Hvad mente vismanden?
En ligevægtig indstilling til arbejde
Den flittige og dygtige fortjener ros. Men flid og dygtighed er ikke altid noget der i sig selv vil bringe tilfredshed. Den vise kong Salomon skrev: „Jeg så, at al flid og alt dygtigt arbejde udspringer af den enes misundelse mod den anden. Også det er tomhed og jag efter vind.“ — Præd. 4:4.
Man kan stræbe efter at være flittig og dygtig, udelukkende for at overgå andre. Når folk der arbejder sammen drives af et ønske om at vise at de selv er bedre end dem de arbejder sammen med, bliver et hyggeligt samarbejde erstattet af kappestrid og rivalisering. Resultatet kan blive uvenlige følelser og misundelse. Den der ikke lægger den rette dømmekraft for dagen, kan fuldstændig komme til at ignorere andres begrænsninger. Når alle på den måde arbejder for at overgå hinanden, er det „jag efter vind“, efter tomhed. Slutresultatet er lidet ønskværdigt. Den vise vil undgå at lægge en sådan indstilling for dagen.
Men den anden yderlighed, direkte dovenskab, må også undgås. „Dåren,“ sagde Salomon, „lægger hænderne i skødet og æder sig selv op.“ (Præd. 4:5) I stedet for at bruge hænderne til produktivt arbejde sidder den dovne med hænderne i skødet og laver så lidt som muligt. Han er dåragtig, for hans uvirksomhed fører til at han kommer i trange kår. Han kommer til at mangle nærende føde og andre livsfornødenheder, og det kan igen ødelægge hans helbred, så han lider en for tidlig død. På den måde kan det siges at han „æder sig selv op“.
Eftersom både ladhed og konkurrencepræget stræbsomhed må frarådes, hvordan bør man da se på arbejde for at have en ligevægtig indstilling? Salomon skrev: „Bedre en håndfuld hvile end hænderne fulde af flid og jag efter vind.“ — Præd. 4:6.
Den forstandige vil undgå at blive så opslugt af sit arbejde at han ikke får tid til at nyde frugten af sin flid. Man bør altså være tilfreds med det man har. Den der aldrig er tilfreds har ingen ro på sig. Hans liv er fyldt med ængstelse, idet han konstant bekymrer sig om sine materielle ejendele og tænker på hvordan han kan skaffe sig endnu flere.
Den der er tilfreds med mindre, er langt bedre stillet. Han er ikke bange for at bruge af sine midler, så han kan glæde sig over mad og drikke og sund adspredelse. Han er også interesseret i andre og glad for at kunne hjælpe dem der virkelig har behov for det. En sådan indstilling er i harmoni med Bibelens vejledning, for den opfordrer os til at udføre godt arbejde så vi har noget at dele ud af til den der er i nød. (Ef. 4:28) Hører du til dem der kan glæde sig over „en håndfuld hvile“, fordi du har dette ligevægtige syn på arbejde?
Menneskers umenneskelige adfærd over for andre
Menneskeslægten har længe været udsat for en frygtelig uretfærdighed og undertrykkelse. På grundlag af sine iagttagelser for næsten 3000 år siden skrev kong Salomon: „Fremdeles så jeg [Og jeg vendte tilbage og saa, 1871-overs.] al den undertrykkelse, som sker under solen; jeg så de undertryktes tårer, og ingen trøstede dem; de led vold af deres undertrykkeres hånd, og ingen trøstede dem. Da priste jeg de døde, som allerede er døde, lykkeligere end de levende, som endnu er i live; men lykkeligere end begge den, som slet ikke er til, som ikke har set det onde, der sker under solen.“ — Præd. 4:1-3.
Åbenbart havde Salomon i første omgang kun kastet et flygtigt blik på menneskenes umenneskelige adfærd over for hinanden. Men da han „vendte tilbage“, det vil sige tænkte nærmere over tingene, blev han rystet over hvordan folk i virkeligheden undertrykte hinanden. Fordi undertrykkerne havde magt eller myndighed, blev de undertrykte nødt til at finde sig i deres sørgelige skæbne uden at nogen viste dem medfølelse eller trøstede dem. Situationen var så deprimerende at Salomon syntes de døde var bedre stillet, eftersom de ikke længere behøvede at lide uretfærdigt. Set under denne synsvinkel var den der endnu ikke var født, endnu bedre stillet, idet han hverken havde set eller oplevet disse frygtelige forhold i det hele taget.
Dette understreger tydeligt hvor magtesløse mennesker står over for uretfærdighed og tyranni! Ikke engang kong Salomon, med al den visdom og magt han havde, kunne fjerne disse dårlige forhold der var en følge af menneskenes ufuldkommenhed. Kun Jehova Gud kan gøre dette, gennem Jesus Kristus. Han har lovet at udfri menneskene, og dét på det bedste tidspunkt for alle. Dette er virkelig en god nyhed. — Åb. 21:3, 4.
Værdien af en ven
Den ensomme der arbejder hårdt for at samle sig rigdomme, lever virkelig et tomt liv. Den vise kong Salomon skrev: „Mangen står alene og har ikke nogen ved sin side, hverken søn eller broder, og dog er der ingen ende på al hans flid, og hans øje bliver ikke mæt af rigdom. Men for hvis skyld gør jeg mig flid og nægter mig enhver nydelse? Også det er tomhed og ondt slid.“ (Præd. 4:8) Hvor meningsløst er ikke livet for en gnier som ikke har nogen ven, søn eller broder, og som ikke engang høster goderne af sit hårde slid! Han fortsætter blot med at samle sig rigdom og ønsker ikke at bruge penge på noget der kunne gøre livet lettere og mere behageligt for ham. Og når han dør, må han forlade det alt sammen. Det er virkelig tomhed!
Den der arbejder sammen med en god ven, er langt bedre stillet. Vismanden siger videre: „To er bedre faren end én, thi de får god løn for deres flid.“ (Præd. 4:9) Deres samarbejde giver gode resultater, „god løn“ i form af hjælp, opmuntring og beskyttelse. Kong Salomon siger: „Hvis den ene falder, kan den anden rejse sin fælle op [det er lidet sandsynligt at de begge falder samtidig]. Men ve den ensomme! Thi falder han, er der ingen til at rejse ham op. Og når to ligger sammen [for eksempel når de må overnatte i kulden under en rejse], bliver de varme; men hvorledes kan den ensomme blive varm? Og når nogen kan overvælde den ensomme [som måske er på rejse i et farligt område], så kan to stå sig imod ham; tretvundet snor [der er stærkere end en enkelt eller dobbelt snor] brister ikke i hast.“ — Præd. 4:10-12.
Lever du i harmoni med ånden i disse ord? Det er givetvis meget værdifuldt at have pålidelige venner.