Lad enhver frit tage af livets vand

„JEG forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ Sådan udbrød apostelen Peter da Gud tydeligt gav til kende at det var hans hensigt at lade den romerske officer Kornelius og hans husstand blive en del af den kristne menighed. (Apg. 10:34, 35) Det er Guds vilje at „alle slags mennesker skal frelses og komme til nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Tim. 2:4) I dag viser Gud sin gunst mod mænd og kvinder „af alle nationer og stammer og folk og tungemål“ i langt større omfang end på apostelen Peters tid. (Åb. 7:9) Desuden drager han folk fra alle samfundslag, så de kan vandre på vejen til evigt liv. — Joh. 12:32.

I det afrikanske land Nigeria har vi et glimrende eksempel på denne indsamling af alle slags mænd og kvinder som begynder at tjene Gud „med ånd og sandhed“. (Joh. 4:24) I løbet af 1975 blev der døbt 16.291, og de 112.164 aktive Jehovas vidner der dermed findes i Nigeria, er det næsthøjeste antal af disse kristne inden for et enkelt lands grænser. I Nigeria findes der snesevis af stammer og mange forskellige sproggrupper — hausaerne, yorubaerne og iboerne, for blot at nævne nogle få.

Blandt disse nigerianske stammer har den der ønsker at følge de kristne normer utallige forhindringer at overvinde, som for eksempel polygami, fetichdyrkelse og okkultisme. Ligesom i andre lande har folk, før de lærer Bibelens sandheder at kende, sædvanligvis været involveret i foretagender der ikke er i overensstemmelse med de kristne principper vedrørende kærlighed, fred og moral. De må gøre forandringer i deres liv for at tjene Gud på en måde der behager ham.

Der var for eksempel en nigeriansk mand som var høvding for sin stamme og præsident for den lokale sædvanedomstol. Han var på ingen måde en fattig mand, idet han forsørgede seks koner og fireogtredive børn. For at styrke sin myndighed som høvding havde han ladet sig optage i en hemmelig orden og i adskillige okkulte samfund, samtidig med at han var medlem af den anglikanske kirke. Så begyndte han at studere Bibelen med Jehovas Vidner. „Jeg begyndte at forstå,“ siger han, „at verdslig ære er noget der forgår. Jeg nedlagde mit hverv som høvding og meldte mig ud af de okkulte samfund og af den anglikanske kirke.“

Han fandt det vanskeligt at bringe sine ægteskabelige forhold i orden, i overensstemmelse med Bibelens principper. Men selv om det medførte betydelige omkostninger for ham, rettede han sig alligevel ind efter Bibelens vejledning om at en mand kun må have én kone — den første, der i Bibelen omtales som „din ungdoms hustru“. (Ordsp. 5:18; Matt. 19:4-9) Han fik legaliseret sit ægteskab med sin første kone og lod sig skille fra de fem andre, idet han sørgede for at de og deres børn ikke kom til at lide nød. Da han nu var bibelsk kvalificeret, blev han døbt som en sand Jesu Kristi discipel.

Der var også en anden stammehøvding, der ligeledes var præsident for sin stammes domstol. Ved sin første kontakt med Bibelens sandhed i 1940rne var han alt for engageret i stammeanliggender til at skænke den større opmærksomhed, men det var ham også umuligt at slippe den. I 1962 begyndte han at tænke alvorligt over sine forpligtelser over for Gud. Han indså at han måtte bringe sine ægteskabelige forhold i orden (han havde elleve koner). Årene gik, og i 1970 læste han en artikel i bladet Vågn op! der hed: „Mit liv som polygamist“. Han siger: „Jeg indså at fortælleren havde lagt beslutsomhed og alvor for dagen, og at Gud af den grund havde givet ham kraft til at overvinde sine problemer. Gud kunne gøre det samme for mig hvis jeg også var alvorlig og beslutsom. Jeg begyndte derfor at skille mig af med mine ekstra koner og fik mit ægteskab med min første kone legaliseret.“ Efter at have bragt andre sider af sit liv i overensstemmelse med Bibelens principper, blev han døbt, og i dag tjener han som ældste i Umuelemoha-menigheden.

Blandt de nigerianere der nu tjener som kristne Jehovas vidner er en stor forretningsmand der havde samlet sig rigdomme ved hjælp af politiske manipulationer. Der er også en tidligere tobakshandler der var blevet så rig at han var kendt som „pengemagnat“. En tredje fik sandheden da han som en fattig mand kørte rundt med en trillebør på markedet i Emugu. En ung mand der var mester i let-mellemvægtsboksning i den øst-centrale stat i landet, trænede for at vinde verdensmesterskabstitlen, da han lærte den sandhed at ’en Herrens træl ikke bør strides’. (2 Tim. 2:24) Til trods for modstand og anklager om at han ’svigtede sit land’, opgav han sin lovende boksekarriere, blev døbt som et af Jehovas Vidner, og er nu besluttet på at kæmpe „troens gode kamp“ for at „få et fast greb om det virkelige liv“. — 1 Tim. 6:12, 19.

Svarende til den romerske officer Kornelius var der en kaptajn i den besejrede biafranske hær som lagde mærke til den oprigtighed og standhaftighed Jehovas Vidner lagde for dagen under borgerkrigen, hvor mange af dem blev hadet og mishandlet. Den første uge efter krigen begyndte han at overvære deres bibelstudiemøder, og han er nu et døbt medlem af Jehovas Vidners menighed i Aba.

Der var også en løjtnant i den biafranske hær som var nidkær katolik og fast overbevist om de gejstlige lederes oprigtighed. ’Men,’ siger han, ’deres virksomhed under borgerkrigen chokerede mig. De kom ud til fronten for at velsigne vore våben og brugte prædikestolene til at rekruttere mandskab til hæren; men da krigen sluttede vendte de om og fordømte selve den sag de tidligere havde forsvaret, for at sikre sig den sejrende sides gunst. Jeg kunne ikke få dette skamløse hykleri til at harmonere med sand kristendom. Jeg begyndte at forstå det neutrale standpunkt Jehovas Vidner indtager.’ Da krigen var forbi gav denne mand sig tid til at lære Bibelens sandheder at kende, og han tog et fast standpunkt for Bibelens principper.

I alle lande kan de hvis hjerte er ret indstillet over for Gud overvinde enhver hindring og opnå hans gunst, uanset alder, beskæftigelse eller tidligere livsførelse. Budskabet i Guds ord har kraft og styrker én åndeligt og moralsk. (Hebr. 4:12; Fil. 4:13) Hvert år er der hundredtusinder i alle dele af verden som siger til dem der forkynder den gode nyhed om Guds rige: „Vi vil gå med eder; thi vi har hørt, at Gud er med eder.“ (Zak. 8:23) De lægger deres liv om og ifører sig en ny personlighed, med evigt liv for øje. (Rom. 12:2; Ef. 4:23, 24) Ja, i denne alvorlige tid lyder Guds kærlige indbydelse til alle mennesker: „Lad enhver som tørster, komme; lad enhver som ønsker det, frit tage af livets vand.“ — Åb. 22:17.