Udvidelse af „Guds hus“
„KAN Gud da virkelig bo på jorden?“ spurgte kong Salomon for 3000 år siden. „Nej visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette hus, som jeg har bygget!“ (1 Kongebog 8:27) Kan man i lyset af denne udtalelse med rette kalde noget sted på jorden „Guds hus“?
Ja. I henved 100 lande driver Jehovas Vidner såkaldte betelhjem, som huser de frivillige medarbejdere på Jehovas Vidners afdelingskontorer og trykkerier. Jehova Gud bor naturligvis ikke bogstaveligt i disse hjem, men de er viet fuldstændigt til tjenesten for ham og fortjener således navnet „Betel“, der er hebraisk og betyder „Guds hus“. Det største af de mange betelhjem ligger i Brooklyn i New York, ved Jehovas Vidners hovedkontor.
Udvidelse og modernisering
Her udgives bladene Vagttårnet og Vågn op! sammen med en stadig strøm af bibler og bibelstudiebøger på mange sprog. Dette kræver en stor stab af medarbejdere som er beskæftiget med trykning, bogbinding og kontorarbejde, foruden vask, rengøring og madlavning. Fra en lille håndfuld medarbejdere der begyndte at udgive bladet Vagttårnet på engelsk i 1879, er „familien“ på Brooklyn Betel vokset til omkring 2000 i 1982, deriblandt missionærelever og midlertidige medarbejdere.
Trykkeriet i Brooklyn er hastigt ved at blive moderniseret. Indtil for nylig foregik det meste af trykningen med bogtryk på 42 rotationsmaskiner, men nu er fire moderne Harris offset-rotationsmaskiner i drift, og en femte er ved at blive opstillet. Det er tanken at de gamle, godt byggede og pålidelige bogtryksmaskiner skal bygges om til offset-trykning. To gamle bogtryksmaskiner vil blive sat sammen til én offset-maskine. Hvis ombygningen går godt, vil de maskiner der kommer ud af det, komme til at gøre gavn på Vidnernes trykkerier rundt om i verden.
Jehovas velsignelse over moderniseringen af trykkeriet viste sig for nylig fra en uventet kant. (Ordsprogene 10:22) En tilsynsmand i trykkeriet fortæller: „Vi fik helt overraskende et brev fra et stort trykkeri der gerne ville forære os en brugt trykkemaskine.“ Dette skyldtes blandt andet den gode adfærd som nogle Jehovas vidner blandt firmaets ansatte havde lagt for dagen. (Ordsprogene 22:1) Tilbudet blev modtaget med tak. Det drejede sig om en fire-farve Levey offset-rotationsmaskine der kan trykke over 50.000 eksemplarer af Vagttårnet eller Vågn op! i timen! Maskinen er robust og i god stand, og den er nu ved at blive skilt ad for at blive transporteret til Watchtower Farms nordpå i staten New York, hvor Jehovas Vidner også har et trykkeri. Den syv meter høje maskine fylder så meget at man har måttet hæve noget af loftet på farmens trykkeri for at få plads til den.
Bogbinderiet, som sidste år indbandt mere end 22 millioner bøger og bibler, er også ved at blive moderniseret. I stedet for at sy bøgerne sammen i ryggen, går man over til en mere arbejdsbesparende metode hvor man udelukkende bruger lim. Ved en prøve for nylig klarede 12 mand med limeudstyret det samme på fire timer som det normalt ville tage 40 mand otte timer at klare!
Det gamle bogbinderiudstyr kan imidlertid bruges mange år endnu og bliver ikke kasseret. I stedet bliver noget af det foræret til Vidnernes trykkerier i andre lande. To bogbinderilinjer der tidligere stod i Brooklyn, indbinder nu bøger i Japan. To andre linjer er blevet sendt til Brasilien og er dér blevet samlet af erfarne medarbejdere fra Brooklyn. Og i begyndelsen af 1982 blev en bogbinderilinje fra Brooklyn sendt til Italien.
Towers Hotel bliver ombygget
For at skaffe boliger til den voksende medarbejderstab købte man i begyndelsen af 1975 Towers Hotel, en 50 år gammel 15-etages bygning i nærheden af Betels andre boligbygninger. På det tidspunkt var tæpperne tyndslidte, pudset var revnet og malingen skallede af, men selve bygningen var god og solid. Det viste sig at være et omfattende arbejde at ombygge den til betelstandard.
Towers Hotel fik ikke blot en „ansigtsløftning“. Skillevægge blev revet ned og nye sat op i hele bygningen. Mange gamle vandrør og kummer blev erstattet med nye. Alt puds blev fjernet og fornyet. Det blev faktisk til 60.000 tønder affald fra bygningen. Stablet oven på hinanden, ville de være nået op i en højde af 48 kilometer!
Dygtige arbejdere kommer til
Til meget af arbejdet på Towers Hotel blev der brug for dygtige håndværkere — blikkenslagere, elektrikere, snedkere, malere og pudsefolk. Det var et stort arbejde. For eksempel skulle der så meget nyt puds og maling på, at det kunne have dækket omkring 40 fodboldbaner. Hvor kunne man få fat i dygtige arbejdere?
Ved hjælp af sin ånd sørgede Jehova for arbejdere til sit hus. Overalt i De forenede Stater meldte faglærte Jehovas vidner sig frivilligt til at hjælpe med byggeriet på Betel. En tagdækker kom fra Michigan, flisemurere fra Connecticut, en malermester fra Florida, foruden mange andre. Disse erfarne folk oplærte tålmodigt unge medarbejdere på Betel, og de unge tog fat og tog så hurtigt ved lære at det forbløffede besøgende håndværkere.
En sådan fremadskridende oplæring finder altid sted når der bygges på et betelhjem. For nylig fik den ansvarshavende for byggeriet på Brooklyn Betel et brev fra en embedsmand i New Yorks skolekommission. Denne havde besøgt Betels byggeafdeling under arbejdet på Towers-bygningen og igen ved et senere byggearbejde. „Jeg havde den forret at føre nogle ret detaljerede, uformelle samtaler med Deres folk,“ skrev han. „Det forbløffede mig at se at unge mennesker med ingen eller kun ringe faglig erfaring kunne arbejde som erfarne håndværkssvende efter en relativ kort oplæring hos dygtige og forstående tilsynsførende. Jeg fandt snart ud af at hver eneste af dem var villig, ansvarsbevidst og besluttet på at gøre sit bedste ved den opgave han var sat til.“
Skulle dette overraske nogen? Nej, for lod Jehova ikke sin ånd virke på Bezal’el og Oholiab, som var med til at bygge hans „hus“ i ørkenen? (2 Mosebog 35:30-35) Og hvad med dem de havde til at arbejde under sig? Bibelen siger: „Moses [tilkaldte] Bezal’el og Oholiab og alle de kunstforstandige mænd, hvem [Jehova] havde givet kunstsnilde, alle dem, som i deres hjerte følte sig tilskyndet til at give sig i lag med udførelsen af arbejdet.“ (2 Mosebog 36:2) Den „kunstsnilde“ som nutidens unge frivillige arbejdere lægger for dagen, kommer også fra Jehova.
Siden fuldførelsen i 1978 har der været boliger og spisesale til mere end 1000 mennesker på Towers Hotel. Der er blevet indrettet et vaskeri og et renseri, foruden forskellige værksteder, en systue, en frisørsalon og en ny stor sygeafdeling. De der tjener i „Guds hus“ er meget taknemmelige for de gode faciliteter.
Behov for mere kontorplads
I årevis har Vagttårnsselskabets kontorer som fører tilsyn med Jehovas Vidners arbejde i De forenede Stater, været spredt rundt omkring i de bygninger der hører til Betel og trykkeriet. Sidst i 1970erne var forholdene blevet for trange.
Jehovas Vidners styrende råd traf da en langsigtet beslutning om at forandre en stor lagerbygning til administrationsbygning med plads til alle disse kontorer. Så ville man ikke alene kunne frigøre tidligere kontorplads til boliger, men også forbedre forbindelsen mellem de forskellige kontorer ved at få dem alle under samme tag. Men der var endnu en grund til beslutningen.
Datamaskiner spiller en større og større rolle i mange grene af Selskabets arbejde. Men det er svært at indføre databehandling i større omfang medmindre datamaskinerne står i nærheden af de kontorer der bruger dem. Dette er blevet muligt i den nye kontorbygning.
Den bygning man valgte til dette formål var en lagerbygning i et større kompleks som man havde købt af medicinalvarefirmaet Squibb i november 1969. Den var tretten etager høj og bygget af armeret beton. Ved siden af lå der seks mindre bygninger hovedsagelig bygget af træ og med en forvirrende etageinddeling. Disse gamle og noget vakkelvorne bygninger blev revet ned for at gøre plads for en tilbygning på elleve etager.
Det er ikke nogen ringe opgave at ombygge en lagerbygning til et moderne energibesparende kontorhus. Utætte vinduer blev erstattet af nye termoglasvinduer. De nye, farvede ruder er forsænket i ydermuren. Det giver vinduet et „øjenbryn“ og holder den varme sommersol ude mens vintersolen kan skinne ind. Lys og ventilation styres af en datamat, så hvis nogen glemmer at slukke lyset efter arbejdstid, slukkes det automatisk så der ikke spildes strøm. De der arbejder over kan af og til komme ud for at lyset pludselig går ud, men det kan selvfølgelig let tændes igen!
Der spares energi og penge
„Byen New Yorks brandregulativer er så strenge og forlanger så mange automatiske funktioner i tilfælde af brand at vi alligevel skulle have en datamaskine i bygningen,“ siger maskinens operatør. „Ved at vi har anskaffet et større anlæg kan vi aflæse strømforbruget hver time. Hvis datamaten finder ud af at der bruges for meget, kan den af sig selv slukke mindre vigtigt lys så forbruget holdes inden for en fastsat grænse. På blot to måneder har vi sparet over 4000 dollars ved at bruge datamaten, og det er kun begyndelsen!“
På tolvte etage var der en tre meter bred terrasse hele vejen rundt. For at kunne bruge pladsen til kontorer rev man den eksisterende ydermur ned og udvidede taget med en buet, metalbeklædt isolering der ligner glas. Nogle tilskuere troede det var et drivhus!
Den ombyggede bygnings indre blev indrettet smagfuldt og praktisk. De der arbejder på Selskabets kontorer glædede sig over at de fik bedre plads og mere bekvemmelighed da de begyndte at flytte ind i de nye lokaler i efteråret 1980.
Jehovas velsignelse over tilbygningen
I mellemtiden skød den store tilbygning i vejret. Det var tydeligt at Jehova velsignede byggearbejdet. „Alt faldt bare i hak,“ sagde byggetilsynsmanden. „Et af verdens største byggefirmaer indvilligede i at rejse den rå bygning og lade vore arbejdshold tage sig af det indvendige. Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, for de havde bestemt ikke brug for vores hjælp! Ydermere plejer en entreprenør gerne at ville have hele arbejdet, men de var meget hjælpsomme og villige til at gøre det som vi ville have det.
Så var der også vejret. Vi begyndte at rive ned i oktober 1979 og arbejdede hele vinteren. Fundamentet blev støbt i januar 1980. Vi havde ikke råd til forsinkelser på grund af dårligt vejr, og det var rigtignok også den mildeste vinter i årevis. Mere end én gang sagde de underentreprenører der udførte betonarbejdet at de havde på fornemmelsen at vi kendte en eller anden med indflydelse på vejret.
Også når det gjaldt byggetilladelser virkede det som om Jehova hjalp os til at slippe nemt igennem. Engang sad vi i møde med vores hovedentreprenør og fik at vide at det ville vare to uger før vi kunne få nogle bestemte, vigtige tilladelser. Forestil jer deres forbavselse da en af vore brødre kunne tage hen på rådhuset og komme tilbage med de nødvendige tilladelser før mødet var forbi!
Da den nye tilbygning begyndte at vokse op, lagde en af vore naboer sag an imod os for at få byggeriet standset. Omtrent samtidig bemærkede en brandinspektør at blikkenslagerfirmaet havde glemt at installere et vigtigt standrør til brandsikring. Det var om fredagen, og inspektøren sagde til os at han ville anmelde det og få alt byggearbejdet standset hvis standrøret ikke var installeret mandag morgen.
Sådan en afbrydelse kunne have givet vores nabo lige den chance han ønskede for at spænde ben for arbejdet! Det krævede en kolossal indsats at installere standrøret inden for tidsfristen, men fem brødre arbejdede i døgndrift den weekend for at hjælpe blikkenslagerholdet med at nå det. Tidligt mandag formiddag så brandinspektøren til sin forbløffelse at arbejdet var fuldført, og han gav os tilladelse til at bygge videre.
Det er vist overflødigt at sige at vores uvenlige nabos sagsanlæg for at standse byggeriet aldrig førte til noget.“
Indflytningen
I december 1981 begyndte kontorpersonalet at flytte ind i den nye tilbygning. Samtidig flyttede man også de datamaskiner der bruges af skriveafdelingen, tegneafdelingen og afdelingen for fotosats, fra de midlertidige lokaler i trykkeriet 800 meter borte, ind i den nye tilbygning. Med dem flyttede også 93 medarbejdere. Hvad bladene angår bruger man nu datamaskiner til alt det arbejde der går forud for trykningen — både skrivning af artiklerne, rettelse af teksten, korrekturlæsning og satsarbejde. Det sparer tid og øger effektiviteten at alle disse afdelinger, der tidligere var spredt rundt omkring, nu ligger i nærheden af de datamaskiner de benytter.
Fra og med numrene for januar 1982 er de engelske udgaver af bladene Vagttårnet og Vågn op! helt igennem blevet sat med datastyret fotosats. „Vi sparer allerede tid ved databehandlingen,“ fortæller en fabrikstilsynsmand. „For eksempel har vi nedskåret korrekturlæsningen til den halve tid!“ Efterhånden som flere i Selskabets skriveafdeling begynder at indtaste stoffet direkte på dataterminaler, vil man spare tid for sekretærerne. Og et ombrydningssystem der gør brug af datamaskinen vil give dem der redigerer stoffet større smidighed end de nogen sinde har haft. Noget af Selskabets dataudstyr er lavet på bestilling — konstrueret og samlet af medarbejdere på Watchtower Farms. Den første af de terminaler man har udviklet her, kom til Brooklyn for at blive afprøvet for få måneder siden.
Vagttårnsselskabet er meget taknemmeligt for de gavmilde bidrag der er indkommet fra Jehovas vidner over hele jorden og som har gjort det muligt at opføre disse bygninger. Pengene bliver brugt med omtanke, som i tilfældet med det nye kontorbyggeri, hvor man vil spare mange tusind dollars om året til energi. De nye boliger og kontorer som den store „familie“ på Betel har fået at råde over, er en hjælp i det livsvigtige arbejde med at tilvejebringe åndelig føde og vejledning til Jehovas folk over hele jorden. Måtte Jehova fortsat velsigne deres og hele hans folks bestræbelser for at tjene ham med hele deres sjæl i disse „sidste dage“. — Mattæus 22:36-38; 2 Timoteus 3:1.
[Illustration på side 4]
Towers-bygningen
[Illustration på side 6]
Vagttårnsselskabets nye hovedkontor