Nydelsessyge ikke vejen til lykke
FOLK som begynder at leve udelukkende for fornøjelser mister snart deres ansvarsfølelse over for Gud. Dette skete for visse israelitter, til hvem følgende ord er henvendt: „Ve dem, der årle jager efter drik og ud på natten blusser af vin! Med citre og harper holder de gilde, med håndpauker, fløjter og vin, men ser ikke [Jehovas] gerning, har ej syn for hans hænders værk.“ — Esajas 5:11, 12.
De omtalte israelitter havde gjort jaget efter sanselige nydelser til det vigtigste i livet. De begyndte at drikke om morgenen og fortsatte til langt ud på natten, fuldstændig prisgivet vinens indflydelse. Ophidset af alkoholen mistede de herredømmet over sig selv, blev højrøstede og larmende. Deres tøjlesløse fester blev ledsaget af musik, uden tvivl sanselig musik beregnet på at vække lidenskaberne.
At mennesker der stod i et pagtsforhold til Gud kunne falde i de sanselige nydelsers fælde, er en advarsel til de kristne om at være på vagt over for nydelsessyge. Et godt forhold til Gud kan ikke tages for givet. At man bevarer det, er en betingelse for sand lykke.