Findes der virkelig gode nyheder i dag?

HVOR er det velgørende at høre gode nyheder! Men det der fremholdes som gode nyheder mødes i almindelighed med en vis skepsis. Mange har erfaret at det der i første omgang hyldes som gode nyheder, ofte fører til skuffelse. Dette gælder for eksempel politiske løfter, idet løftegiveren i mange tilfælde ikke virkelig er interesseret i eller har til hensigt at opfylde sine løfter, eller måske ikke er i stand til det.

Men der findes trods alt en god nyhed i dag. Det er en nyhed om noget godt der vil vare ved, og den stammer fra én som i høj grad har vore interesser på sinde. For ham gør hverken race, hudfarve eller nationalitet nogen forskel. Desuden er han i stand til at opfylde sine løfter. Den gode nyhed det drejer sig om, kan bringe lettelse og lindring nu, og ubegrænset lykke i nær fremtid. Ophavet til denne gode nyhed er den almægtige Gud, Skaberen, hvis navn er Jehova. (Sl. 83:19) Bibelen, der så at sige bærer hans underskrift, indeholder denne nyhed, og blot man åbent og fordomsfrit undersøger denne bog, vil man få et godt indblik i dens budskab til os mennesker. Jesus sagde: „Derfor siger jeg jer: Bliv ved med at bede, og der vil blive givet jer; bliv ved med at søge, og I vil finde; bliv ved med at banke på, og der vil blive lukket op for jer.“ — Luk. 11:9.

Vi mennesker har afgjort brug for hjælp, ikke alene for at finde den rette måde at styre på, men også fordi vi, uanset hvor gode eller hvor dårlige omgivelser vi bor i, stadig bliver syge og dør og derved mister alt. Dette skyldes at vi mangler fuldkommenheden, vi mangler „Guds herlighed“. (Rom. 3:23) Den menneskelige syndighed er faktisk den egentlige grund til de dårlige nyheder vi hører alle vegne i dag. Menneskene er syndere, de fleste dog ikke af egen vilje, men fordi „synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden således trængte igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet“. (Rom. 5:12) Synden har ført døden med sig til alle mennesker. Apostelen Paulus beskriver hvordan situationen er for den der oprigtigt søger at gøre det rette, idet han siger: „Det gode jeg gerne vil, det gør jeg ikke, men det onde som jeg ikke vil, det praktiserer jeg. Når nu det jeg ikke vil, er det jeg gør, så er det ikke mere mig der udvirker det, men synden som bor i mig.“ — Rom. 7:19, 20.

Den samme bibelskribent forklarer videre at menneskeheden i denne situation ikke er uden håb fra Skaberen. Han taler om at denne jordiske skabning er blevet „underlagt frugtesløshed, ikke af egen vilje“, og siger at dette skete „på grundlag af håb om at også skabningen selv vil blive frigjort fra trældom under fordærv og opnå Guds børns herlige frihed“. (Rom. 8:20, 21) Dette er et løfte, en god nyhed, om fuldkommenhed og evigt liv til menneskeheden.

Tænk at blive ’Guds børn’! Det vil være ensbetydende med at leve som en enig og lykkelig familie her på jorden i et nært forhold til Gud, direkte under hans omsorg, med rigeligt som kan dække vort materielle behov og beskæftige os med glædebringende arbejde. Jorden blev netop skabt til at være menneskenes hjem, og den er i sandhed et dejligt hjem, skabt til at blive stående for evigt. ’De der har et mildt sind vil arve jorden,’ sagde Jesus Kristus, idet han citerede fra de hebraiske salmer, der også siger at jorden „aldrig i evighed rokkes“. (Matt. 5:5; Sl. 37:11; 104:5) Dette er en god nyhed; det er pragtfuldt at kende den! Men hvordan vil Gud gennemføre sin erklærede hensigt med jorden?