Nyheder på nært hold
Tilbage efter atomforsøg
■ Indbyggerne fra Enewetak-atollen, hvor De forenede Stater har prøvesprængt atombomber fra 1948 til 1958, er for nylig begyndt at vende tilbage til deres øer. Som en hjælp til at genoprette miljøet har den amerikanske regering iværksat at radioaktiv jord og radioaktive ruiner ryddes af vejen. Videnskabsmænd er forbløffede over hvor godt miljøet i forvejen er kommet på fode igen i løbet af de tyve år uden bombesprængninger. „I dag trives fisk og koraller udmærket i [sprængnings]kraterne, hvilket vidner om naturens evne til at rette sig op igen efter næsten enhver form for forstyrrelse,“ skriver en marinbiolog.
En talsmand fra regeringen siger: „Vi ser ingen mutationer blandt vegetationen eller blandt livet i havet. Vi ser slet ingen af de tohovedede uhyrer som science fiction-forfatterne forestillede sig ville blive resultatet af længere tids stråling.“
Uanset hvordan mennesker bærer sig ad med at ødelægge miljøet før Gud indfører sin lovede „ny jord“, vil skaden kun blive midlertidig. Med skaberværkets forbløffende evne til at rette sig op igen og med Guds velsignelse, vil jorden blive ført tilbage til de paradisiske forhold Gud oprindelig havde i tanke. — Åb. 11:18; 21:1-4.
Indiansk indsigt
■ Bladet National Geographic har for nylig bragt en artikel om de usædvanlige huichol-indianere der bor i Sierra Madre Occidental-bjergene i det vestlige Mexico. Angående missionærerne som arbejder blandt disse ild- og soldyrkende indianere, skriver artiklens forfatter: „Det var mit indtryk at de ikke skulle gøre for stort et nummer ud af deres evangelistiske rolle.“ For at belyse hvad han mente, skrev han blandt andet: „I den lille helligdom så jeg at det katolske alter vendte mod øst, huichol-indianernes hellige verdenshjørne; på hver side af alteret stod en shamans [medicinmands] ceremonistol, der også vendte mod øst.“ Han bemærker at „de kristne helgener og de gamle indfødte guddomme æres i kirken såvel som i huichol-templerne“.
National Geographic citerer også en indianers bemærkning til en opdagelsesrejsende nogle år tidligere: „Hvis de kristne beder til helgener som en snedker har lavet, hvorfor skulle huichol-indianerne da ikke bede til solen, der er langt bedre lavet?“ — Juni 1977, s. 850.
Mange år tidligere blev der fremsat en lignende bemærkning angående træet i træskærerens hånd. I Bibelen læser vi: „Halvdelen brænder han i ilden, og over gløderne steger han kød; han spiser stegen og mættes; og han varmer sig derved . . . og af resten laver han en gud, et billede; han knæler for det, kaster sig ned og beder til det og siger: ’Frels mig, thi du er min gud!’“ Der føjes denne kommentar til: „Han redder ikke sin sjæl, så han siger: ’Er det ikke en løgn, jeg har i min højre hånd?’“ — Es. 44:16, 17, 20.
Jødisk vrede
■ De fleste amerikanere vil sikkert mene at religiøse pøbeloverfald hører fortiden til i deres land. Imidlertid skriver New York Times at „Jehovas vidner som søgte at forkynde deres evangelium“ i Brooklyn, blev mødt af „så mange som 40 unge [hasidiske, dvs. ultraortodokse] jøder“ der forlangte at vidnerne „forlod det overvejende jødiske kvarter der ligger omkring 47. gade og 14. avenue“.
De vrede jøder understregede deres forlangende ved hjælp af metalstænger og mursten. „Syv Jehovas vidner meddelte at de var blevet overfaldet,“ siger Times. Én blev indlagt med en kvæstet skulder, og det viste sig at vedkommende også havde fået hjernerystelse. — 30. maj 1977, s. 19.
Øjenvidner beretter at hasidim („fromme“) i alle aldre gik til angreb, selv på ældre mennesker, blandt andet en kvinde i tresserne. Der blev øvet hærværk på biler, og bibler og bibelske bøger og blade blev ødelagt. En liste med navnene på Jehovas vidner i den lokale menighed blev stjålet, og de der var opført på listen blev genstand for telefontrusler.
Skønt jøderne i almindelighed nok er uenige med Jehovas vidner i religiøs henseende, er det sikkert de færreste af dem der vil billige sådanne voldshandlinger mod fredelige mennesker som kun ønsker at hjælpe. Det er tragisk at se en sådan intolerance lagt for dagen af nogle som selv har været udsat for grusom forfølgelse fra nazisternes hånd. De der selv har været ofre for intolerance skulle være de første til at hade intolerance.