Intimt samliv før ægteskabet — hvorfor det er skadeligt
KØNSDRIFTEN kan være meget stærk. En af grundene til at Skaberen nedlagde denne drift i mennesket, var åbenbart at styrke de bånd der binder to mennesker sammen i ægteskabet.
Nogle afviser hånligt den tanke at det skulle være skadeligt at give sig af med intime handlinger før ægteskabet. ’Hvad skulle det dog kunne skade at man gør som man har lyst til?’ spørger de. Men glemmer de hvordan de selv er indrettet? Er vi mennesker ikke udstyret med en personlighed, et tænkende sind og et hjerte der længes efter kærlighed og tryghed? At man svigtes af en „ven“, en elsket, kan efterlade sår som bløder i årevis. Det kan også gøre én hård, hvilket på ingen måde virker fremmende på ens glæde og sundhed. Mange indser med stigende klarhed at der ikke er nogen varig lykke og tilfredshed at hente i kønslige forhold før ægteskabet.
En længsel efter ægteskabelig kærlighed
Ved sin første seksuelle kontakt undergår kvinden ikke alene en legemlig forandring men også en forandring i sin personlighed. Mens hun endnu var jomfru havde hun måske nok lyst til at have en ven, en hun kunne tale med og „støtte sig til“. Men efter at have indledt et kønsligt forhold begynder hun at „længes efter en mand“ i en anden betydning. Skaberen Jehova Gud beskrev det på den måde at hustruen ville ’attrå sin mand’. — 1 Mos. 3:16.
En pige der er alt for ivrig efter at blive gift, kan nemt falde i den grøft at hun tillader sin ven at blive for nærgående. Da hun er bange for at miste ham, prøver hun måske at holde på ham ved at gå med til intime handlinger. Men her burde den unge pige spørge sig selv: ’Hvorfor har han lyst til at komme sammen med mig?’ Tænk over det. Er han virkelig interesseret i dig som det menneske du er, i din personlighed, dine egenskaber og din gode livsholdning? Eller vil han forlade dig hvis du nægter at fortsætte det intime seksuelle forhold? Hvor længe kan en letlevende kvinde, en kvinde der giver efter for umoralske tilnærmelser, holde på sin partner? Kun til den dag da hun ikke mere vækker sin ansvarsløse „vens“ lidenskaber. Og hvem står da tilbage med smerten? Man kunne også spørge om en ung mand der gør umoralske tilnærmelser til sin veninde, kan vente at blive respekteret af hende siden hen.
I Bibelen får vi at vide at „Gud vil dømme utugtige og ægteskabsbrydere“. (Hebr. 13:4) Hvad kunne skade én mere end Guds ugunstige dom? Tænk også på at en enkelt umoralsk handling kan slå meget i stykker for den der ellers lykkeligt tjener Gud. Og dette kan ikke bringes i orden ved at man forhastet gifter sig. Ligesom ridser i en grammofonplade ødelægger den rene musiknydelse, kan kedelige seksuelle erfaringer inden ægteskabet være en hindring for den rene fred og lykke i ægteskabet.
Tag livets uberegnelighed i betragtning
Nogle siger måske: ’Hvad kan det skade at vi tillader os visse seksuelle friheder før vi gifter os? Vi er sikre på at vi gifter os en dag, og ingen af os lider af kønssygdomme.’
Men stop en gang. Kan vi, ufuldkomne og dødelige som vi er, nogen sinde sige: ’Vi er sikre på at vi gifter os’? Er vi ikke alle „bundne af tid og tilfælde“, som der siges i Guds ord? (Præd. 9:11) Hvordan kan to mennesker være sikre på at de bliver gift? De kan i bedste fald kun lægge planer om det og håbe på at det vil gå sådan. Jesu halvbroder Jakob formanede: „Hør nu, I som siger: ’I dag eller i morgen vil vi rejse til den og den by og tilbringe et år dér, og vi vil gøre forretninger og opnå fortjeneste,’ I som ikke ved hvad jeres liv vil være i morgen. . . . I stedet burde I sige: ’Hvis Jehova vil, skal vi leve og også gøre dette eller hint.’“ — Jak. 4:13-15.
Et spørgsmål om at behage Gud
Kan vi for øvrigt med nogen ret bede Jehova om at velsigne vore bestræbelser for at opnå et lykkeligt ægteskab, hvis vi samtidig giver os af med en adfærd som den der „hører bønner“ fordømmer? (Sl. 65:2) Det er naturligvis en betingelse at vi virkelig tror på at sådanne handlinger fordømmes af Gud. Det kan her påpeges at Jesus, med en tydelig henvisning til urene seksuelle handlinger, henregnede „skamløshed“ til „onde ting“ der gjorde et menneske urent. (Mark. 7:22, 23) Og apostelen Paulus sagde at de der øvede „kødets gerninger“, som for eksempel „utugt, urenhed, skamløshed“, på ingen måde ville arve Guds rige. (Gal. 5:19-21) Sådanne udtalelser lader os ikke i tvivl om hvad Jehova mener om den sag.
Både manden og kvinden besmittes af kønslig omgang uden for ægteskabet. Sådan ser Jehova Gud tydeligvis på det. Ellers ville han ikke forbyde ugifte at give sig af med intime handlinger. (Jævnfør Første Korinterbrev 7:1, 2.) Desuden billiger universets Suveræn ikke at nogen optræder begærligt eller uordentligt. (1 Kor. 6:9, 10; 14:33) Han har fastsat de nødvendige morallove for menneskene, og hvis vi vil behage Skaberen og opnå sand lykke må vi overholde disse love. Enhver anden adfærd vil skade os.
At være forlovet, at forberede sig til ægteskab, er ikke det samme som allerede at være gift. Overvej dette eksempel: Hvad ville man mene om en mand der endnu ikke var blevet udnævnt til tilsynsmand i den kristne menighed men som prøvede på at tiltage sig en ældstes stilling? Ville man ikke opfatte ham som formastelig? Og hvordan gik det visse personer i fortiden der formasteligt løb foran og ikke ventede på Jehova? Blev deres optræden ikke til skade for dem? Jo, i nogle tilfælde kostede det dem endog livet, enten straks eller senere. (1 Sam. 15:22, 23; 2 Sam. 6:6, 7; 2 Krøn. 26:16-21) Ingen som virkelig frygter Gud vil ønske at optræde formasteligt ved at indlede et forhold som Jehova forbyder, eller ved at tiltage sig ægteskabets rettigheder før tiden. — Ef. 5:3.
Undgå smertelige erfaringer
Gensidig respekt, ja dyb gensidig respekt, er et af de bærende elementer i et lykkeligt ægteskab. (Ef. 5:33; 1 Pet. 3:7) Men hvordan kan et forlovet par opbygge virkelig respekt for hinanden hvis de véd at de begge har røbet et umoralsk begær i deres handlinger? Er det noget der vækker tillid? Nej, ofte viser det sig at skinsyge i ægteskabet opstår fordi parterne har haft negative erfaringer med hinanden før de giftede sig. Kan en modfalden hustru ikke senere sige: ’Du ville jo bare giftes. Det var ikke specielt mig du ville have’? Hvordan kan hendes mand bevise det modsatte? Det kan han ikke. Men hvordan kan en mand da, inden han gifter sig, vise at han virkelig elsker sin udkårne? Ved at respektere hendes kyskhed. Derved viser han at han virkelig nærer uselvisk kærlighed til sin tilkommende. Han viser også at han er til at stole på. Han har måske lovet pigens fader at han ikke vil røre hende på en uren måde. Hvor flovt og beskæmmende vil det ikke være hvis han senere må indrømme at han er skyld i at datteren er blevet gravid! Ville det være en god start på et ægteskab?
Smertelige erfaringer kan undgås ved at forældrene, såvel som de forlovede selv, lægger sagen frem for Jehova Gud i bøn. Dette har stor betydning i den nuværende moralsk fordærvede verden. De moralnormer Gud har opstillet, har aldrig skullet stå for så mange angreb som netop i vor tid. Bibelen må virkelig være den kristnes daglige rettesnor hvad angår sådanne ting som venskaber, forlovelse og ægteskab. Hvorfor? Det bibelske svar lyder at vi „ikke længere må vandre sådan som folk fra nationerne vandrer i deres sinds frugtesløshed, idet de er mentalt formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til“. Mange har „mistet al moralsk sans“, og de har „givet sig selv hen til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed“. Men apostelen Paulus tilskyndede sine trosfæller til at „aflægge den gamle personlighed“ som svarede til deres „tidligere adfærd“, og at iføre sig „den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet“. (Ef. 4:17-24, NW) Ja, gør dette og du kan undgå den smerte og ulykke der uvægerlig vil overgå dem der fortsætter med at ignorere Guds retfærdige normer.
Behøver du hjælp?
Hvis nogen har problemer i denne forbindelse, gør de vel i at tale med en af de udnævnte ældste i den kristne menighed. En ældste vil være i stand til at yde forstående hjælp. Han er netop udnævnt til ældste eller tilsynsmand fordi han er i besiddelse af åndelige kvalifikationer, og uden tvivl har han også opnået en god erfaring ved at kæmpe med sine egne kødelige tilbøjeligheder, ligesom apostelen Paulus gjorde. — 1 Kor. 9:26, 27.
Forlovede kan også tale åbent med hinanden om tingene. Dette kan bestyrke begge parter i deres faste beslutning om at behage Jehova. Når de ved fælles hjælp indordner sig under Guds vilje vil de afgjort ikke lide skade. Tværtimod vil de begge erfare den sande lykke som Guds loyale tjenere oplever. Er det ikke netop dét vi alle ønsker?