Hvad der skal til for at holde sig adskilt fra verden
HVIS vi rigtig forstår hvor ond og fordærvet Satans verden er, vil det utvivlsomt hjælpe os til at holde os adskilt fra verden. Erkendelse af verdens ondskab vil gøre det let for os at adlyde det påbud der findes i Salme 97:10: „I, som elsker [Jehova], had det onde!“ Uanset hvor behageligt og tillokkende det onde kan være for det faldne kød, må vi afsky det, som apostelen påbyder. (Rom. 12:9) Desuden må vi hade dem der med overlæg optræder som fjender af Jehova, fjender af det gode. Som David i fortiden udtrykte det: „Jeg hader jo dem, der hader dig, [Jehova], og væmmes ved dem, der står dig imod; med fuldt had hader jeg dem, de er også mine fjender.“ (Sl. 139:21, 22) Vi hader dem, ikke i den betydning at vi ønsker at gøre dem fortræd eller ønsker dem ondt, men i den betydning at vi vil undgå dem som vi ville undgå gift eller en giftslange, eftersom de kan forgifte os åndeligt. Derfor bliver vi advaret: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ — 1 Kor. 15:33.
Det skal bemærkes at denne advarsel om at vi skal holde os fra onde mennesker ikke blot gælder i livets daglige gøremål, men også når vi søger adspredelse. Vi må huske formaningen: „Lad utugt og urenhed af enhver art eller havesyge end ikke nævnes iblandt jer, sådan som det sømmer sig for hellige; heller ikke skammelig adfærd.“ (Ef. 5:3, 4) Det betyder at vi ikke blot må undgå at gøre disse ting til et samtaleemne, men også sikre os at vi ikke opholder os på steder hvor de bliver omtalt, som det kan ske hvis vi ser et TV-program eller en film i biografen som omhandler disse ting. Lad os i stedet lægge vægt på at pleje venskab med gudhengivne medtroende, ikke blot i menigheden og i forkyndelsen, men også under private former. Ja, for at holde os adskilt fra verden må vi være opmærksomme på hvem vi omgås, idet vi på den ene side må undgå onde mennesker, og på den anden side må sørge for at omgås dem der, ligesom os, ikke er en del af verden.
Nødvendigt at have tro og mod
Det kræver også tro og mod at holde sig adskilt fra verden. For at opbygge vor tro må vi opdyrke en sund åndelig appetit, idet vi til stadighed erkender vort åndelige behov. (Matt. 5:3) Det indbefatter at vi både må gøre et personligt bibelstudium til en vane og regelmæssigt overvære kristne møder. Dette er et område hvor mange blandt Jehovas folk kommer til kort. Hver enkelt af os bør regelmæssigt sætte tid af til personligt bibelstudium. Om nødvendigt kan man stå op en halv time før om morgenen. Det er der mange der gør for at kunne studere personligt. Vi skulle ønske at have den samme værdsættelse af Guds ord som salmisten gav udtryk for da han udbrød: „Hvor elsker jeg dog din lov! Hele dagen grunder jeg på den. Jeg glæder mig over dit ord som en, der har gjort et vældigt bytte.“ — Sl. 119:97, 162.
At en stærk tro spiller en stor rolle for om vi kan holde os adskilt fra verden, fremgår af det eksempel troende mennesker i fortiden satte. I Hebræerbrevets 11. kapitel læser vi om disse trofaste at „dem var verden ikke værd“. De knyttede deres forhåbninger til Guds rige, og ’de så dem opfyldt langt borte og hilste dem velkommen og indså at de var fremmede og midlertidige indbyggere’ i denne verden.
At vi modigt går fra hus til hus med den gode nyhed om Guds rige er ikke blot et udtryk for tro og et arbejde som styrker troen, men også en stor hjælp i vore bestræbelser på at holde os adskilt fra verden. Når vi deltager i denne gerning ser vi tydeligt hvor stor en kløft der er mellem verdens mennesker og de kristne; og når vi bemærker den sløvhed, ligegyldighed, fordom og direkte modstand vi møder hos mange mennesker, hjælper det os til at modstå verdslige fristelser. Det samme opnår vi ved at aflægge uformelle vidnesbyrd. Når forhenværende hippier aflægger uformelle vidnesbyrd har de sjældent noget besvær med at afbryde forbindelsen med deres tidligere bekendte, som simpelt hen holder sig væk fordi de ikke ønsker at deres tidligere kammerater skal forkynde for dem.
Trofasthed i mindre ting
At holde sig adskilt fra verden kræver også at man er trofast i mindre ting. Som Jesus sagde: „Den der er trofast i det mindste, er også trofast i meget, og den der er uretfærdig i det mindste, er også uretfærdig i meget.“ (Luk. 16:10) Hvis vi er omhyggelige med ikke at følge verden og ikke blive påvirket af den i mindre ting — det vil sige ikke er udfordrende i påklædning og udseende, ikke er uærlige i pengesager, ikke snyder i skat, ikke driver på arbejdspladsen, ikke tager unødige chancer og ikke optræder letsindigt over for det andet køn — ja, hvis vi holder os fra alt dette, vil det hjælpe os til ikke at overtræde Guds love i mere alvorlige spørgsmål.
Dette princip understreges af det der skete med de fire hebræere som blev ført i fangenskab i Babylon, som omtalt i Daniels bog. Fordi de viste sig trofaste i et tilsyneladende lille spørgsmål om den rette kost, var de i stand til at stå fast og sejre i langt vigtigere spørgsmål som gjaldt liv og død, spørgsmål hvor de måtte adlyde Gud fremfor mennesker. — Dan. 1:1-17; 3:1-30; 6:4-24.
Ydmyghed og selvbeherskelse
Ydmyghed er endnu en egenskab som vil være en stor hjælp for os til at holde os adskilt fra verden. Det vil sige at vi må have en beskeden mening om os selv, idet vi aldrig tænker højere om os selv end vi bør tænke. (Rom. 12:3) De der tænker for højt om sig selv, gør sig til et nemt bytte for verdens smiger. Man kan sige at Satan benyttede et smigrende argument for at bedrage Eva. (1 Mos. 3:1-7) Ydmyghed vil hjælpe os til at være tilfredse med de velsignelser vi nyder såvel åndeligt som materielt. Hvis vi har gudhengivenhed og er tilfredse med hvad vi har, som vi opfordres til i Første Timoteusbrev 6:6, vil vi ikke uophørligt hige efter ulovlige nydelser, spænding eller ophidselse ved at se voldsfilm, og vi vil ikke blive fristet til at være uærlige i vort forhold til andre eller til at søge selvisk vinding. Hvis vi har en beskeden mening om os selv, vil vi være tilfredse med vor ægtefælle og ikke kaste begærlige blikke på andre som måske tilsyneladende kunne give os mere romantik, glæde eller fællesskab.
For at holde os adskilt fra verden må vi også vise selvbeherskelse. Det vil sætte os i stand til at udholde smerter så vi ikke går på kompromis under alvorlig forfølgelse, idet vi altid ser hen til Jehova Gud efter den nødvendige styrke. Det samme gælder under fristelser som Satans verden eller omstændighederne udsætter os for, det vil sige fristelser til at give efter for kødets gerninger. (Gal. 5:19-21) Hvis vi har opdyrket den af åndens frugter der hedder selvbeherskelse, vil vi være i stand til at modstå alle sådanne fristelser, idet vi gør som apostelen Paulus: „Jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ — 1 Kor. 9:27.
Jehovas frygt og uselvisk kærlighed
At holde sig adskilt fra verden kræver også ’Jehovas frygt’, som er visdoms begyndelse. (Sl. 111:10) En oprigtig frygt for at mishage vor himmelske Fader vil bevirke at vi holder os adskilt fra den onde verden. Verden er meget ond, og Jehovas frygt indebærer at man hader det onde.
Men fremfor alt skal der uselvisk kærlighed til for at holde sig adskilt fra verden. Verden appellerer til det selviske. I den udstrækning vi derimod er uselviske, vil verdens tillokkelser ikke øve nogen tiltrækning på os. Hvis vi virkelig elsker Jehova Gud af hele vort hjerte og sind og af hele vor sjæl og styrke, vil vi være loyale over for ham og derfor ikke omgås hans fjender. Vi vil ikke være troløse mod ham. Og hvis vi elsker vore kristne brødre vil vi holde os adskilt fra verden, for hvis vi undlod at gøre det kunne vort dårlige eksempel få dem til at snuble. Hvis vi elsker vor familie vil vi holde os fra enhver verdslig tillokkelse som kunne friste os til at være illoyale mod den i tanke, ord eller handling.
Belønningen for at holde sig adskilt fra verden
Hvilken belønning er der for at holde sig adskilt fra verden? Først og fremmest kan vi glæde os over et rent venskab med Jehova Gud, Jesus Kristus og vore kristne brødre. Ved at holde os adskilt fra verden kan vi endvidere bevare en ren samvittighed og undgå kødets gerninger og de dårlige frugter deraf. (Gal. 6:7, 8) Når vi holder os adskilt fra Babylon den Store vil vi ikke blive delagtige i dets skyld eller få del i dets plager. — Åb. 18:4.
At holde sig adskilt fra nationernes politik har også sine fordele. Selv om det ofte har medført at sande kristne er blevet udsat for trængsler, har det dog gang på gang været til fordel for dem at de har holdt sig uden for nationalistiske konflikter. I urohærgede områder som Libanon og Nordirland har deres neutrale standpunkt bevirket at de frit har kunnet gå omkring i deres vidnegerning, og det har endog reddet deres liv i visse tilfælde.
Ved at holde os adskilt fra verden vil vi også være i stand til at følge det påbud vi finder i Zefanias 2:3: „Søg [Jehova], alle I ydmyge i landet, som holder hans bud, søg retfærd, søg ydmyghed! Måske kan I skjule jer på [Jehovas] vredes dag.“ På denne måde kan vi komme gennem ’den store trængsel’ og glæde os over evigt liv i Guds nye ordning. — Matt. 24:21; 2 Pet. 3:13.
Så måtte alle sande kristne altid have i tanke hvor nødvendigt det er at de holder sig adskilt fra denne verden, som er behersket af Satan Djævelen. Måtte de altid forstå de mange grunde der er til at gøre dette, og måtte de bestræbe sig for at opdyrke de egenskaber der er nødvendige for til stadighed at holde sig adskilt fra verden.
Som de følgende studieartikler viser, har vor indstilling til denne verden en dyb indvirkning på os. Ja, ’vi høster som vi sår’.
[Illustrationer på side 9]
Had og undgå det onde
Vold
Laster
Opbyg en stærk tro på Gud
Studium
Bøn