Nyheder på nært hold
Udviklingslæren ’hæmmer tænkning’
● En New York-pædagog skrev for nylig til bladet Science News om sin frustration over at unge som havde afsluttet deres zoologistudier, ikke ville gøre sig tanker om nogen årsag til livets udvikling. „Selv om jeg i næsten en time på forskellige måder søgte at få dem til at overveje indholdet af spørgsmålet,“ skriver han, „nægtede de som med én mund at besvare det, med den begrundelse at ordet ’hvorfor’ havde at gøre med teleologi [læren om en hensigt i naturen (hvilket antyder eksistensen af Gud)].“
Pædagogen, som selv tror på udviklingslæren, skrev beklagende: „Ordet ’hvorfor’ blev simpelt hen forbundet med begrebet teleologi på en sådan måde at yderligere tænkning i forbindelse med emnet var umulig. Jeg betvivler værdien af en videnskabelig skoling der fremkalder så faste tankeforbindelser mellem udtryk og begreber. Er det virkelig nødvendigt? Gør den mon ikke mere skade end gavn fordi den hæmmer en skabende tankevirksomhed i forbindelse med videnskabelige problemer?“
De studerende lærer åbenbart ofte at se temmelig ensidigt på dette grundlæggende spørgsmål. Deres tankegang bliver lige så ensrettet som de gamle hedningers, hvorom der siges i Bibelen: „[Guds] usynlige væsen . . . har kunnet ses fra verdens skabelse af, idet det forstås af hans gerninger, så de er uden undskyldning. . . . men deres tanker blev tomme, og deres uforstandige hjerte blev formørket.“ — Rom. 1:20, 21, da. aut.
Hvad er ægte loyalitet?
● I bladet Advocate-News, der udkommer på Barbados, sætter en journalist spørgsmålstegn ved visse afrikanske lederes nationalistiske indgreb mod Jehovas vidner. „Min loyalitet mod landet viser jeg ikke ved at synge og råbe og gøre honnør,“ erklærer han, „men ved retskaffent at gøre min borgerpligt og være flittig med mit arbejde, og således bidrage til nationens styrke. Det kunne endda være at en større udbredelse af de værdier som Jehovas vidner lever efter på hele det afrikanske kontinent, kunne blive en inspiration for disse lande.“
I Argentina har regeringen forbudt landets 35.000 Jehovas vidner at udøve deres tro. Kort efter skrev en medarbejder ved Buenos Aires-avisen Herald at dette forbud ’med sikkerhed ville skæmme regeringens billede både indadtil og udadtil’. Han bemærkede at regeringen med dette indgreb var gået imod „en lokal dommers kloge [gunstige] kendelse og havde vundet sig et navn for religiøs skinhellighed“. Jehovas vidners „tro kan kun genere dem der mener at patriotisme hovedsagelig er et spørgsmål om flagning og fædrelandssange og ikke et spørgsmål om hjerteindstilling“, skrev han.
Avisen sagde også om Jehovas vidner: „Hitler og Stalin kunne ikke døje dem, og behandlede dem forfærdeligt. Mange andre diktatorer som higer efter ensretning har søgt at undertrykke dem. Men forgæves. De vil være her, selv når medlemmerne af denne regering kun er stenmonumenter.“