Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w77 1/1 s. 7
  • Nyheder på nært hold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nyheder på nært hold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1977
  • Underoverskrifter
  • ’Gør sig rede til Harmagedon’
  • Ingen taknemmelighed
  • Fredelige og lovlydige
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1977
w77 1/1 s. 7

Nyheder på nært hold

’Gør sig rede til Harmagedon’

● I bladet National Geographic for juli 1976 citeres Buckminster Fuller, opfinderen af den geodætiske kuppel, for denne udtalelse: „I de sidste 20 år har verdens nationer været ved at gøre sig rede til Harmagedon, idet menneskets største formåen rettes mod spild.“ Endvidere sagde han: „Vor største udfordring i dag er på ingen måde hvordan vi skal klare os uafhængigt af hinanden, men hvordan vi skal komme ud af det med hinanden.“

Buckminster Fuller lagde stor vægt på teknologisk samarbejde nationerne imellem, for eksempel i forbindelse med fremstilling og brug af elektrisk energi. Uden tvivl frygter mange at et Harmagedon er uundgåeligt hvis ikke nationernes indbyggere kan „komme ud af det med hinanden“ på sådanne områder.

Mange opfatter Harmagedon som en stor, afsluttende konflikt mennesker imellem. Men Bibelen siger: „Udtalelser inspireret af dæmoner . . . går ud til kongerne på hele den beboede jord for at samle dem til krigen på Guds, den Almægtiges, store dag. Og de samlede dem på det sted der på hebraisk kaldes Har-Magedon.“ — Åb. 16:14, 16.

Det er sandt at nationerne er ved at „gøre sig rede til Harmagedon“, skønt de ikke selv indser dette. Snart vil det bibelske Harmagedon, Guds krig, befri jorden for de onde der „ødelægger jorden“ og derved give retfærdselskende mennesker mulighed for at leve her i fred med hinanden, ja at „komme ud af det med hinanden“. — Åb. 11:18.

Ingen taknemmelighed

● „Vi må med beklagelse erkende at verden er ved at blive mere og mere uharmonisk idet flere og flere nye konflikter opstår næsten hver eneste dag,“ skrev den japanske avis Daily Yomiuri i en lederartikel den 5. maj 1976. Avisen tilføjede: „Den disharmoni og de gniderier vi oplever til daglig kan udmærket tillægges vort manglende samfundssind. Vi har glemt at være imødekommende og taknemmelige over for hinanden.“

Lederen fortsætter med at tilskynde læseren til at vise taknemmelighed: „Mistilliden blandt nationerne i dag skyldes for en stor del denne mangel på imødekommenhed. Det er på ingen måde uværdigt at være taknemmelig. Det medvirker derimod til harmoni i samfundet.“

En tilskyndelse til at vise taknemmelighed og imødekommenhed er på ingen måde af vejen. Der er dog en dybere grund til at disse egenskaber i den grad mangler i vor tid. Det skyldes at vi lever i „de sidste dage“, hvor folk, som forudsagt i Bibelen, ville være „utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige“. — 2 Tim. 3:1-5.

Fredelige og lovlydige

● Ifølge avisen Zambia Daily Mail for 20. juli 1976 har bolig- og indenrigsminister Alexander Chikwanda rådet „partifolk i kobberbæltet til at holde op med at bekymre sig om [Jehovas vidner] som ikke overværer UNIP-møder [UNIP er en forkortelse for partiets navn: Det forenede, nationale uafhængighedsparti], eftersom de ikke er medlemmer af partiet“. Avisen sagde videre: „Han advarede om at enhver som gør indgreb i deres borgerlige rettigheder bryder den lov som landets forfatning værner om, for ifølge Zambias forfatning har de fuld ret til at udøve deres religion på den måde de nu finder nødvendig.“

Alexander Chikwanda blev også citeret for en udtalelse om at han vidste at Jehovas vidner „var fredelige mennesker og lovlydige borgere og at det var forkert at forulempe dem når de ikke overtrådte nogen lov“.

Dette eksempel viser at en god adfærd baseret på de rette principper ikke undgår vågne og oplyste lederes opmærksomhed. Desuden kan en sådan adfærd gendrive falske anklager. Den kristne apostel Peter skrev til sine trosfæller: „For Herrens skyld skal I underordne jer under enhver menneskeskabt instans, hvad enten det er en konge som den højerestående, eller landshøvdinger som dem der sendes af ham for at straffe forbrydere og rose dem der gør godt. For således er Guds vilje, at I ved at gøre godt skal få de ufornuftige menneskers uvidende tale til at forstumme.“ — 1 Pet. 2:13-15.

Man kan meget vel undre sig over at Jehovas vidners fredelige og lovlydige adfærd ikke har fået ansvarlige mennesker i Malawi til at protestere mod den brutale forfølgelse disse neutrale kristne udsættes for i dette land.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del