Hvordan du viser hvad du har valgt
HVORDAN bærer man sig ad med at vælge det liv Gud har lovet, livet i et paradis på jorden? Ved at række hånden op og råbe ja? Ved at sige: ’Herre, jeg vil gerne leve til den tid’? Nej. I vid udstrækning vælger man det på samme måde som man vælger det nuværende liv. Hvordan vælger man livet nu? Det gør man ved at handle på en bestemt måde, hvilket blandt andet omfatter at man trækker vejret, drikker, spiser, sover og arbejder. Læg i øvrigt mærke til at man ikke selv bestemmer hvad man skal gøre for at opnå det nuværende liv. Kroppen stiller visse krav, og de krav må man opfylde.
På samme måde er det at vælge livet i Guds nye orden. Man vælger det ikke ved blot at sige at man godt kunne tænke sig at leve til den tid, men ved at følge en bestemt handlemåde. Og det er ikke den enkelte selv der bestemmer hvilke handlinger der kræves. Det er Jehova Gud der skænker mennesker livet på den paradisiske jord, det er ham der fastsætter vilkårene for at opnå det, og vi må opfylde disse vilkår. Gør vi ikke det, vælger vi døden sammen med den nuværende onde verden, lige så sikkert som vi vil dø hvis vi ikke tilfredsstiller kroppens krav om føde og ilt.
Mange mener at hvis de bare lever et pænt liv, gør hvad de synes er rigtigt og behandler deres medmennesker ordentligt, så er det nok. For lang tid siden levede der en rig ung mand som åbenbart gjorde meget godt, levede et rent liv og viste næstekærlighed. Men da han spurgte Jesus hvordan han kunne opnå evigt liv, fik han at vide at han skulle gøre sig fri af alle sine materielle besiddelser og følge Jesus. Alt dette, sagde Jesus, skulle han gøre hvis han ’ville være fuldkommen’. — Matt. 19:16-22; Luk. 18:18-23.
Det at elske vor Herres Jesu Kristi Gud og Fader er ikke kun noget rent følelsesmæssigt. „Dette er hvad kærligheden til Gud vil sige, at vi holder hans bud.“ (1 Joh. 5:3) Da israelitterne i fortiden fik forelagt valget mellem livet og døden, fik de at vide at kærlighed til Gud var ensbetydende med at adlyde ham. „Jeg har forelagt eder livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dit afkom må leve, idet du elsker [Jehova] din Gud og adlyder hans røst og hænger ved ham; thi deraf afhænger dit liv og tallet på de dage, du kommer til at bo i det land, [Jehova] svor at ville give dine fædre, Abraham, Isak og Jakob.“ — 5 Mos. 30:19, 20.
Er det nok at have en tro?
Nogle vil måske indvende: ’Jeg følger ikke mit eget hoved. Jeg står i en anerkendt kirke. Jeg mener at så længe man oprigtigt holder sig til en af de mange kristne trosretninger, bliver man frelst.’ Er denne holdning rigtig? Vi kan lade Guds søn svare. Jesus Kristus sagde: „Ikke enhver som siger til mig: ’Herre, Herre,’ vil komme ind i himlenes rige, men kun den der gør min himmelske Faders vilje.“ Det er ikke nok at man selv eller ens kirke bruger Guds navn, udfører religiøse handlinger eller øver godgørenhed. Hvis kirken ikke fremholder Guds vilje og handler efter den, så vil den og dens tilhængere forfejle målet, uanset hvor stor oprigtighed der lægges for dagen. — Matt. 7:21-23.
Apostelen Paulus viste klart at oprigtighed eller nidkærhed inden for en religiøs ordning ikke er nok, da han i Romerbrevet 10:2, 3 sagde følgende om de jødiske religiøse ledere: „De har nidkærhed for Gud, men ikke i overensstemmelse med nøjagtig kundskab; for da de ikke kender retfærdigheden fra Gud men søger at opstille deres egen, har de ikke underordnet sig under retfærdigheden fra Gud.“ Mange oprigtige jøder, deriblandt mange præster og farisæere, forlod imidlertid deres formalistiske religion og blev kristne og underordnede sig under retfærdigheden fra Gud. — Apg. 6:7; 15:5.
Talrige skriftsteder bekræfter at oprigtighed ikke er nok. „Mangen vej synes manden ret, og så er dens ende dog dødens veje.“ „Dårens færd behager ham selv, den vise hører på råd.“ „I mands hjerte er mange tanker, men [Jehovas] råd er det, der står fast.“ „En mand holder al sin færd for ret, men [Jehova] vejer hjerter.“ (Ordsp. 14:12; 12:15; 19:21; 21:2) Oprigtighed har den værdi at den giver én mulighed for at opnå Guds barmhjertighed. Saulus fra Tarsus (den senere apostel Paulus) forfulgte de kristne, men han mente oprigtigt at han derved tjente Gud. Han handlede i uvidenhed, og af den grund opnåede han barmhjertighed. — Joh. 16:2; 1 Tim. 1:13.
Den eneste vej der fører til livet
Det der kræves, er nøjagtig kundskab. Mennesker som har givet sig ud for at tjene Jehova er gået til grunde fordi de har manglet kundskab. „Mit folk skal gå til grunde, fordi det er uden kundskab. Da du har vraget kundskab, vrager jeg dig,“ sagde Jehova ved sin profet i fortiden. Det står ikke til mennesker selv at styre deres skridt, og af den grund har Jehova givet os Bibelen som en vejleder. „Dit ord er en lygte for min fod, et lys på min sti.“ (Hos. 4:6; Jer. 10:23; Sl. 119:105) Der er tale om et lys fra Gud, ikke lyset fra et menneske eller et kirkesamfund. De mange trosretninger er ikke bare forskellige veje til det samme mål, altså frelsen, sådan som det populært siges. Jesus talte kun om to veje, og de fører endda til forskellige mål — nemlig en smal vej til livet og en bred til undergangen. — Matt. 7:13, 14.
Bibelen anviser Guds „vej“. Men mange foretrækker den „vej“ deres egen tro anviser. Man kan for eksempel tage deres egen bibel og læse for dem: „Den sjæl, der synder, den skal dø,“ og alligevel vil de holde fast ved den sekteriske opfattelse at sjælen er udødelig. Man kan læse: „Hans ånd går bort, han bliver til jord igen, hans råd er bristet samme dag,“ og: „De døde ved ingenting,“ og de vil blot holde endnu mere fast ved deres egen kirkes lære om at de døde er ved bevidsthed. Man kan læse: „Syndens løn er døden,“ og de vil alligevel følge deres egen religiøse „vej“, der siger at syndens løn er evig pine. Man kan læse: „Jorden står til evig tid,“ og de vil alligevel holde fast ved præstens ord om at jorden en dag skal brændes op. — Ez. 18:4; Sl. 146:4; Præd. 9:5; 1:4; Rom. 6:23, da. aut.
Hvordan kan vi da finde ud af hvilken „vej“ vi skal følge, hvilken handlemåde der klart vil vise at vi har valgt at leve i Jehovas paradis på jorden? Ikke ved at lytte til en katolsk præst, en protestantisk præst, en jødisk rabbiner eller en guru fra en af østens religioner. Vi skal ikke lytte til mennesker og gøre hvad de siger, medmindre de underbygger deres lære med Bibelens ord. Vi må lade Gud selv tale gennem sit ord, Bibelen. „Lad Gud blive fundet sandfærdig, selv om hvert menneske bliver fundet at være en løgner.“ Det er ikke alle som hævder at undervise i Guds ord der virkelig gør det. Det var det ikke på Jesu tid, for han sagde: „Den lære de fører er menneskebud.“ Det var det ikke på Jeremias’ tid, for han skrev: „Se, [Jehovas] ord har de vraget, hvad visdom har de?“ Og det er det heller ikke i dag. — Rom. 3:4; Matt. 15:9; Jer. 8:9.
Hvordan du vælger evigt liv
Det første du må gøre for at vise at du gerne vil leve evigt i den nye tingenes ordning på jorden under Kristi styre, er at studere Bibelen. „Dette er ensbetydende med evigt liv at de tilegner sig kundskab om dig, den eneste sande Gud, og om den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ Indvi dig derefter til at gøre Guds vilje og symboliser din indvielse ved at lade dig døbe i vand, ligesom Jesus lod sig døbe, for han er det forbillede du må følge. (Joh. 17:3; Matt. 3:13; 1 Pet. 2:21) Tag afstand fra kødets gerninger og bær åndens frugter, som der siges i Galaterbrevet 5:19-23:
„Kødets gerninger er tydelige; det er utugt, urenhed, skamløshed, afgudsdyrkelse, udøvelse af spiritisme, fjendskaber, strid, skinsyge, vredesudbrud, tilfælde af stridbarhed, splittelser, sekter, tilfælde af misundelse, drikketure, sviregilder, og ting som disse. Om dette siger jeg jer forud, sådan som jeg før har sagt, at de der øver sådanne ting ikke skal arve Guds rige. På den anden side er åndens frugt kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse. Imod sådanne ting er der ingen lov.“
Desuden må du lovprise Jehova, både ved den måde du lever på og ved det du siger. Fortæl andre om det eneste håb for menneskeheden. Gør dette sammen med andre der tror på det samme som du, idet I således opfylder Jesu profeti: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ Enden vil komme i form af en ’stor trængsel’ som vil fjerne den nuværende onde ordning og gøre plads for „nye himle og en ny jord som vi venter ifølge hans løfte, og i dem skal retfærdighed bo“. — Matt. 24:14, 21; 2 Pet. 3:13.
Ved disse handlinger viser du at du har valgt livet i det jordiske paradis som Jehova har lovet.