Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w81 15/11 s. 3-4
  • Taler Gud til os i dag?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Taler Gud til os i dag?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Gud taler
  • Er det virkelig Gud der taler?
  • Er Bibelen virkelig fra Gud?
    Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden
  • Hvor finder man vejledning?
    Hvordan finder man lykken?
  • Du kan lære Guds hensigt at kende
    Der er en mening med livet
  • Hvad Bibelen lærer os om sin Forfatter
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2023
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1981
w81 15/11 s. 3-4

Taler Gud til os i dag?

DE FLESTE kan se at menneskeheden i dag trænger til hjælp. Der er så meget der er gået skævt, og mange problemer er ved at løbe løbsk — inflationen, forureningen, overbefolkningen, den udbredte mangel på levnedsmidler, og den ildevarslende trussel om krig med atomvåben, giftgasser eller bakteriologiske våben. ’Hvis Gud har noget at sige til menneskeheden, er det nu vi har brug for at høre det!’ tænker du måske.

Det er sandt. Men i betragtning af den almindelige indstilling til myndighed må vi hertil spørge: Hvis Gud talte, hvem ville da lytte? Det er tydeligt at vi mennesker trænger til vejledning, men vil vi tage imod den hvis den bliver tilbudt os?

Gud taler

Lad os dog først se på spørgsmålet: Taler Gud til os i dag? Hvis han ikke gør det, ser fremtiden mørk ud for os. Men heldigvis er der vidnesbyrd om at Gud taler til os. Hvordan gør han det?

Ja, hvordan ville det være bedst at overbringe et vigtigt budskab fra Gud til hele menneskeheden? ’Gud kunne tale med tordenrøst fra himmelen,’ siger du måske. Det ville i hvert fald vække opmærksomhed. Men ville det tjene hensigten?

En mand med lang erfaring i firmaledelse sagde engang: „Når jeg har en vigtig meddelelse til medarbejderne, giver jeg den aldrig mundtligt. Jeg gør det altid skriftligt. Så er der ingen forvirring bagefter.“

Der er noget om det. Hvis Gud talte fra himmelen, ville det uden tvivl virke meget dramatisk. Men hvis en million mennesker hørte ham, ville der snart være en million opfattelser af hvad han havde sagt. Hvis han derimod lod sit budskab skrive ned, ville der ikke senere være nogen tvivl om dets indhold.

Et skriftligt budskab fra Gud måtte imidlertid være et meget specielt dokument. Det måtte bære tydeligt præg af guddommelig visdom, og det måtte have stor udbredelse, sådan at alle som var interesseret, kunne læse det. Det ville indebære at det på en eller anden måde måtte overvinde de mange sprogskranker i verden.

Findes der et dokument som gør krav på at være fra Gud og som opfylder disse betingelser? Ja, der findes ét, og kun ét. Det er den til alle tider mest udbredte bog. Den er trykt i milliarder af eksemplarer, og den foreligger nu, helt eller delvis, på 1710 sprog — med det resultat at næsten hvert eneste menneske som har lært at læse, kan læse i hvert fald en del af den på sit eget sprog. Hvilken bog er det? Det er Bibelen.

Er det virkelig Gud der taler?

Hvordan reagerer du på den oplysning? Tænker du: ’Nej, ikke Bibelen! Hvordan skulle Gud i dag kunne tale igennem en bog der er så forældet og gammeldags?’

Det er sandt at Bibelen er gammel, for menneskeslægten har jo eksisteret længe, og Gud har talt til menneskene i lang tid. Men er den forældet?

Kan man sige at en bog er forældet når den for tusinder af år siden har forudsagt de forhold vi oplever i dag — menneskenes frygt for fremtiden, faren for at vi ødelægger hele jorden, og tilmed den trussel der er rettet mod os gennem frygtindgydende våben i havenes dyb og i det ydre rum? Alt dette har Bibelen forudsagt. — Luk. 21:25-28; 2 Tim. 3:1-5; Åb. 6:3-8; 11:18.

Og kan man sige at en bog er forældet hvis den — i dag hvor ægteskaber forliser og folk lader sig skille som aldrig før — indeholder det der har vist sig at være den bedste ægteskabsvejledning der nogen sinde er givet? Den pågældende vejledning er måske ikke populær blandt vor tids egoistiske jeg-dyrkere, men den virker. Og det er Bibelen der indeholder den. — Ef. 5:21-33.

I visse kredse er det intellektuelt respektabelt at betragte Bibelen som blot en samling folkesagn og visdomsord. Men er det nok til at forklare det fænomen Bibelen er? For tusinder af år siden, da Bibelens bøger blev skrevet og samlet, fandtes der mange bøger med folkesagn og visdomsord. Men som tiden gik blev de fleste af dem glemt. Nogle af dem er først blevet genfundet af arkæologer for ganske nylig. Hvorfor klarede Bibelen sig, når disse andre bøger ikke gjorde det?

Gennem sin lange historie har Bibelen holdt stand mod et fjendskab uden lige. Utallige eksemplarer er blevet brændt. Mænd som har forsøgt at gøre den tilgængelig for det jævne folk, er blevet pint til døde. Og i de sidste henved 200 år har højere bibelkritikere, evolutionister og modernister rettet en spærreild af intellektuelle angreb mod den. Ingen anden bog har været genstand for en så fjendtlig behandling. Og dog har Bibelen klaret sig og fortsætter med at øve indflydelse på millioner af menneskers liv. Hvorfor? Fordi den ikke bare er en samling sagn og gamle visdomsord. Den er Guds budskab til os.

En ung ateist har sagt: „Jeg mente at det var ligegyldigt om der var en Gud, for jeg kunne ikke se at han gjorde noget for menneskene.“ Så blev hun opfordret til at læse Bibelen og nogle bøger og blade som kunne hjælpe hende til at forstå dens indhold. Resultatet? „Det gjorde et vældigt indtryk på mig at alt . . . lød så fornuftigt.“ Ja, hun hørte efter da Gud talte, og der er fornuft i det han siger.

I slutningen af forrige århundrede skrev en kendt bibelforsker: „Da Kolombus opdagede Amerika, sagde nogle, at han havde fundet en Ø. Men han svarede, idet han iagttog Orinokoflodens rivende Vande: ’Ingen Ø har en saadan Flod som denne. Denne mægtige Strøm maa aflede et Fastlands Vande.’ Saaledes overbeviser de bibelske Vidnesbyrds Dybde og Kraft, Visdom og Omfang os om, at disse Tanker og Aabenbaringer ikke er udgaaet fra Mennesker, men fra den almægtige Gud.“

Vi opfordrer dig til selv at undersøge Bibelen. Se om du ikke vil give os ret i at det er Guds tanker den indeholder.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del