Hvad ønsker de unge sig af livet?
„Flygt derfor fra de ønsker der hører ungdommen til, og jag efter retfærdighed, tro, kærlighed, fred.“ — 2 Tim. 2:22.
1-3. (a) Hvad siger de unge stort set at de ønsker sig af livet? (b) Hvad er det bedste mål man kan have, og hvordan viser Bibelen dette? (c) Hvorfor er det ikke forkert at man gerne vil være lykkelig?
I UNGE, hvad ønsker I jer af livet? For kort tid siden blev mange unge stillet dette spørgsmål. Og på grundlag af deres svar føler vi at vi også ved hvordan I måske ville besvare spørgsmålet.
2 Kort sagt svarede de fleste unge at de gerne ville opnå glæde og lykke. En attenårig pige sagde: „Jeg vil gerne være lykkelig. Og jeg vil gerne have det komfortabelt — pænt tøj, et dejligt hjem, god musik og god mad, og føle at jeg gør en lille smule der betyder noget.“ Mange unge med en kristen opdragelse gav udtryk for det samme ønske, men tilføjede at de gerne ville tjene deres Gud, Jehova, og opnå evigt liv i hans nye tingenes ordning. (1 Joh. 2:17; 2 Pet. 3:13) Man kan ikke have noget bedre mål i livet, for den belønning Gud vil give sine trofaste tjenere er langt større end noget man kunne få ud af livet på egen hånd. — Sl. 37:4; 145:16.
3 Det er derfor ikke forkert at unge mennesker gerne vil være lykkelige, og at de gerne vil more sig. Bibelen omtaler Jehova som ’den lykkelige Gud’, og han ønsker også at hans tjenere skal være lykkelige. (1 Tim. 1:11) Det bør derfor ikke overraske os at Guds ord udtaler sig gunstigt om at unge foretager sig noget der morer dem. For eksempel siger Bibelen et sted hvor den beskriver Guds velsignede folk: „Byens torve skal vrimle af legende drenge og piger.“ Den siger også at der er en „tid til at danse“. — Zak. 8:5; Præd. 3:4.
Hvordan opnår de unge den lykke de søger?
4. (a) Hvilken form for karriere ønsker mange unge sig? (b) Hvorfor kan de unge inden for sandheden som regel se at det vil medføre vanskeligheder at stræbe efter en sådan karriere?
4 Mange af vor tids unge synes vældig godt om sport, og de tror at en karriere inden for sporten vil føre til virkelig lykke. En dreng på fjorten år sagde: „Jeg går meget op i sport, særlig basketball. Jeg vil gerne tjene Jehova, men jeg drømmer også om en dag at blive basketballspiller på et berømt hold.“ Uden tvivl har tusinder af unge blandt Jehovas vidner lignende ønsker. Eller de mener måske at de kan opnå den lykke de søger ved at stræbe efter en anden form for karriere, for eksempel inden for musik eller teater. Ud fra det de har studeret i Guds ord, ved de at de burde ønske at tjene Jehova og at hjælpe andre med at opnå livet i hans nye ordning. Men for nogle unge er disse ting ikke slet så virkelige.
5, 6. (a) Hvilke andre ting siger de unge at de ønsker sig af livet? (b) Hvad er grunden til at de unge har sådanne ønsker?
5 Mange mennesker i dag synes at det er vigtigt at tjene en masse penge. Det skal derfor ikke overraske os at mange af de unge siger at deres mål i livet er at blive rige. Unge mennesker er også omgivet af mange ting der taler til kønsdriften. Unge har altid, rent naturligt, følt sig tiltrukket af det andet køn. Det er derfor forståeligt at en kristen pige i New York svarede: „Det jeg ønsker mig mest af livet er at blive gift.“ Mange unge Jehovas vidner har udtalt at de gerne før eller siden vil giftes og have et godt familieliv.
6 I modsætning hertil har mange verdslige unge helt andre synspunkter. For eksempel sagde en ung mand på nitten: „Jeg ønsker mig masser af kvinder.“ Og en pige på sytten svarede: „Jeg vil gerne have det godt og være fri for bekymringer af nogen art. Det gælder også bekymringer for helbredet hvis jeg lever livet uden at tage det så højtideligt. Det virker måske utiltalende på nogle, men så er det på tide de bliver voksne. Ægteskabet er en klods om benet. Jeg vil gerne leve livet.“
7, 8. (a) Hvorfor er det tydeligvis forkert at indgå umoralske kønslige forbindelser? (b) Hvad har mange unge brug for?
7 Ja, mange unge tror at de vil få mest ud af livet ved at tjene masser af penge og gøre seksuelle erfaringer med skiftende partnere. Men der er åbenbart noget i vejen med den tankegang. Se bare de overvældende problemer den har ført med sig — en epidemi af kønssygdomme, millioner af aborter og børn født uden for ægteskab, foruden skuffelser og hjertesorger. Det er intet under at flere og flere unge begår selvmord. I flere europæiske lande er selvmord endog den tredjehyppigste dødsårsag blandt unge!
8 Det er tydeligt at mange unge mænd og kvinder trænger til en bedre ledelse, en bedre vejledning. De har brug for hjælp til at udvikle et synspunkt der vil sætte dem i stand til at opnå varig lykke og tilfredshed i livet. De har brug for at blive vist hen til Skaberen, Jehova Gud, og anerkende at han virkelig eksisterer. (Hebr. 11:6) De har brug for at se visdommen i hans love og erkende at det virkelig nytter at leve efter dem, at det er til deres eget bedste at de flygter „fra de ønsker der hører ungdommen til“ så de kan være nyttige for Gud. (2 Tim. 2:20-22) De har brug for at lære at han har til hensigt at ødelægge den nuværende fordærvede ordning og erstatte den med en ny som han selv har skabt. De må hjælpes til at leve for den nye ordning, til at leve på en sådan måde nu at de kan regnes for værdige til at leve evigt. Dette vil føre til virkelig lykke for dem. — Ordsp. 3:13-18.
Et ligevægtigt syn på sport
9-12. (a) Hvordan hjælper Første Timoteusbrev 4:7, 8 os til at få et ligevægtigt syn på sport? (b) På hvilke måder er sport gavnlig, men hvilke farer ligger der i at blive fuldstændig opslugt af sport? (c) Hvorfor er det kun rimeligt at lade kærligheden til og tjenesten for Gud komme først i vort liv? (Sl. 26:10; Hebr. 6:10; Jak. 1:12)
9 Guds ord kan hjælpe unge til at få et ligevægtigt syn på sport. For eksempel giver Bibelen dette vise råd: „Opøv . . . dig selv med gudhengivenhed som mål. For legemlig opøvelse er gavnlig til lidt, men gudhengivenhed er gavnlig til alt, idet den indeholder et løfte for livet nu og for det som skal komme.“ (1 Tim. 4:7, 8) Bibelen viser altså at „legemlig opøvelse“, som man for eksempel får ved at dyrke sport, tjener sit formål. En sådan opøvelse hjælper én til at beherske legemet og til at opnå større smidighed; den styrker musklerne og giver én flere kræfter. Men læg mærke til advarselen: „Legemlig opøvelse er gavnlig til lidt.“ Hvad kan der ske hvis man ignorerer dette bibelske råd og bliver fuldstændig opslugt af sport?
10 Først og fremmest kan det ødelægge fornøjelsen for en, fordi sporten bliver „dødsens alvor“ i stedet for behagelig adspredelse. Sportspsykologen Bruce Ogilvie peger på virkningen af konkurrenceprægede spil hvor spillerne er overdrevent anspændte, idet han siger: „Jeg interviewede engang begyndere på 10 fremtrædende baseballhold, og 87 procent sagde at de ville ønske at de aldrig havde meldt sig ind i en klub, fordi det ødelagde fornøjelsen ved det der engang havde været et sjovt spil.“ Inden for nogle sportsgrene, som for eksempel fodbold, kan man pådrage sig alvorlige skader. Det der har gjort nogle sportsgrene så farlige er den yderliggående konkurrenceånd — denne ’vi-vil-vinde-for-enhver-pris’-holdning — der ofte fremelskes.
11 Endnu en ting man må tage i betragtning er den påvirkning man udsættes for når man er medlem af en sportsklub. For eksempel har den samtale der føres i omklædningsrummene almindeligvis ord for at være umoralsk. Hvor fornuftigt ville det være at lade sig inddrage i noget der let kunne skade ens gode moralprincipper og ens forhold til Skaberen? Da en ung spiller på det professionelle fodboldhold Oakland Raiders i U.S.A. begyndte at forstå læren i Guds ord, besluttede han at opgive sin indbringende fodboldkarriere. Nogle repræsentanter for holdet besøgte ham for at få ham til at ændre sin beslutning. „Jeg fortalte dem,“ sagde han, „hvad min forbindelse med disse kredse havde ført til — brug af stoffer, en løs moral og en stolt og hovmodig væremåde. Jeg forklarede at hele denne livsstil der er forbundet med professionel fodbold, ville være i modstrid med det kristne liv jeg nu gerne ville leve.“
12 Det er altså med sport som med så mange andre ting: Når blot den holdes på et fornuftigt plan så den ikke overskygger det der er vigtigere eller bringer ens liv og lemmer i fare, kan den være til glæde og gavn. Det kan være meget fornøjeligt at udfolde sig ved at deltage i et boldspil eller ved at udøve en idræt. Men sport er ikke i sig selv en kilde til varig lykke. Den indeholder ikke „et løfte for livet nu og for det som skal komme“, sådan som gudhengivenhed gør. Hvis du derimod gør tjenesten for din himmelske Fader, Jehova Gud, til det vigtigste i dit liv, vil det give dig sand lykke og tilfredshed — for evigt.
Et ligevægtigt syn på penge og kønsliv
13, 14. (a) Hvorfor vil det være uklogt at gøre det til sit mål at samle materielle rigdomme, ifølge Første Timoteusbrev 6:9, 10, Lukas 12:16-21 og Prædikeren 5:10? (b) Hvad skulle vi stræbe efter ifølge Første Timoteusbrev 6:11, 12, og hvorfor?
13 De fleste steder på jorden koster det penge at spise, at købe tøj, og at have et hjem. Det er derfor nødvendigt at gøre en indsats for at tjene penge. Men det vil ikke være klogt at gøre det til et mål i livet at samle rigdomme. Det fører ikke til lykke. Guds ord siger træffende: „Men de der er besluttede på at ville være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærligheden til penge er en rod til alle slags skadelige ting, og ved at række ud efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har gennemstukket sig selv overalt med mange smerter.“ — 1 Tim. 6:9, 10.
14 Sygdom, bekymring, søvnløse nætter og et splittet familieliv er nogle af de problemer folk kommer ud for hvis deres mål i livet er at tjene mange penge. Selv når det lykkes for et menneske at samle sig en formue, viser det sig som regel at dette ikke bringer det lykke. (Præd. 5:11) Vis derfor at du er forstandig. Opdyrk en ligevægtig indstilling til penge, en indstilling der vil behage Gud. Følg den bibelske formaning: „Flygt fra disse ting. Og jag efter retfærdighed, gudhengivenhed, tro, kærlighed, udholdenhed, mildhed. Kæmp troens gode kamp, få et fast greb om det evige liv.“ — 1 Tim. 6:11, 12, 17-19; 2 Tim. 2:22.
15, 16. (a) Hvordan taler Bibelen åbent om kønslivet? (b) Hvorfor er det gavnligt at Bibelen taler om kønslivet på en ligefrem måde?
15 For at behage Gud og opnå evigt liv er det nødvendigt at have en ligevægtig indstilling, ikke blot til penge, men også til kønslivet. Bibelen taler åbent om kønslivet på en sandfærdig og ligetil måde. Sagen er at Bibelen i høj grad er en bog om mennesker, og kønslivet er en uadskillelig del af menneskets tilværelse. Guds ord fortæller derfor om glæden ved et ærefuldt ægteskab. (1 Mos. 26:8; Ordsp. 5:15-20; 1 Kor. 7:1-5) Men den fortæller også om perverse handlinger og om misbrug af kønsdriften. Tag for eksempel den første bog i Bibelen, Første Mosebog. Den fortæller om mændene i Sodoma, der nærede homoseksuelle lidenskaber, om Lot, der i fuldskab stod i forhold til sine egne døtre, om Jakobs datter Dina, der blev voldtaget, om Juda, der uden at vide det stod i forhold til sin svigerdatter som han antog for at være en prostitueret, og om Potifars hustrus indladende forsøg på at forføre Josef. — 1 Mos. 19:4, 5, 30-38; 34:1, 2; 38:12-26; 39:7-16.
16 Nogle har kritiseret Bibelen fordi den fortæller om livet som det er, fordi den afslører folks slette adfærd. Men Bibelen gør det aldrig for at vække lidenskaberne eller for at tilskynde til urette handlinger. Tværtimod peger den som regel på de dårlige konsekvenser af en uret adfærd. Og beretningerne er taget med i Bibelen for at man skal kunne lære af dem. Husk for eksempel hvad der skete i kong Davids familie.
17, 18. (a) Hvad lærer vi af beretningen om Amnon og Tamar i Anden Samuelsbog 13:1-33? (b) Hvilke lignende erfaringer har to unge mennesker gjort i forbindelse med umoralske kønslige forbindelser?
17 Davids ældste søn Amnon blev grebet af et uretmæssigt begær efter sin smukke halvsøster Tamar. Idet han lod som om han var syg fik han det ordnet sådan at Tamar kom og sørgede for ham og serverede noget mad for ham uden at andre var til stede. Da „greb han fat i hende og sagde: ’Kom og lig hos mig, søster!’“ Hun protesterede kraftigt, men han ville ikke høre på hende og tvang hende til at ligge hos sig. Opnåede han virkelig hvad han gerne ville med denne handling? Beretningen siger: „Men bagefter hadede Amnon hende med et såre stort had; ja det had, han følte mod hende, var større end den kærlighed, han havde båret til hende. Og Amnon sagde til hende: ’Stå op og gå din vej!’“ — 2 Sam. 13:1-33.
18 Tilfredsstillelsen af Amnons uretmæssige, lidenskabelige begær bragte tydeligvis hverken ham eller hans halvsøster virkelig glæde. Dette er ofte tilfældet når folk indgår umoralske kønslige forbindelser. Lægebladet Journal of the American Medical Association har bragt følgende indrømmelse fra en ung mand der havde haft førægteskabelige kønslige forbindelser med mange piger som han havde forført: „Jeg har opdaget at det ikke gjorde mig lykkelig.“ En ung kvindelig studerende sagde grådkvalt om en sådan oplevelse: „Det var det bestemt ikke værd — det var ikke sjovt da det stod på, og jeg har været bekymret lige siden.“
19. (a) Hvorfor er det fornuftigt at have en god kønsmoral? (b) Hvad kan hjælpe en til at undgå kønslig umoralitet, som vist i Efeserbrevet 5:3-5 og Filipperbrevet 4:8?
19 Hvor er det derfor viist at følge Bibelens påbud: „Flygt fra utugt!“ Ja, „flygt . . . fra de ønsker der hører ungdommen til“ og som kan give dig vanskeligheder i livet. (1 Kor. 6:18; 2 Tim. 2:22) En god kønsmoral er fornuftig fordi de der holder fast derved har langt større mulighed for at få et lykkeligt ægteskab. På den anden side gør den såkaldte seksuelle „frihed“ det der skulle være noget rent og smukt, til noget billigt og frastødende. For at holde sig fri af umoralitet må man holde sig fri af de ting som fører dertil: samtaler der altid drejer sig om det modsatte køn, samt læsestof og billeder der virker seksuelt ophidsende. Sørg for at sindet, øjnene og tungen er beskæftiget med noget der er rent og opbyggende, noget der er værdifuldt og til varig gavn. — Ef. 5:3-5; Fil. 4:8.
Hvordan man får det bedste ud af livet
20, 21. Hvordan viser man hvad man virkelig ønsker sig af livet?
20 Hvad ønsker I jer virkelig af livet? I mener sikkert, ligesom de fleste unge inden for sandheden der blev stillet dette spørgsmål, at I ønsker at behage Jehova Gud og at forberede jer til livet i hans nye ordning. Det er godt! Det er virkelig et ønske der er værd at have. Men spørgsmålet er: „Er det I gør så også i harmoni med det I siger?“
21 En ung mand siger måske at det han ønsker sig i livet, er at blive en dygtig læge. Men hvad nu hvis han ikke gør noget ved det i skolen, og specielt ikke viser nogen interesse i de timer hvor man lærer om menneskelegemet og dets funktioner? Vil I så ikke tvivle på om han virkelig ønsker at blive læge? På samme måde besvarer I spørgsmålet: „Hvad ønsker I jer af livet?“ ved den måde I lever på. Det minder én om det ord der siger: ’Hvad du er tordner så højt at jeg ikke kan høre hvad du siger.’ En ung mand siger måske at han gerne vil behage Jehova Gud og opnå evigt liv, men hvis han ikke gør sig særlig mange bestræbelser for at lytte til Gud ved at studere hans ord og rette sig efter det, så mangler der tydeligvis noget.
22. (a) Hvad kan man gøre for at forstærke sit ønske om at tjene Jehova? (b) Hvordan kan du vise at du er et kar „til et ærefuldt formål“, som beskrevet i Andet Timoteusbrev 2:20-22?
22 Hvad kan du gøre hvis du finder at du hører til dem der siger at de gerne vil tjene Jehova Gud, men ikke gør så meget som de burde for at tjene ham? Her er noget du kan gøre: Læs ungdomsartiklerne i Vagttårnet. De begynder i Vagttårnet for 1. januar 1972. Eller læs den nye bog Your Youth — Getting the Best out of It, hvis du kan engelsk nok. Gør dig en virkelig bestræbelse for at begynde at leve efter den gode vejledning der gives. Og hvis det er muligt, så spørg din fader eller moder om de vil gennemgå stoffet med dig. Det vil føre dig ind på den rette vej til at vinde Jehovas gunst. Det vil hjælpe dig til at flygte „fra de ønsker der hører ungdommen til“, og blive et nyttigt „kar“, eller redskab, for Gud. — 2 Tim. 2:20-22.
23, 24. (a) Hvad er nøglen til at få det bedste ud af livet, som vist i Ordsprogene 4:20-23? (b) Hvorfor kan vi nære tillid til at vi kan få det bedste ud af livet nu og for evigt selv om der er fjender som modarbejder os?
23 Vi må hver især indse at nøglen til at få det bedste ud af livet ligger i at nære tillid til vor himmelske Fader, Jehova Gud. Uanset hvor god eller hvor dårlig en start dine forældre har givet dig, og uanset hvor god en forstand du har og hvor god en fysik du har, må du altid erkende at du har brug for Jehova Guds ledelse. Han har inspireret nogle ord som er henvendt til unge mennesker som dig: „Bøj øret til, hvad jeg siger; det slippe dig ikke af syne, du vogte det dybt i dit hjerte; thi det er liv for dem, der finder det, helse for alt deres kød. Vogt dit hjerte mer end alt andet, thi derfra udspringer livet.“ — Ordsp. 4:20-23.
24 Ja, jo mere du ser hen til Jehova Gud og hans ord efter ledelse, jo lettere vil det blive for dig at gå på livets vej. Det vil naturligvis aldrig blive helt let så længe vi befinder os i denne verden med dens gud, Satan Djævelen, der prøver at få os væk fra Jehova. (2 Kor. 4:4; Ef. 6:12; 1 Pet. 5:8, 9) Men stå fast! Vær tillidsfuld! Hvis du holder fast ved din beslutning om at tjene Jehova Gud, vil han og alle hans himmelske hærstyrker være med dig. De vil hjælpe dig til at få det bedste ud af din ungdom nu, og til at opnå evigt liv i Guds retfærdige nye ordning der nu er så nær. — Sl. 34:8.