Nyheder på nært hold
Bør en kristen tvivle?
● I Vesttyskland udkom for nylig en teologisk bestseller med titlen Predigten für Zweifler (Prædikener for tvivlere). Ved en højtidelighed på en luthersk højskole gav forfatteren udtryk for nogle af sine synspunkter. „Tro må være forbundet med tvivl,“ hævdede han, og sagde videre at der altid er en vis usikkerhed forbundet med at sætte sin lid til Jesus Kristus. „Der er ingen garantier.“ Han talte også om at tvivlen har visse „gavnlige virkninger“, idet den for eksempel hindrer et menneske i at blive fanatisk og i at komme ind i en „fromhedsskure“.
Men Bibelen forbinder ikke tro med tvivl. Den beskriver sand tro som „den sikre forventning om ting der håbes på“. (Hebr. 11:1) Gud har oven i købet „givet alle en garanti“ for troen ved at oprejse Jesus Kristus fra de døde. (Apg. 17:31) Endvidere gør Bibelen det klart at der ikke er noget gavnligt ved at den kristne tvivler på sin tro. I en behandling af bøn skrev Jakob: „Lad ham fortsat bede i tro, uden overhovedet at tvivle, for den der tvivler er som en havets bølge der drives af vinden og blæses omkring. Ja, lad ikke det menneske mene at han vil få noget fra Jehova, en ubeslutsom mand som han er, ustadig på alle sine veje.“ — Jak. 1:6-8.
Tyven går i kirke
● I U.S.A. vil regeringen nu til at sætte ind mod kriminaliteten på arbejdspladserne og i erhvervslivet. Forskere som har undersøgt problemet „er blevet overbevist om at kriminaliteten i forretning og erhverv er langt mere udbredt end man tidligere har regnet med,“ oplyser bladet U.S. News & World Report. „Det samlede tab anslås til at være mere end fordoblet siden begyndelsen af 1970erne og menes nu at ligge på 44 milliarder dollars om året.“ Den største andel af dette tab — op mod 10 milliarder dollars, det vil sige omkring 50 milliarder kroner — skyldes formentlig tyveri på arbejdspladsen. Bestikkelse, returkommission, underslæb og butikstyveri er også store poster på tabskontoen.
Hvem er det der begår den slags forbrydelser? En ekspert på området, professor i firmaledelse W. S. Albrecht, sammenligner denne type lovovertrædere med andre idet han svarer: „Det er mere sandsynligt at han er gift, mindre sandsynligt at han er skilt; mindre sandsynligt at han er under påvirkning af stoffer eller alkohol; mere sandsynligt at han er aktiv kirkegænger.“
Den moralske vejledning disse mennesker får i deres kirke, hjælper dem åbenbart ikke til at ’lade sig forvandle gennem en fornyelse af deres sind’ så de kan fatte ’Guds fuldkomne vilje’, sådan som apostelen Paulus sagde at sand kristen vejledning ville gøre. I virkeligheden nævner Bibelen at religionens manglende evne til at præge sine tilhængeres moral skulle kendetegne „de sidste dage“, hvor mange mennesker ville have „en ydre form for gudhengivenhed“ men ’vise sig falske når det gjaldt dens kraft’. — Rom. 12:2; 2 Tim. 3:1, 5.
Et synspunkt støttes
● Blandt vinderindlæggene i en vesttysk essaykonkurrence var en artikel med titlen „Syntetiske bloderstatninger“. Den gav en oversigt over udviklingen på dette felt og forklarede at dyr hvis blod helt eller delvis var blevet udskiftet med syntetiske bloderstatninger, ikke alene havde overlevet men også havde fortsat med at leve og udvikles normalt. Artiklen sluttede med at sige: „Trods mange uløste problemer har man ført bevis for at syntetiske erstatninger i en vis periode kan overtage nogle af blodets funktioner. Det vil sige at det nu er blevet bragt inden for mulighedens grænser . . . at benytte syntetiske bloderstatninger til mennesker der har lidt et alvorligt blodtab.“
I Japan har man benyttet en nylig udviklet bloderstatning til mennesker, og det hævdes at midlet har reddet en patients liv. Det væsentlige ved disse erstatningsmidler er at de ligesom blod har iltbærende egenskaber.
Disse kendsgerninger bekræfter at Jehovas vidner ikke handler uansvarligt eller ufornuftigt når de af religiøse grunde vægrer sig ved at modtage blodtransfusion og i stedet anmoder om alternative behandlingsmetoder. — Apg. 15:29; 21:25.