Gå i Mesterens fodspor
HVORDAN bruger du dit liv? Hvordan ønsker du at bruge det?
For at forsørge sig selv og deres familie har mange indviede kristne et verdsligt arbejde som optager dem mange timer dagligt. Måske har de også andre forpligtelser som kræver megen tid og opmærksomhed. Derfor føler de måske at de fra tid til anden har behov for også at dyrke andre interesser, fordi dette bidrager til deres glæde ved livet og til deres personlige tilfredshed. Men hvordan kan man bringe balance i tingene, så man kan leve et liv til Guds behag?
De fleste af os ved at fysisk arbejde med materielle ting kan være tilfredsstillende og desuden bringe Gud ære. Før Guds søn kom til jorden som menneske, arbejdede han sammen med sin Fader om at skabe alle de materielle ting i universet. Ja, han omtales som Guds „værkmester“. — Kol. 1:15, 16; Ordsp. 8:30, 31, NW.
Senere blev hans liv overført til jorden. Da han var vokset op, arbejdede han til at begynde med som tømrer. Men tiden kom da han fik et andet arbejde at udføre, nemlig i sin Faders tjeneste. Han skulle blandt andet forkynde og ’gøre disciple’. — Mark. 1:14, 15; Joh. 18:37.
Da Jesus rettede sin opmærksomhed mod denne nye tjeneste, blev den hans største interesse i livet. Han var lykkelig for sin nye opgave. Han kaldte den sin „mad“ (Hebr. 10:7; Joh. 4:34), og den måde han levede sit liv på, viste at han mente det. Ja, den kurs han fulgte, viste at han var overbevist om at hans Fader ville fortsætte med at sørge for hans materielle behov, nu da han havde gjort sin nye opgave til sin hovedbeskæftigelse.
Hvad nogle har gjort
De der er disciple af Jesus Kristus erkender det ansvar de har for at sørge for sig selv og for dem der er afhængige af dem, og tilmed at have noget at dele ud af til dem der er i nød. (1 Tim. 5:8; Ef. 4:28) Dog er der mange som ville ønske at de ikke behøvede at bruge så megen tid og energi på verdslige gøremål. Mange ville ønske at de kunne ofre mere tid i arbejdet med at forkynde, undervise og ’gøre disciple’. Deler du dette ønske? Nogle har været i stand til at lægge deres forhold sådan til rette at de har kunnet anvende mere tid i dette arbejde — så det har fået førstepladsen i deres liv.
Et af Jehovas Vidner som bor i New York, var i mange år ansat i et import- og eksportfirma og fik en god løn. Hans kone havde også udearbejde. Men de ville gerne begge bruge mere tid i arbejdet med at ’gøre disciple’.
Hustruens arbejdsgiver klagede over at han ikke kunne finde pålidelige folk til at gøre rent. Så henvendte hendes mand sig til ham og tilbød at gøre rent på virksomheden for en fast pris, og tilbudet blev accepteret. Opmuntrede over dette gode resultat besluttede de sig til at sige deres heltidsarbejde op, hvis blot de kunne skaffe en eller to kunder til.
Nu arbejder de sammen i et lille rengøringsselskab. Deres indkomst er betydeligt mindre end den var før, men tilstrækkelig til at de kan have det godt. De er begge meget glade for at de nu kan anvende mere tid på at finde mennesker der er interesseret i Bibelen. Nu har de al den tid de ønsker, til at drøfte og studere Bibelen med disse mennesker.
En moder med fem mindreårige børn ville gerne have en større andel i forkyndelsesarbejdet. For at kunne få det gjorde hun nogle forandringer. Hun pålagde sine børn at rede deres egne senge og at rydde op på deres værelser før morgenmaden. Desuden fik hvert barn til opgave at tørre støv af og rydde op i endnu et værelse i huset. Tit stod moderen op tidligt om morgenen for at tage sig af den øvrige rengøring, vaske familiens tøj og påbegynde madlavningen. Når børnene var parate til at gå i skole, var hun derfor som regel også parat til at tage af sted, og nu kunne hun tage del i arbejdet med at ’gøre disciple’ i det område hvor hun boede, indtil børnene kom hjem fra skole.
Forkyndelse og undervisning som heltidsarbejde
I næsten alle lande på jorden findes der nogle som har ordnet det sådan at de kan tjene som „pionerer“ (det vil sige heltidsforkyndere af „den gode nyhed“). Dette har for nogles vedkommende krævet betydelige forandringer i deres daglige rutine. Det der har hjulpet dem til at finde tilfredshed og glæde, er Mesterens eksempel. Jesus tjente mennesker fordi han havde medfølelse med dem. Han betragtede dem som „får uden hyrde“, medtagne og omtumlede som de var. Han var villig til at give sin sjæl for deres skyld. Vi kan alle hente opmuntring i hans eksempel. — Matt. 9:36; 20:28.
En pioner fra Illinois (USA) som har været i heltidstjenesten i seks år, siger: „Disse år har været så fyldt med lykke, tilfredshed og glæde at jeg må fortælle jer det. Jeg beder om at jeg med Jehovas velsignelse kan fortsætte i heltidstjenesten så længe der er noget at gøre.“
Er der en mulighed for at dine forhold kunne tillade dig at få en større andel i dette arbejde, eller kunne du foretage forandringer så det kunne lade sig gøre? Måske vil det være en hjælp for dig at drøfte dit ønske med nogle der allerede er i heltidstjenesten. Ved Jehovas Vidners stævner vil du sikkert kunne træffe sådanne heltidsforkyndere. Deres udtalelser og den begejstring de viser, vil sikkert anspore dig til at føle: ’Hvis de kan gøre det, så kan jeg også!’
Selv om du måske må foretage forandringer på visse områder, vil du opdage at det du først og fremmest må have, er TRO. Det har du måske allerede set beviser på når du har betragtet andre, eller du har måske selv gjort nogle erfaringer som viser at Jesus havde ret da han sagde: „Bliv da ved med først at søge riget og [Guds] retfærdighed, og alle disse andre ting vil blive givet jer i tilgift.“ — Matt. 6:24-33.
De der arbejder på at få så stor en andel som muligt i det særlige arbejde som Jehova Gud og Jesus Kristus har pålagt kristne i denne tid, vil opnå tilfredshed og lykke i livet. Det er netop hvad Gud ønsker for sine tjenere. Er det hvad du har erfaret i dit liv? Hvis ikke, så overvej at foretage nogle velgennemtænkte og velplanlagte forandringer.
Der er stor glæde ved at give. Der er stor tilfredshed ved at vide at man bruger al sin tid og energi på det særlige arbejde som kristne er blevet pålagt at gøre i denne endens tid. Ja, at gå i Mesterens fodspor er det der vil bringe os størst lykke og være til størst ære for Jehova. — Matt. 22:37-39; Apg. 20:35.