Nyheder på nært hold

Reaktion på Jonestown

● Efter det religiøse massemord eller masseselvmord i Jonestown, Guyana, har flere nyhedskommentatorer udtalt sig imod vold i Guds navn. John Hinterberger, der er fast medarbejder ved Seattle Times, erklærer med væmmelse: „I de sidste få år har verden fået fromhed og religiøs iver i den gale hals. Vi går og slår hinanden ihjel i Guds navn . . . I Guds navn nedslagter libanesere, syrere og jøder med mellemrum udvalgte befolkningsafsnit i Libanon. I Guds navn sprænger kristne i Nordirland nu og da hinandens børn i luften.“

Men handler de der i religionens navn øver en sådan blodsudgydelse, virkelig på Guds vegne? Eller følger de blindt religiøse ledere der altid er parate til at retfærdiggøre voldshandlinger hvis det kan tjene en nationalistisk eller politisk hensigt? Guds sande tilbedere nægter at begå sådanne voldshandlinger. I en sociologisk afhandling der er udsendt i U.S.A., med titlen „Mere om retfærdiggørelse af vold: Metodiske studier af holdning og adfærd“, hedder det for eksempel:

„Siden århundredskiftet har Jehovas Vidner konsekvent fastholdt deres ikke-voldelige ’kristne neutralitet’ i to store verdenskrige og i de efterfølgende militære sammenstød under ’den kolde krig’. Deres konsekvente holdning mod enhver form for statstjeneste, såvel militær som civil, og deres vægring ved at ære nationale symboler, har i perioder medført forfølgelse, fængsling og pøbeloverfald i mange lande rundt om i verden, deriblandt De forenede Stater, Canada og Tyskland. Men vidnerne har aldrig svaret igen med vold. . . . Jehovas Vidners lære hænger sammen med deres overbevisning om at Bibelen er Guds inspirerede ord.“ — University of Michigan Press, s. 23.

’Gamle profetier ved at gå i opfyldelse?’

● Hvad er grunden til at verden tilsyneladende styrer irrationelt mod sin egen ødelæggelse? Spørgsmålet er blevet kommenteret i den belgiske avis Het Nieuwsblad af professor V. Werck, der tidligere har siddet i NATO.

„Vi lever i en verden der er besat af onde kræfter,“ skriver han. „Alle ved det, men ingen tror på det.“ Med henvisning til „det vanvittige våbenkapløb“, terrorismen, fattigdommen og andre problemer siger han derpå: „Det ville ikke forbavse om vanviddet pludselig brød løs og efterlod menneskeheden fortumlet og lamslået.“ Derefter begrunder han sin udtalelse med blandt andet at sige: „For godt to tusind år siden advarede Paulus i sit brev til efeserne (6:12): ’Thi den kamp, vi skal kæmpe, er ikke mod kød og blod, men mod magterne og myndighederne, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet.’“ Professoren fortsætter:

„Inden sin død udtrykte U Thant det i nutidssprog og forudsagde: ’Menneskene har ti år tilbage til at løse verdens største problemer . . . og hvis de ikke gør det, vil kaos hurtigt følge.’ Igen må vi sige at alle ved det, men ingen tror på det: det termo-nukleare Harmagedon, oceanernes død, atmosfærens forurening, den verdensomfattende hungersnød, drabene på hundredtusinder af uskyldige mennesker, truslen om selvødelæggelse, den traditionelle etiks fiasko. Sådanne rædsler hører i virkeligheden til i mareridt — eller er gamle profetier langsomt ved at gå i opfyldelse?“

„Vandskellet i den nyere historie“

● Nyhedskommentatorer har for nylig kommenteret afslutningen af den første verdenskrig, der fandt sted for omkring tres år siden. Gwynne Dyer fra Montreal-bladet Gazette skriver: „Den første verdenskrig — eller, for dem der overlevede den, slet og ret Den store Krig — forbliver i menneskers sind vandskellet i den nyere historie. Før 1914 lever skikkelserne på de falmede fotografier i en anden verden . . . præget af en særegen uskyld. . . . Perioden før 1914 var en tid da mennesker kunne tro på at fremskridtet forandrede os lige så hurtigt som det forandrede vore maskiner. Men så ruskede den første verdenskrig os tilbage til virkeligheden.“

Barry Renfrew fra Associated Press tilføjer: „Krige har aldrig været nemme at forklare, og den første verdenskrig er måske den sværeste af dem alle. Neden under de tørre beretninger om rivalisering og alliancer hvormed historikerne forklarer krigen, ligger der en fornemmelse af noget langt større, en følelse af at verden er grebet af rastløshed.“ Renfrew bemærker derefter at et snigmord „fik en hel verden der næppe havde hørt om den myrdede prins, til at gå i krig på grund af hans død uden at vide hvorfor.“

Men kristne ved hvorfor det skete. Med den indsigt Bibelen skænker dem, ved de at den første verdenskrigs udbrud hang sammen med Guds riges fødsel i himmelen, der ifølge profetien skulle føre til veer på jorden. Hvorfor? „For Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ — Åb. 12:9-12; jævnfør Mattæus 24:3, 7, 8.