandt andet sagde: „Mange af dem der, i strid med vor forfatning, forfølger dem [altså Jehovas Vidner] på grund af deres religiøse overbevisning, ville være mere nyttige samfundborgere hvis de fulgte sektens eksempel i moralsk livsførelse.“
Den flygtige fred
● En lederartikel i bladet South China Morning Post for 31. december 1975 udtrykker håb om en bedre fremtid, men siger: „Situationen i verden her ved udløbet af 1975 genspejler sig på en dyster måde i De forenede Nationers tilstand ved afslutningen af Generalforsamlingens årlige møde. Den atmosfære af bitterhed, vrede, frustration og konfrontation der kendetegnede de forskellige debatter, truer ildevarslende med at gøre det oprigtige ønske om et godt nytår til bidende ironi.“
Der peges i artiklen på en væsentlig grund til at verdensfreden udebliver: „I over et kvart århundrede siden den ulyksalige anden verdenskrig har man uafbrudt higet efter verdensfred, men resultaterne har været begrænsede, i første række fordi der findes stolte og dogmatiske statsmænd for hvem magt betyder mere end fred.“
Fredelige og rolige forhold kan aldrig opnås ved ufuldkomne menneskers bestræbelser alene, uanset hvor gode deres motiver er. „Sæt ikke eders lid til fyrster,“ siger Bibelen, „til et menneskebarn, der ikke kan hjælpe! Hans ånd går bort, han bliver til jord igen, hans råd er bristet samme dag.“ — Sl. 146:3, 4.
Håbet om en bedre fremtid afhænger af Jehova Gud, til hvem salmisten David bad: „Staa os bi i Nøden, thi Menneskehjælp er til ingen Gavn.“ (Sl. 60:13, Kalkar) Varig fred på jorden kan kun indføres af Guds rige under fredsfyrsten Jesus Kristus. — Es. 9:6, 7.