Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w78 15/2 s. 18
  • Nyheder på nært hold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nyheder på nært hold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1978
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Tilbage fra døden?
  • „Rygning eller sundhed“
  • Hvorfor bør man ikke ryge?
    Vågn op! – 1978
  • Cigaretter — Tager du afstand fra dem?
    Vågn op! – 1996
  • Tobaksrygning — forenelig med kristendom?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1954
  • Hvad er Guds syn på rygning?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2014
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1978
w78 15/2 s. 18

Nyheder på nært hold

Tilbage fra døden?

● Julian DeVries, der skriver om lægelige emner i bladet The Arizona Republic, skrev for nogle måneder siden at han under en hospitalsindlæggelse var kommet i den tilstand at han følte sig ’skilt fra sit legeme’. Han henviste til andre som havde oplevet noget tilsvarende, og forklarede at de alle ’syntes at have erfaret det samme som han selv, nemlig at de fra stor højde havde skuet ned på deres legeme’. Har sådanne mennesker virkelig oplevet dødstilstanden? „De har ikke været døde for derefter at blive kaldt til live ved et påstået mirakel,“ skrev DeVries. „En videnskabelig undersøgelse af fænomenet viser at den såkaldte dødstilstand kun var en stærk nedsættelse af alle legemsfunktioner.“

DeVries tilskrev fænomenet „elektro-kemiske funktioner i hjernen“ der „optræder når den fysiske livsvilje er meget stærkt begrænset“ som for eksempel når patienten er under dyb narkose. Under sådanne omstændigheder „frigøres nervesystemets neurohormoner og pyrokatekin-aminer og strømmer ud i ukontrollerede mængder,“ siger han, og tilføjer: „Resultatet er blandt andet en hallucination som man, efter at have genvundet bevidstheden, udlægger på den måde at man har været død og er vendt tilbage til livet.“

Oplevelser af den art, hvor man føler at man ligesom bliver ’skilt fra legemet’, er altså ikke noget bevis på at en udødelig sjæl forlader legemet ved døden og fortsætter eksistensen uden for legemet. Bibelen siger derimod: „Der er intet menneske, som ikke synder.“ Og: „Den sjæl, der synder, den skal dø.“ (1 Kong. 8:46; Ez. 18:4) Det eneste bibelske håb om en tilbagevenden fra døden bygger på løftet om en opstandelse. — Apg. 24:15.

„Rygning eller sundhed“

● Den kongelige Lægeforening i England udsendte for nylig sin tredje rapport om ’rygning og sundhed’. På grund af de mange farer der er forbundet med brugen af tobak, blev titlen ændret til „Rygning eller sundhed“. I det engelske blad New Scientist omtaler Donald Gould rapporten og „rygningens farer“, hvorefter han blandt andet siger:

„Ingen har lyst til at høre at ’antallet af dødsfald som følge af rygning nu er mindst fire gange så højt som det antal der dræbes i trafikken’. Vanerygeren er i stand til at ignorere den uhyggelige kendsgerning at hver gang han (eller i flere og flere tilfælde hun) tænder endnu en smøg, kappes der cirka fem og et halvt minut af hans levetid. Nogle kommer til fornuft når det er for sent — når en moder eller familiefader med mindreårige børn dør, når den trykkende smerte føles i brystet, eller når det sædvanlige slim der hostes op, indeholder blod.“

Sundhedsfaren er imidlertid ikke den væsentligste grund til at kristne undgår at bruge tobak. Næstekærlighed afholder dem fra at forurene luften med tobaksrøg. (Matt. 22:39) Men først og fremmest ledes de af kærlighed til Gud, eftersom de har indviet sig til ham. Af den grund følger de apostelen Paulus’ formaning: „[Fremstil] jeres legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt slagtoffer: jeres fornuftmæssige hellige tjeneste.“ (Rom. 12:1) Da de der har indviet sig til Gud ikke ønsker at forringe værdien af deres offer til ham, undgår de at ødelægge deres helbred ved at bruge tobak. Samtidig følger de rådet om at ’rense sig for enhver besmittelse af kød og ånd’. — 2 Kor. 7:1.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del