Sundhed og kristen rimelighed

APOSTELEN PAULUS skrev til de kristne i byen Filippi: „Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker.“ Med disse ord opfordrede han filipperne, og alle kristne siden da, til at vise mådehold og finde en fornuftig balance. — Filipperne 4:5.

Vi har brug for rimelighed og balance når det drejer sig om sundhed og sygdom. Vi må for eksempel undgå frådseri eller andre yderligheder med hensyn til mad, og vi skal have tilstrækkeligt med motion og hvile. Ligeledes må vort syn på sygdomsbehandling være baseret på sund fornuft og vise at vi ikke lader vore følelser engagere i ethvert modefænomen på helseområdet. Rimelighed er også nødvendig for balancen mellem vort åndelige og vort fysiske helbred; vi må ’forvisse os om de mere vigtige ting’, så vore bekymringer om helbredet ikke trænger Guds rige tilbage på andenpladsen. — Filipperne 1:10.

Omhu ved valget af behandling

Når man overvejer spørgsmålet om sundhed og lægebehandling er det godt at huske at selv sådanne forhold kan være påvirket af modestrømninger og popularitet. Du kender måske behandlingsformer som engang var meget udbredte men i dag betragtes helt anderledes. Kan du huske dengang mange læger behandlede filipenser med røntgen, fjernede mandlerne hos børn ved mindste lejlighed, og udskrev recepter på de nye sulfapræparater eller penicillin ved næsten enhver infektion? Nu har tingene ændret sig. Disse behandlingsformer kan være berettigede i visse tilfælde, men erfaring og forskning har siden da afsløret at de har ubehagelige bivirkninger eller vist at de kun må anvendes med største skønsomhed.

Hvis læger der er uddannet efter „den videnskabelige metode“ og oplært til at være forsigtige med nye typer medicin og behandling, kan lade sig påvirke af den herskende opfattelse, hvor meget lettere kan da ikke lægfolk blive revet med af en helsemode. Det er sket for millioner. De har måske underkastet sig en behandling der havde en vis, begrænset virkning men som blev udøvet og groft misbrugt af ukyndige. Andre former for „helbredelse“ er blevet meget populære, men har været helt uden virkning fordi der var tale om rent og skært bedrag.a De er ganske enkelt opfundet af folk som har gjort hvad de kunne for at skille syge mennesker af med deres penge. Hvad der især har betydning for kristne er at nogle udbredte behandlingsformer åbenbart bygger på spiritisme, som Bibelen fordømmer. — Esajas 1:13, NW; 5 Mosebog 18:10-12.

’Men hvordan kan jeg vide om en bestemt behandling måske er et bedrag?’ Det kan være svært at afgøre, for mange behandlingstyper som næsten alle i dag regnes for værdiløse, har været forsynet med tilforladelige, videnskabelige navne. Og i forskellige skrifter har de været ledsaget af forklaringer som mange fandt sandsynlige. Hvor kan man da finde hjælp?b

Rimelighed

Disciplen Jakob skrev at „visdommen ovenfra er . . . rimelig“. (Jakob 3:17) Uden at være helseekspert kan en kristen godt, ved at tænke på hvad der er rimeligt, til en vis grad bedømme de forskellige former for diagnose og terapi.

Man må selvfølgelig forstå at mange sygdomsproblemer kan betragtes og angribes på forskellig måde; en aktiv kristen kan umuligt være inde i alle disse måder. Men når han har brug for behandling og får anbefalet en metode, kan han spørge: ’Forekommer den anbefalede behandling rimelig? Svarer den til det man ved om legemet og om sygdommen? Eller virker den mærkelig, måske med præg af det sensationelle? Lader jeg mig påvirke af ukyndige eller af nogle som vil få økonomisk vinding af det? Hvis jeg er i tvivl, bør jeg da vente indtil flere oplysninger er kommet frem?’

Spørgsmålene virker måske elementære, men alene det at nogle meget ejendommelige behandlingsformer i tidens løb er blevet meget udbredt, viser at det trods alt er klogt at stille disse spørgsmål. Noget der for nylig fandt sted, illustrerer dette: En kvinde som havde normal skoleuddannelse og var ansat på et kontor, gik til en naturhelbreder der brugte en yderliggående kostbehandling. Hun fortalte senere sine venner at hun havde fået forevist „flasker med svulster som af sig selv var kommet ud af patienterne“, deriblandt en „hjernesvulst“. Rimelighed burde have fået hende til at tænke: Véd de fleste mennesker hvordan en svulst virkelig ser ud, så de kan bekræfte at det er en svulst — rent bortset fra den måde den skulle være „kommet ud“ på? Og eftersom hjernen er indkapslet, hvordan kan en hjernesvulst da „komme ud“ gennem fordøjelseskanalen eller på nogen som helst anden måde?

Endelig har mange „prøver“ eller „behandlinger“ været omgivet med påstande om „mirakelstoffer“, „legemets skjulte kræfter“ eller andet mærkeligt hvormed den udøvende kunne ’aflæse’ patientens tilstand, for eksempel ved hjælp af et pendul eller ved hjælp af legemsdele der ikke havde nogen naturlig forbindelse med det som diagnosen drejede sig om. Sådanne metoder har været baseret på følelser, mystik og måske endda spiritistiske kræfter, ikke på rimelighed. — Se også Tredje Mosebog 19:26.

Hvad så med anbefalinger?

Endnu en hjælp finder vi i disse ord: „Den tankeløse tror hvert ord, den kloge overtænker sine skridt.“ — Ordsprogene 14:15.

Det er vise ord, for de fleste af os har hørt om behandlingsformer der blev anbefalet af andre: ’Lægerne sagde til hr. Jensen at han kun havde fire måneder tilbage at leve i, men så tog han [et eller andet middel], og nu er han helbredt!’ Uanset om „hr. Jensen“ virkelig havde denne sygdom eller ej, véd man i hvert fald at mange bedragerier i tidens løb har været „bekræftet“ af personlige udsagn. Det betyder selvfølgelig ikke at man skal tvivle på at det er sandt hvis en bekendt fortæller noget han har været ude for. Men når man står for at skulle træffe større beslutninger om sygdom og sundhed bør man alligevel ikke tro hvert ord man hører eller læser.

„Hr. Jensen“ havde måske virkelig denne sygdom, og måske fik han det bedre — men hvorfor? Det er almindeligt kendt, også inden for traditionel lægevidenskab, at den såkaldte „placebovirkning“ kan være meget stærk. Undersøgelser har vist at mellem 30 og 40 procent af alle patienter der ved forsøg behandles med virkningsløse piller eller vandindsprøjtninger (placebomidler), føler at de får det bedre. Bladet Science Digest (september 1981) fortæller: „Tro, håb og tillid, som alle udgør en vigtig del af placebovirkningen, kan til tider få sår til at heles, ændre legemets kemiske balance, og endda ændre de mest hårdnakkede sygdomsforløb.“ Når man overvejer hvor meget man skal tro på andres anbefalinger, må man derfor huske „placebovirkningen“ og spørge: Er det fastslået ved pålidelig forskning og omfattende forsøg at selve behandlingen er virksom?

Selv om en anbefaling omfatter mere end personlige udsagn, gør vi også klogt i at tænke på om behandlingen er moralsk og religiøst acceptabel. Lægetidsskriftet The Journal of the American Medical Association fortæller om en 28-årig kvinde som fik lupus erythematosus, en alvorlig immunologisk sygdom der kan påvises ved en serie kliniske prøver. Hun afslog behandling og gik i stedet til en medicinmand, som „fjernede den forbandelse der hvilede over hende“. Hun blev fri for symptomer og var åbenbart helbredt. I lægetidsskriftet stilledes spørgsmålet om hvordan en asiatisk medicinmand kunne ’uddrive en ond ånd’ og helbrede hende. Alt tydede på at det virkede, men kristne bør alligevel undgå denne behandling og alt andet der måtte have forbindelse med spiritisme. — Se også Mattæus 7:22, 23.

Søg kyndig hjælp

Det er klart at vi i mange tilfælde har brug for virkelig kyndig rådgivning angående sygdomme og behandlinger. Hvem kan vi stole på? I Bibelen findes denne kloge iagttagelse: „Ser du en mand som er dygtig til sit arbejde — han skal stilles foran konger.“ — Ordsprogene 22:29, NW.

En mand der studerer et fag og dygtiggør sig, bliver anerkendt som kyndig, måske som ekspert. Det gælder også på det sundhedsmæssige område. Når du overvejer et råd fra en læge eller naturlæge, kan du spørge dig selv: Hvilke kvalifikationer har han? Svaret afhænger ikke udelukkende af hans titler. Det er ikke svært at antage titler for at virke betydningsfuld. (Jævnfør Mattæus 23:6, 7.) I mange lande findes mænd der kalder sig „læger“ eller „doktorer“, stiller diagnoser og behandler folk (gratis eller mod honorar), skønt de kun har læst et par bøger eller overværet et kursus på nogle få timer.c

Du kunne også spørge: Hvilken uddannelse har han eller hun fået, og hvor omfattende har den været? Er vedkommende respekteret og anerkendt som kvalificeret af folk der har kendskab til sagen? Disciplen Lukas havde øjensynlig studeret og fået tilstrækkelig erfaring. Apostelen Paulus kaldte ham „Lukas, den elskede læge,“ så hans kvalifikationer har været anerkendt. — Kolossenserne 4:14.

Det er selvfølgelig sket at selv veluddannede læger har givet forkert vejledning eller behandling. Hvorfor? Undertiden fordi de ikke har haft oprigtig interesse i deres patienter. De har måske udviklet en speciel teori. Eller måske har de ikke holdt sig à jour og har derfor manglet den nødvendige specialviden. Også her kan Bibelen hjælpe os.

Den siger: „Er der ikke holdt råd, så mislykkes planer, de lykkes, når mange rådslår.“ (Ordsprogene 15:22) Dette viser at man kan have gavn af at indhente råd fra flere forskellige sider. Mange patienter har efterhånden fået stor tillid til deres læge, og behøver ikke at spørge andre hver gang han giver dem et råd. Men når det drejer sig om alvorlige spørgsmål, eller når man ikke er tryg ved det råd der gives, er det rimeligt at spørge en anden autoritet. Men vær sikker på at den anden er en der vil svare uden fordom. Selv om den anden måske griber problemet anderledes an, bør det alligevel være en autoritet. På den måde får dit helbred gavn af at „mange rådslår“.

Ligevægt mellem åndeligt og fysisk helbred

Skønt vi har talt meget om sundhed og sygdom, bør indviede kristne holde sig dette for øje: Det fysiske helbred er vigtigt, men det åndelige helbred er langt vigtigere!

Jesus gav dette råd: „Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal spise, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på.“ Ja, vi må passe på ikke at blive alt for optaget af føde og klæder, eller af medicin og lignende til vort legeme. Hvor ville det være sørgeligt hvis en kristen blev så optaget af sit fysiske helbred at han forsømte sit åndelige helbred! Han ville da falde i samme snare som den rige mand i Jesu lignelse, ham til hvem Gud sagde: „I denne nat kræver de din sjæl af dig. Hvem skal så have de ting du har oplagret [også helbredet]?“ Jesus tilføjede: „Således går det den der samler værdier til sig selv men ikke er rig hos Gud.“ — Lukas 12:20-22.

Det er klart at vi gerne vil passe på vort helbred, så vi kan bruge vort liv i tjenesten for Gud. Men rapporter fra forskellige lande tyder på at nogle kristne er blevet alt for optaget af den legemlige sundhed. En forkynder fra det midtvestlige USA skriver for eksempel: „Der er så mange der er alt for optaget af helbredet. De tænker på det konstant [hvilket fremgår af deres samtaler].“ Brevet fortæller at mange er blevet så optaget af dette efter at have fået at vide at de har kræft; denne besked fik de af amatører som mener at de kan se om folk har kræft og som derefter foreskriver diæt og kosttilskud. Forkynderen havde hørt en gæst fra Californien sige: „Vi [der har disse opfattelser angående sygdom] kommer ikke sammen med dem i menigheden der ikke vil høre hvad vi siger men stadig opsøger deres læger.“

Dette er skadeligt, set fra mange synspunkter. De kristne møder og stævner er ikke beregnet til lange samtaler om sygdomsproblemer eller til at man prøver at stille diagnoser eller behandle. Ved disse sammenkomster skal vi nyde et kærligt, åndeligt fællesskab. De ældste må passe på at rigssalen ikke bliver et propagandacenter for forskellige opfattelser angående helbredet og hvordan det passes, men bevares som et center for sand tilbedelse og kristen enhed. — Jævnfør Johannes 2:16, 17.

Fuldkommen sundhed er umulig at opnå i den nuværende tingenes ordning. Fuldkommenhed er ikke mulig før den nye tingenes ordning kommer. Dér vil ’ingen indbygger sige: „Jeg er syg!“’ Det vil være fordi deres synder er blevet dem tilgivet. (Esajas 33:24) Lad os derfor ikke gå urimeligt meget op i vor sundhed i dag, som om vi stræbte efter fysisk fuldkommenhed allerede nu. Lad os i stedet koncentrere os om det åndelige helbred og således vise at vi ejer rimelighed og visdom.

Jesus pegede på hvad vi skal koncentrere os om: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ (Mattæus 24:14) Vi må ikke lade os bortlede fra denne opgave fra Gud; spørgsmål om sundhed må ikke føre os ind på et sidespor, så vi ikke længere søger Riget af hele vort hjerte. At ’søge Riget først’ er både klogt og rimeligt. Det vil give os „Guds fred“, hvormed vi ligefrem kan forbedre vort nuværende helbred. Men vigtigere endnu: Det vil føre til at vi vinder Guds godkendelse og får del i alle de velsignelser der først bliver en realitet når Kristi genløsningsoffer anvendes fuldt ud til gavn for menneskeheden. — Filipperne 3:8-11; 4:6, 7; Mattæus 6:33.

[Fodnoter]

[Ramme på side 22]

Råd fra 100-årige

En amerikansk sammenslutning ved navn „Komiteen for et længere liv“ har talt med 1000 mennesker som alle var mindst 100 år gamle. Hvad havde mange af dem tilfælles? Deres råd sammenfattes således i en avis:

„Undgå soldeture og andre yderligheder. Stå tidligt op om morgenen. Før et åndeligt rigt liv. Hav travlt. Vær nøjsom og tilfreds.“

Andre fællesnævnere: De fleste af dem gik tidligt i seng. Kun få var overvægtige. De fleste var aktive, ikke drømmere.

[Ramme på side 23]

En altdominerende interesse for sundhed

„Hele befolkningen er som besat af ’sundhed’. Der er noget i bund og grund usundt ved det,“ siger den amerikanske læge dr. Lewis Thomas, som er leder af Memorial Sloan-Kettering kræftinstituttet i en bog der er blevet bestseller. „Det er som om vi hele tiden prøver at afværge sygdomme og ulykker og udsætte døden, i stedet for omvendt at søge en mere blomstrende livsfylde. Vi har mistet al vor tillid til menneskelegemet. Alle er begyndt at tro at vi er dårligt indrettet, behæftet med fejl hele vejen igennem, konstant udsat for farlige angreb både udefra og inde i vort eget legeme, og at vi kun med nød og næppe er i live. Vi svæver i stadig fare for at gå helt i opløsning . . .

Desværre lader vi os overbevise af hele denne propaganda . . . I virkeligheden er vi en rimeligt sund befolkning. Vi er langtfra dårligt indrettet, vi har nogle forbavsende robuste og modstandsdygtige organismer, fulde af sundhed og beredte på at klare de fleste eventualiteter. Den egentlige fare der kan begynde at true vort velbefindende hvis vi bliver ved med at høre på alt det der kommer frem, er at vi bliver en nation af hypokondere der ikke fejler noget, men går på listesko gennem livet og bekymrer sig halvt ihjel.

Vi har ikke tid til den slags længere, og vi har heller ikke råd til at lade os bortlede fra vore øvrige, betydeligt mere alvorlige, problemer. Vi burde ganske rigtigt bekymre os — over at hele denne kredsen om vor personlige sundhed måske er et tegn på at der er noget galt . . . idet hele samfundet lige uden for os selv er ved at gå i opløsning.“ — The Medusa and the Snail (1979), s. 36-40.

[Illustration på side 20]

MICRO-DYNAMETER: Hævdes at kunne ’afsløre næsten alle kendte lidelser’

[Illustration på side 21]

„Abbed“ Mermet fra Schweiz mente at han kunne stille diagnoser og finde savnede personer med dette pendul