En nutidig anvendelse af en lignelse
JESUS fortæller i en af sine lignelser om reaktionen hos nogle der bliver indbudt til „et stort aftensmåltid“. Alle de indbudte beder sig fri, idet de kommer med forskellige tomme undskyldninger. Også i vore dage kommer man ud for den slags. Det skete for eksempel i Norge, hvor en landmand blev inviteret med til et bibelstudium. Efter at han havde fået dette tilbud adskillige gange, undskyldte han sig med at han havde købt otte tyrekalve som krævede konstant pasning. Imidlertid viste man ham ordene i Jesu lignelse, gengivet i Lukas 14:18, 19: „De begyndte alle som én at undskylde sig. . . . en anden sagde: ’Jeg har købt fem par okser og jeg er på vej hen for at prøve dem; jeg beder dig have mig undskyldt.’“
Landmanden var mildest talt forbløffet da han så sin egen undskyldning i Bibelen. To måneder senere kom han selv og sagde: „Jeg har solgt tyrene; nu kan jeg godt studere Bibelen.“ Han foretog snart de ændringer der skulle til for at han kunne bringe sit liv i overensstemmelse med de kristne principper. Ja, han besluttede endog at sælge sin traktor og andre landbrugsredskaber og begynde på noget andet arbejde for at få mere tid til at tjene Gud.