Nyheder på nært hold

Prædikener sælges

■ Bladet Parade oplyser: „For præster som er syge, dovne eller som ikke har lyst til at udarbejde nye, aktuelle prædikener hver søndag, findes der en prædikenforretning som har blomstret i årevis.“ Hos Eric Thomas, der er præst ved den anglikanske Mariekirke i Alverstoke i England, kan man bestille prædikener på abonnementsbasis. Han siger at han indtil nu har solgt rundt regnet 1000 prædikener til personer fra „alle mulige trossamfund i hele verden“.

Tanken om regelmæssigt at få tilsendt fuldt færdige prædikener til brug fra prædikestolen vil måske appellere til nogle gejstlige, og uden tvivl vil det også spare dem tid og kræfter. Men hvordan kan sådanne prædikener afspejle deres egen bibelkundskab og hvad der virkelig ligger dem på hjerte? Det kan næppe heller ventes at de præster der bruger sådanne prædikener, derved kan vise den samme dybe omsorg for andre som den kristne apostel Paulus viste. Til de ældste i Efesus-menigheden kunne Paulus sige at han, mens han var hos dem, „trællede for Herren med den største ydmyghed og under tårer og prøvelser“, samtidig med at han ’ikke havde holdt sig tilbage fra at meddele dem hele Guds råd’. (Apg. 20:17-20, 26, 27) Paulus talte fra hjertet, på en måde der var til ære for Jehova Gud og til gavn for andre.

Kirke forklejner Bibelen

■ Den katolske kirke i Italien har udsendt en ny bibeludgave med imprimatur af ærkebiskoppen i Milano, der er kardinal. I forordet giver kirken udtryk for denne indstilling til Bibelen: „Bibelen . . . kan ikke betegnes som hverken sand eller falsk. Er det for eksempel sandt hvad den forklarer om verdens oprindelse?“ Kirken svarer: „Bibelens første kapitler er ikke sande videnskabeligt set,“ men de består af „tidlige traditioner og gamle, korrigerede myter“.

I forordet hedder det også: „De historiske beretninger skildrer ofte begivenhederne som de virkelig er indtruffet; i nogle tilfælde er der pyntet på dem så de er blevet til episke digte.“ Som eksempel anføres at Jonas’ bog og visse passager i Daniels bog „ikke er strengt historiske“. Der siges at denne form for beretning i Bibelen er som en „romanfortælling“.

Dog siger Bibelen: „Alt i Skriften er nemlig inspireret af Gud og tjener til at oplyse os, til at paavise vore Vildfarelser, til at lære os at rette vore Fejl, kort sagt: til at opdrage os i et helligt Levesæt.“ (2 Tim. 3:16, Schindlers katolske oversættelse) Er det rimeligt at mene at sandhedens Gud ville inspirere sine tjenere til at nedskrive usandheder? Ville Jesus fremholde usandheder og derefter sige til sine disciple: „I vil faa dybere Kendskab til Sandheden, og Sandheden vil gøre Jer til frigjorte Mennesker“? — Joh. 8:32, Schindler.

Julen af hedensk oprindelse

■ At julen er af hedensk oprindelse, bliver mere og mere kendt. I Auckland, New Zealand, siger avisen Star om den 25. december: „Romernes fest for guden Saturn, saturnalie-festen, og den persiske fest for guden Mithras fødselsdag, blev også holdt denne dag.“

Hvordan kom julen til at falde på den samme dato? En af grundene, siger avisen, er at frafaldne kristne som levede flere hundrede år efter Kristi død og som „ønskede at omforme hedenske fester i stedet for at afskaffe dem, reserverede den 25. december til festen for Kristi fødsel“.

I Mount Pleasant i staten Michigan, U.S.A., siger en lederartikel i avisen Daily Times om julen: „At den fejres den 25. december er på ingen måde en nøjagtig fastsættelse af datoen for Jesu fødsel.“ Artiklen bemærker at denne dato „for romerne var ensbetydende med festen for ’Sol invictus’ — den ubesejrede sol — et begreb som var hentet fra græsk kultur, der igen havde overtaget det fra det nære østen. . . . I dag har mange af de gamle hedenske skikke, ikke alene fra oldtidens Rom men også fra det meste af Vesteuropa, fundet vej ind i julefesten — blandt andet brugen af kristtjørnen, misteltenen og juletræet, det at der gives gaver samt at der drikkes og festes, og det må siges at den verdslige fejring af julen, i hvert fald i Amerika, ikke er uden lighed med den gamle romerske fest for den ubesejrede sol.“

Kristne som ikke fejrer jul har altså et solidt historisk grundlag for deres standpunkt.