Vandrer du i Guds navn
„Alle folkeslag vandrer hvert i sin guds navn, men vi vil vandre i [Jehova] vor Guds navn for evigt og altid.“ — Mika 4:5.
1. I hvis navn vandrer alle fornuftbegavede skabninger? Forklar.
ETHVERT fornuftbegavet menneske vandrer i en eller anden guds navn. Ja, hvad enten nationer eller enkeltpersoner erkender det eller ikke, tjener de en eller anden gud. ’Hvordan kan det være tilfældet?’ spørger du måske. Jo, i dag er det ganske vist ikke alle der tjener en speciel navngiven gud, sådan som man gjorde før i tiden. Men nogle tilbeder skuespillere, politikere, sportsfolk, ja endog sig selv som en gud. Deres gud kan endda være deres egen bug! (Fil. 3:18, 19) Nogle tilbeder Satan Djævelen direkte, mens andre tjener ham uden at vide det, for „hele verden ligger i den ondes magt“. (1 Joh. 5:19) Hvor sande er ikke de ord som den jødiske profet Mika i det ottende århundrede før vor tidsregning blev inspireret til at nedskrive! Han sagde: „Alle folkeslag vandrer hvert i sin guds navn.“ — Mika 4:5.
2, 3. (a) I hvis navn vandrer sande kristne, og hvornår er det især tilfældet? (b) Hvilken indstilling har de? (Kol. 3:23, 24)
2 Lige før Mika udtalte disse ord havde han omtalt hvad der skulle ske „i de sidste dage“. Da ville Jehova Guds hus’ bjerg blive grundfæstet over alle andre bjerge (et udtryk for den sande gudsdyrkelses ophøjede stilling). Folk ville strømme til dette bjerg. De ville ’smede deres sværd til plovjern, deres spyd til vingårdsknive, og ikke øve sig i våbenfærd mer’. — Mika 4:1-4.
3 De der strømmer til Jehovas hus erkender at ’der er ingen Gud uden én’. (1 Kor. 8:4) I modsætning til de folkeslag der „vandrer hvert i sin guds navn“, indtager disse sande kristne altså det standpunkt som Mika så klart gav udtryk for med sine næste ord: „Men vi vil vandre i [Jehova] vor Guds navn for evigt og altid.“ (Mika 4:5) Hvad betyder dette udtryk for dig? Vandrer du i Guds navn?
Hvad det vil sige at vandre i et navn
4. Hvad er et navn? Forklar.
4 Et navn er en benævnelse hvormed man identificerer en person eller en ting. Ordet „gud“ er et fællesnavn. Et egennavn adskiller derimod en person fra alle andre personer. „Jehova“ er et egennavn. Men udtrykket „navn“ er også forbundet med omdømme eller ry. „Vor Guds navn“ er altså det egennavn eller det personlige navn hvorved han er kendt, og der er knyttet et vist omdømme til det.
5, 6. (a) Hvad forbandt man i gammel tid med en guds navn? (b) Hvad vil det sige af ’vandre i en guds navn’?
5 I gammel tid havde folk for skik at give deres guddomme særlige navne, så man kunne kende dem fra hinanden. Der var for eksempel Tammuz, Artemis, Zeus, Ba’al og Marduk. Efterhånden vandt de forskellige guder og gudinder, i kraft af de gerninger man tillagde dem, et vist omdømme eller ry. Enhver af disse guder havde et sådant omdømme eller ry knyttet til sit navn. Marduk blev for eksempel anset for at være Babylons grundlægger.
6 At vandre i en bestemt guds navn vil sige at man gør det som denne gud godkender eller gør. Det vil sige at man handler i overensstemmelse med denne guds omdømme og anerkender denne guds autoritet. At man ’vandrer i en guds navn’ vil sige at man er viet til denne gud, at hans navn er nævnet over en, og at man repræsenterer denne gud på jorden. Det vil sige at man lever i overensstemmelse med de egenskaber der kendetegner denne gud.
Hvordan vi vandrer i Jehovas navn
7, 8. Hvad er det ikke nok at gøre hvis vi skal vandre i Jehovas navn?
7 Den sande Gud har givet sig selv et navn. Kristne er udmærket klar over at det er Jehova Gud der er „den Højeste over al jorden“. (Sl. 83:19) De er taknemmelige for at Gud har åbenbaret sit eget personlige navn for dem. Men det at vandre i Jehovas navn indebærer langt mere end blot at tale om hans navn. Det indebærer mere end at anerkende Guds navn i de bibelske manuskripter.
8 Vi vandrer ikke i Jehovas navn blot fordi vi siger at han er vores Gud. Det er heller ikke nok at vi overværer de kristne møder i Jehovas Vidners lokale rigssal. Og det at vandre i Jehovas navn indebærer naturligvis også mere end blot at tage del i forkyndelsen.
9. Er det at vi siger at vi vandrer i Jehovas navn, tilstrækkeligt?
9 Selv om disse ting er vigtige, beviser de ikke i sig selv at vi virkelig vandrer i Jehovas „navn“. Den afgørende faktor er ikke hvad vi siger og påstår om os selv, men det vi rent faktisk gør med hele vort hjerte og sind, med hele vor sjæl og styrke. (Luk. 10:27; Jak. 1:22-27) Den kristne apostel Paulus stillede dette tankevækkende spørgsmål: „Ved I ikke at hvis I bliver ved med at fremstille jer for en som trælle for at adlyde ham, er I hans trælle fordi I adlyder ham, enten syndens med død til følge eller lydighedens med retfærdighed til følge?“ (Rom. 6:16) De der vandrer i Guds navn har indviet sig til ham, og de ’træller for Jehova’, idet de tjener ham trofast og lydigt. (Rom. 12:11) Har du taget et fast standpunkt blandt dem der tilbeder Jehova? Vandrer du i Guds navn?
Guds personlighed og gerninger
10. Hvordan er vores værdsættelse af Jehova vokset?
10 Dengang det gik op for os at den almægtige Gud har et navn, fyldte det os uden tvivl med glæde. Vi blev sandsynligvis begejstrede da vi første gang så Guds navn, Jehova, i Bibelen. Og hvor opmuntrende var det ikke at lære at Guds navn forekommer tusinder af gange i Skrifterne! Men det at vandre i Jehovas navn var noget andet. Det var ikke noget vi pludselig begyndte på. Vores værdsættelse voksede efterhånden som vi lærte mere om den der bærer navnet Jehova.
11. Hvad fik Moses at vide om Jehovas egenskaber?
11 Efterhånden som tiden gik kom vi til at sætte pris på Jehovas egenskaber, hans personlighed. En sådan indsigt fik vi for eksempel ved at meditere over den beskrivelse af Gud som findes i Anden Mosebog 34:6, 7:
„[Jehova] gik forbi ham [Moses] og råbte: ’[Jehova, Jehova], Gud, som er barmhjertig og nådig, langmodig og rig på miskundhed og trofasthed, som bevarer miskundhed mod tusinder, som tilgiver brøde, overtrædelse og synd, men ikke lader den skyldige ustraffet.’“
12. Hvordan beskrev Moses Jehova i sang?
12 Flere år senere blev Moses inspireret til at skrive en sang. I denne sagde han:
„[Jehovas] navn vil jeg forkynde, ære skal I give vor Gud! Han er klippen, fuldkomment hans værk, thi alle hans veje er retfærd! En trofast Gud, uden svig, retfærdig og sanddru er han.“ — 5 Mos. 32:3, 4.
13. Hvilke egenskaber som vi forbinder Gud med, får os til at elske ham og sætte vores lid til ham?
13 De der vandrer i Jehovas navn har også lært at kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed og selvbeherskelse er frugter af Guds hellige ånd. (Gal. 5:22, 23) Disse egenskaber hidrører derfor fra Jehova. Nu forbinder vi dem med hans hellige navn, og de tilskynder os til at elske den Gud i hvis navn vi vandrer, og at sætte vores lid til ham.
14. (a) Hvordan kan de der vandrer i Jehovas navn være sikre på at Gud kan gennemføre sin hensigt og ophøje sit navn? (b) Beskriv hvordan Jehovas overlegenhed over Ægyptens guder blev kendt blandt folkene, som berettet i Josua 2:10, 11 og Første Samuelsbog 4:8.
14 Sande kristne er desuden klar over at det er Jehovas hensigt at hævde sin universelle suverænitet og ophøje sit navn ved hjælp af det himmelske rige i Jesu Kristi hånd. (Luk. 11:2; Åb. 11:16-18) Gudfrygtige mennesker forstår også at Jehova er i stand til at gennemføre sin hensigt og at ophøje sit hellige navn. Hvorfor? Fordi Jehova før i tiden har udført vældige gerninger. Han er ikke som nationernes værdiløse guder der intet godt kan gøre for dem der vandrer i deres navn. (Sl. 115:1-8) Læg mærke til hvordan Jehova blev skildret i en sang efter at han mirakuløst havde udfriet Israels folk ved Det røde Hav:
„Hvo er som du blandt guder, [Jehova], hvo er som du, herlig i hellighed, frygtelig i stordåd, underfuld i dine gerninger! Du udrakte din højre, og jorden slugte dem. Thi da Faraos heste med hans vogne og ryttere drog ud i havet, lod [Jehova] havets vande strømme tilbage over dem, medens israelitterne gik igennem havet på tør bund.“ — 2 Mos. 15:11, 12, 19.
15. Hvordan er de der vandrer i Jehovas navn kommet til at kende ham som en Gud der står bag pålidelige profetier?
15 De der vandrer i Jehovas navn anerkender ham også som den Gud der står bag pålidelige profetier. Jehova indestår med sit eget navn for de forudsigelser af fremtidige begivenheder der er blevet nedskrevet i hans ord. Det er som om han har sat sin underskrift under dem som en garanti for deres pålidelighed. Vi kan stole på sådanne profetier. For eksempel lovede Jehova profetisk at udfri israelitterne fra trældommen i Ægypten og at give dem et bestemt land. Dette skete. (2 Mos. 3:6-17; 14:19-31) Mange år senere kunne kong Salomon af Israel sige: „Lovet være [Jehova], der har givet sit folk Israel hvile, ganske som han talede, uden at et eneste ord er faldet til jorden af alle de herlige forjættelser, han udtalte ved sin tjener Moses.“ — 1 Kong. 8:56; se også Josua 21:45.
16. Hvad har de der vandrer i Jehovas navn lært om Guds kærlighed til menneskeheden?
16 De der vandrer i Jehovas navn har også lært at det er Guds hensigt at rense hele menneskeslægten for synd ved hjælp af sin elskede søns, Jesu Kristi offers sonende kraft, sådan at retfærdighedens krav kan blive opfyldt. De er lykkelige over at se at Guds navn ikke blot er knyttet sammen med kærlighed til menneskeheden, men også med retfærdighed. „Gud elskede verden så meget,“ sagde Jesus, „at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv.“ — Joh. 3:16; 1 Kor. 15:22; 1 Joh. 4:10.
Respekt for Guds navn
17. Hvordan har Jehova vist at han har selvrespekt?
17 En sådan kærlig Guds navn fortjener vor interesse og respekt. Jehova er selv dybt interesseret i sit navn, men ikke på nogen selvisk måde. Han nærer respekt for sig selv og har aldrig gjort noget som helst der kunne vanære eller kaste skam over hans hellige navn. Hans handlinger har altid knyttet hans navn sammen med sandhed og retfærdighed. Hans gerninger har forlenet hans navn med ære, herlighed, glans og værdighed. Med god grund kunne den aldrende David derfor velsigne Jehova og sige: „Din, [Jehova], er storheden, magten, æren, glansen og herligheden.“ (1 Krøn. 29:11) Hvor vigtigt er det da ikke at de der i dag er indviet til Jehova viser tilbørlig respekt for hans navn!
18. Hvordan kan vi, i forbindelse med Jehovas love, moralnormer og frelsesforanstaltninger, vise at vi vandrer i hans navn?
18 De der vandrer i Jehovas navn anerkender ham som deres Lovgiver, Dommer og Konge. (Es. 33:22, NW) Da Jehova Gud er universets Suveræn har han naturligvis ret til at affatte og håndhæve love, fastsætte moralnormer og træffe foranstaltninger til evig gavn for alle sine fornuftbegavede skabninger. Det er værd at tænke på, at når vi viser respekt for Jehovas love, følger hans moralnormer og viser værdsættelse af alle de foranstaltninger han har truffet for at vi kan have det godt og opnå evigt liv, så er det alt sammen et vidnesbyrd om at vi vandrer i Jehovas navn.
19. (a) Hvad har Jehova lovet at gøre, og hvorfor? (b) Hvilken bøn ser vi frem til vil blive opfyldt?
19 De der virkelig vandrer i Jehovas navn venter naturligvis spændt på det tidspunkt da Gud vil handle til gavn for alle dem der elsker retfærdighed og gribe ind over for dem der vanærer hans navn. (Ez. 20:9; 39:7) Ja, de der elsker Jehova ser i sandhed frem til opfyldelsen af den mønsterbøn Jesus Kristus lærte sine disciple: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ (Matt. 6:9, 10) De der vandrer i Jehovas navn ser også frem til den dag da alle der lever vil respektere Guds hellige navn.
Et enestående privilegium
20. Hvordan vandrer Jehovas folk, i modsætning til kristenhedens tilhængere, ’i hans navn’?
20 Der hviler et stort ansvar på dem der vandrer i Jehovas navn. For at vandre i hans navn må vi nødvendigvis indvi os uforbeholdent til ham. Det kræver at vi lever i overensstemmelse med Guds navn, idet vi repræsenterer alt det Jehovas navn står for. Ja, det indebærer at vi på rette måde repræsenterer Guds navn over for hele verden. Skal man vandre i Jehovas navn kan man naturligvis ikke ringeagte dette navn, kæmpe imod det, udelukke det af bibeloversættelser eller forsøge at skjule det, sådan som kristenhedens religiøse ledere har gjort, eller har forsøgt at gøre. Skal man vandre i Guds navn må man tværtimod ære navnet Jehova, åndelig talt kæmpe for det, give det dets rette plads i Bibelen og frimodigt forkynde dette hellige navn. — Sl. 9:2, 3.
21, 22. Hvem alene repræsenterer Guds navn i dag, og hvilken privilegeret stilling indtager de over for menneskeheden?
21 I det første århundrede havde Jehova Gud et folk for sit navn. Disse salvede disciple af Jesus Kristus holdt Jehovas navn og suverænitet i hævd. Ved mødet for apostlene og de ældste i Jerusalem omkring år 49 kunne disciplen Jakob derfor med rette sige: „Mænd, brødre, hør på mig. Simeon [apostelen Peter] har i detaljer berettet om hvordan Gud for første gang vendte sin opmærksomhed mod nationerne for af dem at udtage et folk for sit navn.“ (Apg. 15:13, 14) På samme måde har Jehova i dag et folk for sit navn. Det tilhører ikke kristenhedens trossamfund, men består af en rest af Jesu salvede disciple. Der er også en „stor skare“ der har sluttet sig til denne rest og som har håb om at opnå evigt liv på jorden. (Joh. 10:14-16; Åb. 7:4-9) Af alle de religiøse grupper der findes på jorden i dag, er disse Jehovas vidner alene om at repræsentere Guds navn.
22 Det er et storslået privilegium de har fået, og de indtager en enestående stilling i forhold til hele menneskehedens verden. I det ottende århundrede før vor tidsregning udfordrede Jehova Gud gennem profeten Esajas alle nationernes guder til at føre vidner, som kunne bevidne deres guders guddommelighed. Ingen af disse falske guder kunne føre sådanne vidner. Men læg mærke til hvad den sande Gud sagde til det folk der bar hans navn: „Mine vidner er I, så lyder det fra [Jehova], min tjener, hvem jeg har udvalgt.“ (Es. 43:8-10) I dag bærer Jehovas vidner med glæde Guds navn. De betragter det som en storslået forret at repræsentere universets Suveræn og at gøre menneskeheden kendt med ham, idet de vidner om denne sande Gud og hans hensigter. Sammenlignet med dette storslåede privilegium bliver alt andet af forholdsvis ringe betydning.
Frimodige vidner
23. Hvad gjorde Enok, der ’vandrede med Gud’? Hvordan blev han velsignet?
23 Det kræver ofte stort mod at vandre i Jehovas navn som hans vidne. Men det medfører rige velsignelser. Enok, for eksempel, „blev ved med at vandre med den sande Gud“, idet han frimodigt forkyndte et alvorligt budskab. (1 Mos. 5:24, NW) „Se!“ sagde Enok, „Jehova kom med sine hellige titusinder for at eksekvere dom over alle og bevise at alle de ugudelige var skyldige i alle deres ugudelige gerninger som de havde øvet på en ugudelig måde, og i alle de chokerende ting som ugudelige syndere havde udtalt imod ham.“ (Jud 14, 15) Jehova ’tog’ dette frimodige vidne, idet han afkortede hans liv så hans modstandere ikke fik lov at dræbe ham. Han blev „taget bort“ og undgik derved øjensynlig enhver form for dødskval. — Hebr. 11:5; jævnfør Johannes 3:13.
24. Hvordan og hvorfor blev Noas trofasthed belønnet?
24 Også Noa „vandrede med den sande Gud“. Denne trofaste mand forkyndte at det var Guds hensigt at tilintetgøre de onde i en verdensomspændende vandflod. Noas trofasthed blev i sandhed belønnet, for den førte til at han og syv andre blev bevaret igennem Vandfloden. — 1 Mos. 6:9, NW; 7:6, 7; 8:16; 2 Pet. 2:5.
25. Hvilket budskab forkynder Jehovas vidner i dag?
25 Disse mænd var blandt de første Jehovas vidner. (Hebr. 11:4-7; 12:1) De var ikke bange for at bære Guds navn og at forkynde det vidt og bredt. Jehovas kristne vidner i dag har den samme indstilling. De forkynder frygtløst Guds domsbudskab. Men de forkynder også „den gode nyhed“ om at en retfærdig ny orden er kommet nær. De længes efter den fuldstændige opfyldelse af Jehovas løfte om at tilvejebringe „nye himle og en ny jord“ hvor retfærdighed vil bo. (2 Pet. 3:8-13) Hvilken glæde vil der ikke herske der! Da vil ingen mere vandre i en anden guds navn. Alle fornuftbegavede skabninger vil da vandre i Jehova Guds navn for evigt.