Hvad kendetegner en virkelig regering?

DE FORENEDE NATIONER har nu 151 medlemslande. I disse lande bor der godt 4.000.000.000 mennesker; det er altså praktisk talt hele verdens befolkning. Hvert land har sin regeringsform, og republikken er den mest almindelige.

De forenede Stater, Egypten, Sovjetunionen og Kina er blandt de mere end 100 republikker der er tilsluttet FN. Gyldendals Tibinds Leksikon siger under republik: „Ikke-monarkisk statsform. . . . Republikkens statschef kaldes ofte præsident.“ I modsætning til hvad nogle tror, er ingen nation i dag et ægte demokrati, hvor den øverste magt er overdraget til folket og udøves direkte af folket.

Er disse republikker — og deres regeringer — virkelige for dig? ’Naturligvis,’ svarer du måske. Men hvorfor er de det? Er det ikke blandt andet fordi deres ledere er mennesker som du ved eksisterer? Mænd som præsident Carter, præsident Sadat og generalsekretær Brésjnev er blevet kendte navne. De byer hvorfra disse mænd udøver deres magt, Washington, Cairo og Moskva, er også virkelige, og virkningen af deres beslutninger er mærkbare, ikke alene blandt deres egne landsmænd, men blandt folk overalt på jorden.

Verdens kongedømmer

Ifølge The World Almanac er 15 kongedømmer tilsluttet De forenede Nationer. Foruden Danmark er lande som Lesotho, Nepal, Sverige, Norge, Jordan, Saudi-Arabien og Marokko tilsluttet.

I dag er mange konger eller dronninger kun topfigurer, og de udøver som sådanne kun ringe eller slet ingen magt. I visse lande er dette dog ikke tilfældet. Tænk på Jordan, Marokko og Saudi-Arabien. Dér hersker kong Hussein, kong Hassan og kong Khaled. Disse konger udøver reelt magt; på grund af alvorlig sygdom er kong Khaleds virke dog blevet noget begrænset i den seneste tid.

Er de kongedømmer der er tilsluttet De forenede Nationer virkelige for dig? ’Ja,’ siger du måske. Hvad gør dem virkelige? Ikke det alene at deres konger er virkelige mennesker, men også det at de har virkelige undersåtter — jordanere, marokkanere og saudi-arabere. Disse undersåtter ledes eller styres ved hjælp af et lovkompleks; som det hedder i World Book Encyclopedia: „Hver folkegruppe — fra familien til nationen — har adfærdsregler hvorefter medlemmernes tilværelse styres.“ Ofte er disse regler eller love tillige med folkets sprog, skikke og kultur medvirkende til at man kan skelne den ene regerings undersåtter fra den andens.

Et andet kongedømme

De kongedømmer der er tilsluttet De forenede Nationer er ikke de eneste der findes. Det mest betydningsfulde af alle kongedømmer er ikke medlem af denne verdensforening af nationer. Hvad er det der gør dette kongedømme så betydningsfuldt?

Det er ikke undersåtternes mængde, skønt de findes i ret stort tal. Sammenligner vi med de 151 medlemslande i De forenede Nationer, er der nu flere undersåtter i dette kongedømme end i 42 af verdensorganisationens lande. Ja, det har over 2.100.000 trofaste undersåtter. Og i 1978 forsamledes disse undersåtter med deres venner, i alt 5.095.831, den samme dag til møder over hele verden for at mindes hvad deres konge har gjort for dem. Det er et betydeligt antal! Kun i 77 af De forenede Nationers medlemslande — omkring halvdelen — er der flere indbyggere.

I mange af verdens lande har regeringen sørget for et godt undervisningssystem. Men det nævnte kongedømme har et helt specielt system der overgår alle andre. Her benytter man en grundbog der findes i et større oplag og på flere sprog end nogen anden bog i verden. Og en del af de studiebøger man lader trykke for at hjælpe folk til at forstå Bibelen, hører til de 10 mest udbredte bøger i verden. Hvert år trykker og distribuerer undersåtterne flere hundrede millioner af sådanne bøger, brochurer og blade i undervisningsøjemed. De gennemfører fem undervisningstimer hver uge i over 40.000 grupper i hele verden. Her studerer de deres regerings love og opmuntrer hinanden til troskab imod dem.

Hvilket kongedømmes regering er der tale om?

I en gammel profeti om den der skulle blive dette kongedømmes hersker, siger Bibelen ifølge en ældre oversættelse: „Thi et barn er født os, en søn er givet os; og regeringen skal hvile på hans skulder: og hans navn skal være Underfuld, Rådgiver, Vældig Gud, Evig Fader, Fredsfyrste. Der skal ikke være ende på hans regerings fremgang og på freden.“ — Es. 9:6, 7, American Standard Version.

Måske genkender du ovenstående som en profeti om Jesus Kristus. Forud for hans fødsel sagde engelen Gabriel til hans moder Maria: „Jehova Gud vil give ham hans fader Davids trone, og han skal herske som konge . . . og der skal ikke være ende på hans kongedømme.“ (Luk. 1:32, 33) Som voksen viede Jesus denne regerings interesser hele sit liv.

Ved en bestemt lejlighed sagde Jesus: „Jeg må nødvendigvis også forkynde den gode nyhed om Guds rige for de andre byer; det er jo dette jeg er sendt ud for.“ (Luk. 4:43) Jesus lærte også sine disciple at bede om denne regering. Han sagde de skulle bede således: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Matt. 6:9, 10.

Men opfatter du Guds rige som en virkelig regering?

Jesus Kristus omtalte Guds rige som en regering der skulle have loyale undersåtter. Da den romerske landshøvding Pontius Pilatus spurgte ham om han var en konge, svarede han: „Mit rige er ikke en del af denne verden. Hvis mit rige var en del af denne verden, ville mine tjenere have kæmpet for at jeg ikke skulle overgives til jøderne. Men nu er mit rige ikke herfra.“ — Joh. 18:36.

Kort før sin død sagde Jesus til de jødiske religiøse ledere: „Fra nu af skal I se Menneskesønnen sidde ved kraftens højre hånd og komme på himmelens skyer.“ (Matt. 26:64) Hvad mente Jesus med det?

Han hentydede til Daniels profeti i Bibelen om en „menneskesøn“ der blev ført frem for „den gamle af dage“, Jehova Gud. „Magt og ære og herredom gaves ham,“ siger profetien, „og alle folk, stammer og tungemål skal tjene ham.“ (Dan. 7:13, 14) Dette viser at den opstandne Jesus Kristus skulle herske i himmelen, og at han skulle udøve sin myndighed som konge over hele jorden.

Men fordi Guds rige er et himmelsk rige — dets hersker Jesus Kristus er nu usynlig — betragter mange mennesker det ikke som en virkelig regering. Som vi her har set, er der dog et reelt grundlag for at betragte det sådan.

Kendetegn på en virkelig regering

Hvis en regering har undersåtter, er det, som allerede nævnt, et tydeligt vidnesbyrd om at den er virkelig. „At folket er stort, er kongens hæder,“ siger Bibelen. (Ordsp. 14:28) En virkelig regering har desuden love som håndhæves, og den har en eller anden form for undervisningssystem. Har Guds rige sådanne kendetegn på en virkelig regering?

Ja, det har den, som vi har set. Et helt samfund af flere end to millioner mennesker jorden over har antaget Bibelens love som deres forfatning, det vil sige regler de må rette sig efter. Disse mennesker har antaget den store Lovgivers navn; de kalder sig Jehovas Vidner. (Es. 33:22, NW; 43:12) Guds riges love bliver trofast adlydt i Jehovas Vidners kristne menigheder.

Rigets undersåtter er på en forunderlig måde forenede, selv om de bor i mange forskellige lande ud over hele jorden, taler forskellige sprog og har forskellig kulturel baggrund. De taler et forenende „rent sprog“, nemlig Bibelens sandhed. (Zef. 3:9, NW) I lydighed mod deres konges direktiver blander de sig ikke i denne verdens politiske anliggender eller uoverensstemmelser. (Joh. 17:16; 18:36) Samtidig adlyder de deres konges befaling om at de skal „elske hinanden“, og giver sig derved til kende som hans disciple. — Joh. 13:34, 35; 1 Joh. 4:20, 21.

Når man overvejer hvilke faktorer der knytter sig til en virkelig regering, bliver det klart at Guds rige har alle en sådan regerings kendetegn. Det er ikke alene vigtigt at vi erkender dette, vi må også aktivt støtte denne himmelske regering.