Kan man finde lykken i en delt husstand?
1, 2. (a) Hvordan skal vi forstå Jesu ord i Mattæus 10:34-36? (b) Hvad er i høj grad ønskeligt, og hvordan kan det ofte lade sig gøre?
SANDHEDENS budskab, Guds ord, virker ligesom et „sværd“, og somme tider kan det være årsag til at der opstår en dyb splittelse blandt familiemedlemmer. Jesus Kristus omtalte selv sådanne situationer og sagde: „Jeg er nemlig kommet for at volde splid . . . ja, en mand vil få medlemmer af sin egen husstand til fjender.“ (Matt. 10:34-36) Det ønskelige er naturligvis at familien udgør en enhed, og de der har taget imod Rigets budskab bør gøre alt hvad der står i deres magt for at fjerne de forhindringer Satan har rejst, så „den herlige gode nyhed om Messias“ også kan trænge igennem til andre familiemedlemmer. — 2 Kor. 4:4.
2 Ved at vise den venlighed, mildhed og langmodighed der hører den nye kristne personlighed til, ved på en taktfuld måde at fremholde sandheden — uden dog hele tiden at snakke om den — og ved at lægge vægten på den praktiske, positive side af den kristne livsførelse, vil den troende måske med tiden kunne hjælpe den ikke-troende til at ræsonnere over Bibelen. (Kol. 3:10, 12) Passende besøg af ældste eller andre i menigheden — som man for eksempel inviterer på et måltid — kan bidrage til at fjerne forkerte indtryk eller fordomme. Tålmodig udholdenhed er ofte blevet belønnet, selv efter mange år, ved at den ikke-troende har vendt fuldstændig om og er blevet en nidkær forkynder af ’den gode nyhed om riget’. — Matt. 24:14.
Religiøst delte husstande
3. (a) Hvad er som regel grunden til de religiøst delte husstande? (b) Hvilke to slags ikke-troende ægtefæller omtales her?
3 Ikke desto mindre er situationen den at mange troende ægtefæller — og især kristne kvinder — må se i øjnene at de lever i en delt husstand. Det fører mange vanskeligheder med sig. Disse trofaste kvinder kender Guds ords vejledning om at man kun bør gifte sig „i Herren“. (1 Kor. 7:39) De fleste af dem har imidlertid først lært sandheden at kende efter at de er blevet gift, og har så opdaget at deres ægtefælle ikke var interesseret i at følge sandhedens vej og sammen med dem tjene Rigets sag. De befinder sig i et ægteskab hvor den anden part ikke deler deres syn på sandheden i Guds ord, som Jehovas vidner interesserer sig så levende for. Hvordan er det muligt for en kvinde under sådanne omstændigheder at udfylde sin rolle som en god hustru for sin mand og en kærlig moder for deres børn? Meget afhænger af den ikke-troende ægtefælles indstilling. Hvis manden ikke blander sig i sin hustrus tro men giver hende en vis frihed til at overvære de kristne møder og deltage i forkyndelsen af Riget, er situationen ikke så vanskelig. Hvis han tillader at hustruen underviser børnene i Bibelens lære, så de kan vokse op og følge sandhedens vej, er problemet ikke så stort. De virkelige vanskeligheder opstår når manden modstår hustruens og børnenes kristne virksomhed og gør alt for at modarbejde dem.
4. (a) Hvilket bibelsk råd vil den troende have i tanke med hensyn til at gengælde ondt med ondt, og hvilket godt resultat vil dette give? (b) Hvilken vejledning gav apostelen Peter til hustruer?
4 Det kan være en prøve for den kristne at kæmpe med sådanne problemer. Det kunne synes naturligt at gengælde uvenlighed med uvenlighed. Den kristne hustru må imidlertid huske på apostelen Paulus’ ord til romerne og ikke give igen med samme mønt. Paulus sagde: „Gengæld ikke nogen ondt med ondt. Vær i forvejen indstillet på det der er godt i alle menneskers øjne. Om muligt, så vidt det står til jer, hold fred med alle mennesker. I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’ Men ’hvis din fjende sulter, så giv ham at spise; hvis han tørster, så giv ham at drikke; for ved at gøre dette dynger du gloende kul på hans hoved’. Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind til stadighed det onde med det gode.“ (Rom. 12:17-21) Følger hun denne vejledning vil det først og fremmest være til pris for Jehova, og det vil også give hende selv fred i sindet. På denne måde følger hun også apostelen Peters vise råd: „På samme måde skal I hustruer underordne jer under jeres egne mænd, for at, hvis nogen af dem ikke er lydige mod ordet, de kan blive vundet uden et ord ved deres hustruers adfærd efter at have været øjenvidner til jeres rene adfærd og dybe respekt, Lad ikke jeres prydelse være det udvendige, at I fletter hår, tager guldsmykker på eller bærer yderklæder, men lad det være hjertets skjulte menneske, i den uforgængelige klædedragt der skyldes den stille og milde ånd, som er af stor værdi i Guds øjne.“ — 1 Pet. 3:1-4.
5, 6. Vis hvilke skridt en troende hustru kan tage for at undervise sine børn i sandheden.
5 Hvad kan den kristne kvinde gøre hvis hendes ikke-troende ægtemand søger at hindre hende i at undervise og opdrage børnene i Jehovas tugt? Hun vil naturligvis gøre alt hvad hun kan for at vise sin mand de fordele børnene vil have af en sådan oplæring, ved, dersom det overhovedet er muligt, at forklare ham hvordan en kristen opdragelse vil blive til bedste for børnene. Når hun forklarer hvad børnene vil lære og hvordan de personligt kan høste gavn af møderne og samværet med brødrene, vil det ofte gøre den ikke-troende ægtefælle mildere stemt så han tillader dem at overvære de kristne møder.
6 Hvis den ikke-troende imidlertid stejlt holder på at han ikke vil tillade at børnene overværer de kristne møder, må hustruen bruge sin dømmekraft og kløgt for at undervise børnene så de bliver hjulpet ind på livets vej. Under disse omstændigheder må hustruen, samtidig med at hun altid lægger en ren og retlinet adfærd for dagen, se hen til Jehovas hjælp og ledelse for åndeligt at kunne støtte sine børn. Hun kan altid gå til de ældste i menigheden og få råd om hvad det vil være rigtigt at gøre i hendes særlige situation.
7. Hvilket mål bør den kristne hustru have for øje?
7 Den kristne hustru bør især være interesseret i at gøre alt hvad hun kan for at ægteskabet kan være lykkeligt, idet hun lægger sine problemer frem for Jehova i bøn og ser hen til den dag da hendes ægtefælle måtte komme til fornuft og sammen med hende tage del i den kristne tilbedelse. Dette ville i sandhed bidrage til at gøre ægteskabet lykkeligt, for da ville de begge samarbejde til gavn for familien og med udsigt til evigt liv.
Opløste hjem og ægteskaber
8, 9. Hvilket ansvar har en enlig moder over for sine børn, og hvordan kan hun røgte det?
8 I nogle tilfælde har den ikke-troende ægtemand ladet sig separere fra sin kristne hustru på grund af hendes standpunkt. I andre tilfælde har kvinder først lært sandheden at kende efter at de er blevet lovformeligt skilt eller separeret fra deres mand. Hvis spørgsmålet om separation bliver aktuelt må man tage hensyn til børnene. Det kan ganske rigtigt være vanskeligt at opdrage børnene i et hjem med en ikke-troende fader, men somme tider kan det afgjort også være en belastning for en kvinde at opdrage sine børn når der ikke er en mand og fader i huset. Ifølge Jehovas ordning er det som bekendt begge forældrene, både faderen og moderen, der skal opdrage børnene. Denne familieenhed giver de bedste betingelser for opdragelsen af børnene. Men hvad kan en moder med små børn gøre når der ikke er en fader i huset som kan hjælpe hende med at opdrage børnene? Det siger sig selv at hun ikke kan forsømme børnene. Hun kan ikke bruge al sin tid på at forkynde den gode nyhed og undervise andre, så hun forsømmer familien. Hun kan heller ikke hele tiden gå og have ondt af sig selv og glemme børnene, som har brug for hendes omsorg og kærlighed. Det er hendes ansvar at opdrage børnene, og hun må gøre alt hvad der står i hendes magt for at udnytte alle de muligheder der kan hjælpe dem til at vokse op og også blive børn af Jehova og hans søn, Kristus Jesus.
9 Det betyder at hun må tage børnene med hen i den kristne menighed så de kan nyde samværet med Herrens folk. Det kan godt være noget af en byrde hvis hun har flere små børn som alle kræver opmærksomhed. Hun kan måske føle en vis tilbøjelighed til at give op fordi det er alt for anstrengende og besværligt. Men hvis hun stoler på Jehova, gør en indsats og viser at det er hendes ønske at oplære børnene, vil hun kunne udrette meget. Det samme kan siges om en fader der må sørge for børnene uden en hustrus hjælp og støtte. Ofte er der andre i menigheden som kan give en håndsrækning, selv om de naturligvis ikke kan overtage ansvaret for børnene.
Hvordan man kan blive hjulpet
10. (a) På hvilke måder er det muligt at hjælpe sådanne børn? (b) Hvordan kan den lokale menighed, i harmoni med Galaterbrevet 6:2, yde en indsats her?
10 Det er muligt at en eller anden i menigheden til en vis grad vil kunne hjælpe dine børn. Der kan for eksempel være en ung broder eller søster som har sluttet venskab med din søn eller datter og som kan studere med dem og være et godt selskab for dem, så de på den måde kan blive tilskyndet til at følge retfærdighedens vej. Eller måske er der et ægtepar som ikke har andre store forpligtelser og som kunne tilbyde at give en hjælpende hånd og således medvirke til at dine børn får et nærmere tilhørsforhold til menigheden og til brødrene og søstrene. — Gal. 6:2.
11. Vis hvordan den troende fader eller moder kan være et godt eksempel for børnene.
11 En fader eller moder i denne situation bør imidlertid også tænke på hvordan han eller hun selv kan sætte børnene et godt eksempel ved en retlinet adfærd og ved selv at overvære møderne og have et nært forhold til menigheden. En moder i denne situation vil gøre sit for at holde hjemmet pænt og rent og for at opelske de kristne egenskaber der viser at hun bestræber sig for at være et godt eksempel for andre. Hun kan måske somme tider synes at have grund til at blive ophidset og miste selvbeherskelsen, men i sådanne tilfælde bør hun bede Jehova om hjælp og undlade at sige eller gøre noget der kunne stille hendes kristne livsførelse i et dårligt lys. Hvis du har den slags problemer, hvorfor så ikke tale med de ældste i menigheden? Der er ikke to tilfælde der er ens, og det er ikke let at give råd som gælder i alle tilfælde. Somme tider er det nødvendigt at bruge tugtens ris over for børnene, men til andre tider kan det være tilstrækkeligt med en direkte og fortrolig samtale med børnene hvor man appellerer til deres sans for hvad der er ret og uret. Det er vigtigt at man ikke bliver grebet af håbløshed og synes det er en umulig opgave at opdrage børnene, sådan som det kan ske når man er alene om at udfylde både faderens og moderens plads. Men også her vil de beroligende, lindrende ord der findes i Bibelen kunne være en hjælp for alle. — Ordsp. 16:24; Es. 57:15.
Et andet problem i delte husstande
12, 13 (a) Nævn et andet problem i forbindelse med delte husstande. (b) Hvordan kan man overvinde dette problem?
12 Nogle hvis ægtefælle har ladet sig separere eller skille fra dem, har skrevet til Vagttårnsselskabet og bedt om råd med hensyn til at overvinde den ensomhed der er en følge af at ægtefællen ikke længere bor hos dem. Dette kan i sandhed være et problem for dem. Bibelen giver det råd at ægtefæller bør blive sammen. (1 Kor. 7:10-13) Den ikke-troende ægtefælle kan imidlertid have forladt hjemmet uden at det var den troendes skyld. Hvordan kan man overvinde dette problem?
13 Hvis man er separeret fra sin ægtefælle er man berøvet den ægteskabelige „ret“. Dette kan være en årsag til modløshed og depression. Under visse omstændigheder kan den modfaldne ægtefælle følge Paulus’ råd om at „forlige sig med“ sin ægtefælle og således bringe separationen til ophør. (1 Kor. 7:11) Under andre forhold vil dette ikke være muligt, især ikke hvis ægtefællen nægter at indgå et forlig eller kun vil gå med til det på betingelser som er uacceptable for den kristne — for eksempel at den kristne skal give afkald på sandheden eller tage del i ukristne handlinger som besmitter ægtesengen. — Hebr. 13:4.
14, 15. Hvilke forslag gives der her til kristne som lever under disse vanskelige forhold?
14 I sådanne tilfælde er det indlysende at man må gøre en indsats for at følge en kurs der er i overensstemmelse med de kristne principper og som samtidig vil hjælpe én til at bekæmpe den depression og følelse af ensomhed der er opstået. Måske har man mulighed for at tilrettelægge sine forhold så man kan bruge mere tid til at fortælle andre om Guds rige eller til at studere Bibelen sammen med nyinteresserede. (Jævnfør Lukas 2:36, 37.) Man kan også komme ensomheden til livs ved at gøre mere for dem der trænger til hjælp i menigheden. — Sl. 105:1, 2; Rom. 12:12, 13.
15 Hvis du er en søster kan der måske være ældre kvinder i menigheden der trænger til selskab, til nogen som vil studere med dem eller på anden måde tage sig af dem. Dette er blot ét forslag til hvordan du på en gavnlig måde kan bruge de ledige stunder hvis tiden falder dig lang. Hvorfor ikke se dig omkring i menigheden og finde ud af hvem du kunne yde en sådan kærlig hjælp? Hvis man giver på denne måde vil man erfare stor lykke. (Apg. 20:35) Eller måske der er andre kvinder i menigheden der har det ligesom du; måske deres mand har forladt dem, eller måske de er enker, og I kunne have glæde af hinandens selskab ved at bruge tiden på en gavnlig måde i tjenesten for Riget og opbygge hinanden åndeligt ved jeres samvær.
16, 17. Hvor kan man hente trøst og lindring, og hvilken god vejledning som Peter giver, bør man have i tanke?
16 Der er ingen tvivl om at det er svært at overvinde disse problemer i forbindelse med ensomhed, modløshed og depression som skyldes et opløst hjem. Men hvis du følger salmistens råd om at ’kaste din byrde på Jehova’, vil du opdage at han vil ’sørge for dig’ og hjælpe dig til at finde en god løsning selv på disse problemer. — Sl. 55:23.
17 Husk altid hvad der er grunden til din nuværende situation, at den skyldes at du ønsker at være en discipel af Herren Jesus Kristus, og at den kurs du har valgt afgjort vil bringe dig megen trøst fra Guds ord. (1 Pet. 3:17) Bestræb dig for at vandre trofast, at gøre Jehovas vilje, og vær forvisset om at vor store Skaber, Jehova Gud, ikke vil undlade at bemærke din gode adfærd. — Matt. 10:36-39.
Find glæde ved at komme sammen
18. Hvad giver Jehovas tjenere et lykkeligt håb for fremtiden, og hvad kan, ifølge Johannes 13:35, være dem en hjælp?
18 Jehova, den lykkelige Gud, har i sit sandhedsord vist os hvad vi må gøre for at være lykkelige og hvordan ægte glæde og virkelig lykke kan blive de sande kristnes lod. (1 Tim. 1:11; Matt. 5:3-5) Inden for Jehovas folks menigheder rundt omkring på jorden vil man finde alle slags mennesker fra alle samfundslag. De har én ting fælles, deres tro på Jehova. Det giver dem et lykkeligt håb for fremtiden. Som en forenet familie bør alle Jehovas tjenere være interesseret i deres åndelige brødres og søstres velfærd, og det er de også. Alle bør samarbejde og vise hinanden forståelse og næstekærlighed. Jesus sagde jo at folk skulle kende at vi var hans disciple hvis vi havde kærlighed til hinanden. (Joh. 13:35) Det er denne kærlighed der kendetegner sand kristendom.
19. (a) Hvordan kan man, som det fremgår af Johannes, kapitel 10, opnå sand lykke? (b) Hvordan kan alle være med til at fremme og bevare en lykkelig familieordning?
19 Overalt i verden erfarer Jehovas folk som et brodersamfund en vældig vækst. Mennesker i titusindvis strømmer til ’den rigtige hyrdes’ fold, idet de ønsker at blive ledet af Herren Jesus Kristus som deres hyrde. Som Jesus sagde: „Jeg er den rigtige hyrde, og jeg kender mine får, og mine får kender mig.“ (Joh. 10:14) Ved at forblive inden for ’fårefolden’ vil vi erfare de velsignelser og den sande glæde og lykke der bliver Jehovas tjenere til del. Hvad enten vi er gift eller ugift, lever i delte husstande eller i opløste hjem på grund af den gamle verdens problemer har vi alle sammen udsigt til evigt liv under Rigets ordning. Ved vor handlemåde i hverdagen og ved at bringe os selv i overensstemmelse med den rette adfærd og den tugt der findes i Bibelen, kan vi være et levende vidnesbyrd om at Guds ord taler sandt og at hans tjenere er et lykkeligt folk der til evig tid vil tjene Guds og hans søns riges interesser. Vi kan derfor hver især være med til at fremme og bevare en lykkelig familieordning til Jehovas navns ære!