Forenet indsats bag verdensomspændende byggeprogram
FRA Danmark til Korea, fra Australien til Elfenbenskysten, er Jehovas Vidner ved at bygge. De projekter der er i gang i over en snes lande omfatter både udvidelser af eksisterende bygninger og helt nye store trykkeri- og kontorbygninger. Hvorfor al denne byggeaktivitet?
Jehovas Vidner tager Jesu befaling om at ’gøre disciple af folk af alle nationer’ alvorligt. (Matt. 28:19) Har du nogen sinde tænkt på hvor meget arbejde denne befaling indebærer? Alene i 1980 har nidkære vidner verden over uddelt mere end 22 millioner indbundne bøger og bibler samt mere end 218 millioner blade — der alle indeholder det livreddende budskab om Guds rige. Hvor er disse bøger, blade og bibler kommet fra? De er blevet trykt på trykkerier som er bygget og bliver drevet af Jehovas Vidner. De der arbejder på disse trykkerier bor som store familier i boligbygninger der kaldes Betel, som betyder „Guds hus“.
De mange vidner der uddeler dette læsestof samles regelmæssigt i 43.181 menigheder, hvoraf der findes nogle i næsten hvert eneste land på jorden. Tilsynet med disse menigheder varetages af lokale afdelingskontorer. Efterhånden som menighedernes antal vokser (sidste år blev der dannet 581 nye), bliver pladsen på afdelingskontorerne trang og der må udvides eller bygges nyt. Hvem udfører dette byggearbejde? Det gør de lokale vidner når som helst det er muligt. På byggepladsen udfolder de den samme nidkærhed som når de uddeler bøger og blade i forkyndelsen af Guds rige.
Enhed på arbejdspladsen
„Hvorfor er der ingen uoverensstemmelser imellem jer?“ spurgte en tømrer i Abidjan, Elfenbenskysten, som ikke selv var et af Jehovas vidner. „Det er meget vanskeligt at arbejde på andre byggepladser.“ Denne bemærkning har lydt fra mange andre udenforstående der har hjulpet til med opførelsen af det nye betelhjem og afdelingskontor for Vagttårnets selskab i Elfenbenskysten, hvor antallet af menigheder er firdoblet på 10 år.
Vi skulle ikke undre os over at der findes en sådan enhed blandt Jehovas kristne vidner, for Jesus bad om at hans disciple måtte være forenede. (Joh. 17:23; jævnfør Salme 133.) Som et vidne i Abidjan udtrykte det: „Det er Jehovas byggeplads.“
I Sydamerika er et stort betelhjem og trykkeri nu ved at være færdigt i Brasilien. Dette nye kæmpeprojekt har næsten seks gange så stort et gulvareal som de tidligere bygninger. Antallet af vidner i dette land er det næststørste i noget land i hele verden, og det stiger hurtigt. Alene i 1980 blev det forøget med seks procent. En lokal avis har kaldt byggepladsen i Cesario Lange „en by inden for byen“, og den tilføjer: „Der er ingen uorden eller mangel på samarbejde her, sådan som man almindeligvis oplever det mellem arbejderne på en stor byggeplads. . . . Den kristne atmosfære gør dette her helt anderledes end hvad man almindeligvis oplever i forbindelse med private byggerier i Brasilien.“ Og hvilket byggeri har det ikke været — det har krævet 10.000 vognlæs beton, sten og sand, og så mange betonpæle til pilotering at de kunne nå to gange til Mount Everests top!
Et andet sted hvor vidnerne har travlt med at bygge er i Australien, hvor avisen News (Campbelltown Ingleburn) har skrevet: „Nogle ville kalde arbejdet på Jehovas Vidners nye australske landskontor ved Ingleburn for en bygherres drøm.“ Hvorfor? „Der er overhovedet ingen faglige stridigheder.“ Arbejdsstyrken på 220 mand består udelukkende af Jehovas vidner. Når dette kompleks er færdigt i 1982, vil det være til stor nytte for den forkyndervirksomhed der udføres af de 31.686 vidner der bor spredt ud over hele det vidtstrakte Australien.
Den rolle Guds ånd spiller
Disse kommentarer fra aviser og andre iagttagere er kun et repræsentativt udsnit af hvad der er blevet sagt og skrevet i hele verden. Jehovas vidner har som arbejdere en bemærkelsesværdig forenende og målbevidst ånd. Hvad skyldes den? Guds hellige ånd eller virksomme kraft, som fremmer enheden og freden. — Gal. 5:22, 23; Ef. 4:3.
Guds ånds virke fremgår tydeligt af de kommentarer der lyder fra nogle af dem der har meldt sig til at arbejde ved de forskellige byggeprojekter verden over. I Danmark, for eksempel, blev det nuværende afdelingskontor bygget i 1957, og der er nu ret knebent med plads. Det nye 50-værelses betelhjem der er under opførelse i Holbæk vil give plads til flere medarbejdere, og det vil gøre det muligt at trykke bladene Vagttårnet og Vågn op! på dansk med 32 sider i stedet for som nu med kun 24. De nye faciliteter omfatter også et afdelingskontor og et trykkeri. „Med de nye bygninger vil vi være i stand til at forbedre betjeningen af vore brødre samt af folk i distriktet inden for vort område,“ hedder det i en rapport fra afdelingskontoret. Distriktet indbefatter så fjerntliggende steder som Grønland, Island og Færøerne
For at kunne hjælpe til ved dette projekt traf et Jehovas vidne der er blikkenslager og familiefader, denne beslutning: „Da byggeriet skulle til at begynde sagde jeg op [på mit verdslige arbejde] og vi solgte vore møbler. Vi har tillid til at når vi er færdige med byggeriet, vil jeg igen kunne finde både arbejde og et sted at bo. Det tænker vi på til den tid. Vi har erfaret hvordan Jehova sørger for os når vi sætter ham på prøve og søger hans rige først.“ I sandhed et godt udtryk for tro på Jesu ord i Mattæus 6:25-33!
En lignende ånd er blevet lagt for dagen i Canada, hvor vidner fra hele dette store land meldte sig for at hjælpe til med bygningen af et nyt afdelingskontor og trykkeri i nærheden af Toronto. Den nye trykkeribygning er halvanden gang så lang som en fodboldbane og 73 meter bred, og i den nye beboelsesbygning er der plads til 250 betelfamiliemedlemmer. I Canada nåede man i 1980 et højdepunkt på over 66.000 forkyndere af Riget.
En forkynder i Canada nedlagde sin forretning og flyttede 3540 kilometer til byggepladsen for at føre tilsyn med det store taglægningsarbejde på det nye kompleks. Senere fulgte hans kone og to sønner efter. Han fortæller: „Denne oplevelse har i høj grad fremmet vor åndelighed. Den har gjort vor familie pionersindet, og vi planlægger at blive pionerer [heltidsforkyndere] når vi er færdige med byggeriet. Det har givet os en pionerånd vi aldrig før har haft.“
Vi har også fået en meget interessant beretning fra en forkynder i Australien. Han er gift og har to børn, men alligevel nedlagde han sit entreprenørfirma, solgte sit hjem og flyttede sammen med familien de 1500 kilometer til byggepladsen for det nye australske Betel. „Før vi havde truffet beslutningen om at tage af sted vidste vi ikke hvor dybt vi var engageret i vort verdslige arbejde og hvor lang tid det ville tage at gøre os fri af disse verdslige bånd,“ indrømmer han åbent. „Vi er blevet meget mere tilfredse ved at nøjes med de ting vi virkelig behøver, og vi er besluttede på at bevare vor frihed for at kunne have en større andel i ’den hellige tjeneste’.“ — Rom. 12:1; Hebr. 13:5.
Tilskyndet til at lære
Det er naturligvis ikke kun fagfolk der har hjulpet til med at bygge de nye betelhjem og trykkerier. Ligesom Jehovas ånd har tilskyndet faglærte til at melde sig til betelbyggerierne, har den også tilskyndet unge og uerfarne mennesker til at komme, og den har hjulpet dem til at klare nye opgaver.
I Sverige er der cirka 17.000 Jehovas vidner. Ud af disse meldte der sig 5000 til byggeriet af det nye svenske Betel. Det er mere end en fjerdedel af forkynderne i landet! Gulvarealet i trykkeriet alene er på mere end 4000 kvadratmeter, hvilket muliggør en langt bedre betjening af den svenske arbejdsmark. Skønt 85 procent af arbejderne var ufaglærte, blev der udført et godt stykke arbejde. En søster der var damefrisør, blev så dygtig til at nivellere at hun øjeblikkelig blev antaget i et byggefirma da hun vendte hjem efter at have hjulpet til ved projektet.
I Brasilien viste det sig at være umuligt at købe aluminiumsvinduer af god kvalitet, og 20 vidner der ikke havde nogen forudgående erfaring, fremstillede over 700 efter at have fået en kort oplæring. Og i Italien, hvor et nyt trykkeri for nylig er blevet færdigt, har unge Jehovas vidner lært at føre kraner, køre larvefodstraktorer, støbe beton, betjene en pudsemaskine og lægge mursten. Der er hårdt brug for det nye trykkeri i Italien, hvor de 90.191 rigsforkyndere strømmede over af glæde da det viste sig at der ved mindehøjtiden sidste år var 187.165 til stede.
En ung forkynder i Australien stod for at skulle tilbage til universitetet da han hørte nogle oplevelser der fik ham til at ønske at hjælpe til ved byggeprojektet dér i landet. „Et år senere besluttede jeg mig til at gå ind i heltidsforkyndelsen fremfor at tage tilbage til universitetet,“ fortæller han. „Når jeg nu ser tilbage kan jeg se hvordan projektet gav mig en åndelig erfaring og var et springbræt for mig til at gøre mig fri af universitetslivet, som jeg havde været meget glad for, men som førte mig den forkerte vej.“
Forenet støtte
Det er ikke alle Jehovas vidner der kan arbejde på fuld tid som byggemedarbejdere, men alle kan støtte dette arbejde — og det er også hvad de gør. I Spanien, for eksempel, hvor antallet af vidner er vokset fra 10.000 til godt og vel 47.000 i de sidste 10 år, er der et påtrængende behov for et nyt afdelingskontor. Man fandt en ideel grund hvorpå der allerede var en delvis færdiggjort bygning som var stor nok. Men der var det problem at ejeren ønskede kontant betaling, og det drejede sig om en betydelig sum penge.
Der var kun kort tid til at skaffe pengene. Kunne de spanske Jehovas vidner hjælpe til? Svaret var et øjeblikkeligt og helhjertet Ja! Nogle „kom med deres guld- og sølvringe, armbånd og halskæder“, fortæller afdelingskontoret. „Små børn har sendt deres sparepenge. Specialpionerer har bedt om at en del af deres årlige godtgørelse til tøj og medicin blev brugt til betelprojektet. Mange brødre har givet afkald på deres ferie. I Huelva tager en hel menighed regelmæssigt hen til en broders oplagsplads og sorterer affald, og en gruppe unge i Barcelona pakker kartoner for et yoghurtfirma. I hvert af disse tilfælde bliver overskuddet fra disse aktiviteter til en hel del penge som måned for måned bliver sendt ind til betelprojektet.“
Er det ikke Guds ånd i virksomhed? Det minder os om den ånd israelitterne lagde for dagen da de fik lejlighed til at yde bidrag til opførelsen af tabernaklet. — 2 Mos. 35:4-9, 21, 22; 36:7.
Og det er det samme i hele verden. Også i Holland, hvor der blev døbt 845 nye rigsforkyndere i 1980, er et nyt betelhjem og trykkeri under opførelse. Hver weekend er der 80 brødre og søstre der hjælper til, men desforuden har de lokale brødre hjulpet på mange andre måder. Der er blevet givet store mængder værktøj og arbejdstøj til byggeriet, i nogle tilfælde under meget rørende omstændigheder. „En søster,“ fortæller afdelingskontoret, „som var meget syg og som vidste at hun kun havde kort tid tilbage at leve i, gav sig til at strikke et par uldne strømper til hver af arbejderne til brug om vinteren.“
I Sydafrika, hvor Vagttårnet trykkes på 13 sprog, er der brug for mere plads i oversættelsesafdelingen og trykkeriet. Man er derfor begyndt på et nyt byggeri. „Den støtte brødrene har ydet har i sandhed været opmuntrende,“ fortæller afdelingskontoret. „En menighed fik mulighed for at plukke appelsiner for en farmer der ville forære byggeriet to tredjedele af overskuddet. Mange søstre har solgt brugt tøj . . . et ældre ægtepar har foræret os et sølvtestel med henblik på at vi kunne sælge det.“
De unge lægger den samme ånd for dagen. I Den tyske Forbundsrepublik, hvor man trykker bøger til det meste af Europa, er der fem gange blevet foretaget udvidelser af det oprindelige afdelingskontor i Wiesbaden, og der er ikke mulighed for yderligere udvidelse. Man er derfor ved at opføre et helt nyt afdelingskontor i Selters, cirka 40 kilometer væk, og herfra vil man kunne dække behovet i Europa for bøger og andre publikationer på 14 sprog. Den nye store trykkeribygning vil have et gulvareal som er større end fire fodboldbaner. Byggeriet er et glimrende eksempel på „organisk“ arkitektur. Alt er udformet på en harmonisk måde til gavn for dem der skal bo og arbejde i disse bygninger, hvor der bliver bolig til 450 frivillige medarbejdere. Lille Matthias, der kun er seks år gammel, „slagtede“ sin sparegris for at bidrage til byggeriet, og det blev til over 175 kroner.
Da afdelingskontoret i England blev indviet i 1959 var der mere end plads nok, men nu stiller sagerne sig anderledes. Antallet af forkyndere er mere end fordoblet siden da, og derfor er man ved at foretage udvidelser af betelhjemmet for at give plads til flere medarbejdere. Man har også købt en fabrik nogle kilometer borte, hvor der er blevet installeret en ny fire-farve offsetrotationsmaskine. Da brødrene hørte om behovet, tilskyndede Jehovas ånd dem til at lægge gavmildhed for dagen. En broder blev bedt om at skaffe prisen på beskyttelseshjelme til arbejderne på byggepladsen. To dage senere fortalte han: „Jeg har ikke skaffet nogen pris, men jeg har skaffet hjelmene i stedet for.“
Villige „weekendarbejdere“
I mange lande yder „weekendarbejdere“ et stort bidrag til arbejdet med bygningen af nye afdelingskontorer. I Elfenbenskysten inviteres fire af de 16 menigheder i Abidjan til at hjælpe til på byggepladsen hver søndag, og indtil nu har brødrene brugt langt over 10.000 timer i dette arbejde. I Italien hjælper mellem 30 og 50 brødre til en uge ad gangen, og de er et godt supplement til den permanente byggestab. De kommer fra alle egne af Italien såvel som fra Sicilien og Sardinien. „På denne måde,“ siger afdelingskontoret, „er alle brødrene i Italien med i byggeriet.“
I 1971 var der 10.711 Jehovas vidner i Japan, men i juni 1981 var tallet steget til 62.381, hvilket er en forøgelse på 482 procent! Det er derfor ikke så mærkeligt at det betelhjem og trykkeri der blev bygget tidligt i 1970erne, snart viste sig at være for lille. Det nye kompleks der er ved at blive opført i Ebina, er et af de største byggeprojekter der nogen sinde er udført af Jehovas Vidner noget sted i verden. Gulvarealet i hovedbygningen, hvor der bliver installeret to store offsetmaskiner der kan trykke med flere farver, er på cirka 36.000 kvadratmeter. Man begyndte at bygge det nye betelhjem og trykkeri i 1978, og antallet af frivillige arbejdere har været overvældende. Den første og tredje lørdag i hver måned er sat til side til frivillig tjeneste i forbindelse med byggeriet, og brødre og søstre fra menigheder fra nær og fjern kommer med bil, tog eller lejede busser for at deltage i arbejdet. En lørdag kom der mere end 1000, og de havde madpakke med og fik en hel dag ud af det. Når der er hundreder af villige hænder, bliver selv det at trække søm ud et arbejde man glæder sig over.
I Australien, hvor man på det nye betelhjem vil have bolig til 135, har man gjort god brug af midlertidige byggemedarbejdere. I august 1980 indførte man et særligt to-ugers program for dem der gerne ville hjælpe til, men som ikke kunne flytte til byggepladsen sammen med deres familie i en længere periode. „I løbet af de første seks måneder er cirka 500 brødre rejst hertil og har arbejdet sammen med os,“ fortæller broderen der står for programmet. „De fleste har rejst mindst 2000 kilometer frem og tilbage, og nogle har endda rejst så langt som 8500 kilometer frem og tilbage.“
Disse villige arbejdere, der er „brændende i ånden“, er glade for selv at dække deres udgifter i forbindelse med rejsen til byggepladsen, såvel som indtægtstabet i de to uger. (Rom. 12:11) „En gruppe på ni brødre betaler deres egne billetter med fly fra Gold Coast til Sydney, en strækning på cirka 1000 kilometer, hver gang der er brug for dem i forbindelse med en større støbning af beton,“ fortæller afdelingskontoret. „Og hver gang udstråler de glæde over at kunne have en andel i arbejdet. Den eneste godtgørelse de forlanger er at blive indbudt igen.“
Der er også andre i Australien der yder et bidrag. Det gør de ved at vise kristen gæstfrihed. „Da vi sædvanligvis prøver at organisere bustransport for hver gruppe fra de forskellige dele af landet, sørger de menigheder der ligger på vejen, for måltider og samvær de steder hvor der gøres holdt,“ forklarer den broder der står for programmet. „At se den villighed menighederne har lagt for dagen er vidunderligt. En lille gruppe på 30 forkyndere var indstillet på at betale hvad det ville koste for hele bussen at spise morgenmad på en restaurant, da de selv ville være til kredsstævne et andet sted på det tidspunkt bussen ville komme gennem deres by.“ Disse vidner i Australien har i sandhed udført et „trofast arbejde“, idet de har sendt deres brødre „videre på deres rejse på en for Gud værdig måde“. — 3 Joh. 5, 6.
„Et lovprisningsoffer“
Ja, Jehovas vidner er villige til at give af deres tid, kræfter og penge til byggeprojekterne i hele verden. Der vil blive, eller er blevet, installeret trykkemaskiner i nye bygninger i Canada, Australien, Danmark, Holland, Italien, Spanien, Sverige, Vesttyskland, England, Ghana, Zambia, Sydafrika, Nigeria, Brasilien og Japan. Og rækken af lande bliver hele tiden længere.
Det virkelige offer der er blevet bragt i alle disse lande er ’et lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender Jehovas navn’. (Hebr. 13:15) Det er på grund af denne nidkære bekendelse af Jehovas navn at det er blevet nødvendigt for hans trofaste vidner at bygge kontorer og trykkerier for at føre tilsyn med forkyndelsen og trykke blade og indbinde bøger. Det skulle derfor ikke overraske os at Guds forenende ånd hjælper hans folk til at arbejde på disse byggeprojekter i kærlighed og enhed, for det er i overensstemmelse med hans vilje at „denne gode nyhed“ bliver forkyndt i hele verden i disse „sidste dage“. — Matt. 24:14; Apg. 2:17-21.
[Illustration på side 19]
Blandt de 175 frivillige arbejdere på byggepladsen for det nye danske afdelingskontor er der 46 familier. For at kunne være med har familien Jensen solgt deres hjem og forretning
[Illustration på side 20]
Det nye betelhjem i Canada, hvorfra der føres tilsyn med over 66.000 Jehovas vidners virksomhed
[Illustration på side 21]
I Tyskland hjælper hundreder af mandlige og kvindelige frivillige i weekenderne med til at bygge betelhjemmet og trykkeriet i Selters
[Illustration på side 22]
For at kunne være med i byggeriet af det nye trykkeri i Australien har mange vidner ligesom Peter og Raelynn Johnson, rejst tusinder af kilometer