Hvordan man får gavn af sin gudgivne samvittighed

„Sin Guds lov har han i hjertet, ikke vakler hans skridt.“ — Salme 37:31.

1, 2. Hvorfor bør vi tænke på hvordan vores samvittighed leder os? (Ordsprogene 12:15; 14:12)

SELV om Gud ikke har givet de kristne en omfattende lovsamling, har han dog givet dem visse love eller regler, foruden mange principper som de må følge i overensstemmelse med deres tro og samvittighed. Men ét er at have en samvittighed, noget andet at få fuld gavn af den. Mange mener at de roligt kan gøre de ting der ikke strider mod deres samvittighed. Er den opfattelse rigtig?

² Bibelen viser at samvittigheden som følge af vort syndige kød kan føre os på afveje; den kan være svag, vildledt eller besmittet. Hvor farligt det kan være ’blot at følge sin samvittighed’, vil vi forstå når vi betragter indbyggerne på Kreta i det første århundrede, der var kendt for at være „løgnere, skadelige vilddyr, lediggængere og frådsere“. — Titus 1:10-12.

3. Hvordan virkede kreternes samvittighed?

³ Ligesom alle andre folkeslag havde kreterne en medfødt samvittighed. Men den gavnede dem ikke. I sit brev til Titus, der opholdt sig på Kreta, skrev apostelen Paulus: „Alt er rent for de rene. Men for de besmittede og troløse er intet rent, men både deres sind og deres samvittighed er besmittet.“ (Titus 1:15; Romerne 2:14, 15) De fleste kretere havde en ufølsom samvittighed der ikke hjalp dem til at gøre det der var moralsk rigtigt eller rent. (1 Timoteus 4:2) For mange kretere var ’intet rent’. Hvorfor? Fordi de med deres besmittede samvittighed betragtede enhver situation som en lejlighed til at gøre hvad der var ondt. De har måske sagt: ’Det forstyrrer ikke min samvittighed.’ Men det burde det have gjort. Nogle af de kretiske jøder eller proselytter var imidlertid i Jerusalem i forbindelse med pinsen i år 33. Deres åndelige kundskab må have hjulpet dem til ikke at være løgnere, frådsere eller vilddyr. Og de der tog imod Jesus, blev yderligere hjulpet af hans lære til at få en god og virksom samvittighed. — Apostelgerninger 2:5, 11; Titus 1:5; 2:2-5; 3:3-7.

4, 5. Hvad lærer vi om samvittigheden ved at betragte Paulus’ eksempel?

⁴ Samvittigheden kan imidlertid også vildlede dem der lader sig påvirke af Guds ord og ønsker at gøre hvad der er rigtigt. Saulus, eller Paulus, var kendt med Skrifterne og tilbad nidkært i overensstemmelse med Lovens forskrifter. Men han fulgte ikke med den fremadskridende gennemførelse af Guds vilje. Selv om Messias var kommet, havde forkyndt og var død som en opfyldelse af profetien, fortsatte Paulus med at praktisere farisæernes jødedom. Hans samvittighed afholdt ham ikke fra at ’forfølge menigheden’ og ’ånde trussel og mord imod Herrens disciple’. — Filipperne 3:4-6; Apostelgerninger 9:1, 2.

⁵ Disse eksempler viser at samvittigheden kan lede os på afveje. Eftersom vi må tage stilling til mange ting der ikke omfattes af direkte love i Bibelen, men som falder ind under samvittigheden, må vi vide hvordan vi kan opøve samvittigheden og få størst gavn af den. Der er tre områder vi nu vil betragte.

Hvad siger Guds ord?

6, 7. Hvordan kan Guds ord hjælpe os i samvittighedsspørgsmål?

⁶ Guds fuldkomne ord indeholder meget der kan oplyse os om Guds tanker, eller hans principper, og oplære vor samvittighed. Som allerede nævnt havde Josef ingen skriftlig lov fra Gud imod ægteskabsbrud, men hans samvittighed var korrekt oplært. Han havde uden tvivl ræsonneret over det forhold at manden og hustruen („de to“) ifølge Gud skulle være ét kød, uden at en tredje part blandede sig deri. Og han vidste med sikkerhed hvordan Gud havde givet sit syn på ægteskabsbrud til kende i forbindelse med sin ven Abraham. — Mattæus 19:5; 1 Mosebog 2:24; 20:1-18.

⁷ Vi kan på samme måde få gavn af Guds ord. Vi bliver måske indbudt til at spise hos eller opfordret til at gøre forretninger med en som hører til en anden race eller nationalitet eller som har en anden baggrund end vi selv. Vi må selv afgøre hvad vi vil. Men hvis vi gennem Bibelen har tilegnet os Guds retfærdighed og upartiskhed, vil vor oplærte samvittighed modvirke en eventuel fordom som vi har været omgivet af under vor opvækst, og vi vil handle i overensstemmelse med Guds indstilling. (Apostelgerninger 10:34, 35; Jakob 2:1-4) På denne måde kan Bibelens principper hjælpe os.

8. Hvad bør vi gøre når vi skal afgøre et samvittighedsspørgsmål?

⁸ Når vi skal træffe en afgørelse og gerne vil ’bevare en god samvittighed’, bør vi først undersøge hvad Jehova siger om spørgsmålet, eftersom det kan (og bør) få indflydelse på vor samvittighed og vor afgørelse. (1 Peter 3:16) Ud over at lede efter direkte love, bør vi også være interesseret i om der er bibelske principper vi må tage i betragtning. Sagde eller gjorde Jesus noget som viser hvad han mente om sagen? Vi kan slå efter i forskellige bibelstudiebøger der behandler emnet, og vi kan rådføre os med kristne trosfæller som kan hjælpe os til at finde relevante bibelske principper. Dette sidste skal vi naturligvis ikke gøre med den indstilling at de skal tage ansvaret for os, og vi skal heller ikke spørge: ’Hvad ville du gøre hvis det var dig?’ — Galaterne 6:5.

9. Hvad er vort mål når vi afgør samvittighedsspørgsmål?

⁹ I situationer hvor der må træffes en personlig afgørelse, bør vi som kristne følge en kurs der sætter os i stand til at bevare en ren og rolig samvittighed over for Gud. Vi bør nære et stærkt ønske om at kunne sige: „Vor samvittighed vidner om, at det er med hellighed og med en oprigtighed der er af Gud . . . vi har færdedes i verden, og specielt hos jer.“ (2 Korinter 1:12) Hvor meget en kristen elsker Jehova og hans principper, kan fremgå af de afgørelser han træffer i samvittighedsspørgsmål.

Hvordan vil det berøre andre?

10, 11. Hvilken anden side af sagen belyses af et spørgsmål der var opstået i fortidens Korint?

¹⁰ Eftersom de kristne ønsker at deres samvittighed skal få dem til at efterligne Gud, bør de afgørelser de træffer også i høj grad være ledet af kærlig hensyntagen til andre. Denne side af sagen kom til udtryk da Paulus skrev til korinterne om forskellige spørgsmål i forbindelse med spisevaner.

¹¹ Der var i Korintermenigheden opstået det spørgsmål om man kunne spise kød der havde været ofret til afguder. Det ville naturligvis have været afgudsdyrkelse at spise offerkødet som led i en afgudsceremoni. Men Paulus forklarede at det ikke var syndigt at spise det kød der blev tilovers og som bagefter blev solgt i en restaurant-lignende forretning i forbindelse med templet, eller på et offentligt kødtorv. (1 Korinter 8:10; 10:25; Apostelgerninger 15:29) Nogle kristne som tidligere havde dyrket afguder, var imidlertid sarte (eller havde en svag samvittighed) og følte ikke at de kunne spise dette kød, selv om det blev solgt offentligt og uden tilknytning til noget religiøst. Skønt Paulus ikke billigede deres svage samvittighed, tilskyndede han menighedens øvrige medlemmer til at tage hensyn til disse brødre. Det ville have været ukærligt at gøre noget som kunne bringe dem til snublen og fald eller give dem det indtryk at de frit kunne dyrke afguder igen.

12, 13. Hvorfor bør vi tage andres opfattelse og samvittighed i betragtning? Giv et eksempel.

¹² Paulus lagde en indstilling for dagen som vi alle bør have: „Hvis mad [eller noget andet] bringer min broder til snublen og fald, vil jeg aldrig nogen sinde mere spise kød.“ Hvis vi i et eller andet spørgsmål som er op til vor samvittighed, og hvor vi derfor er frit stillet, tilsidesætter andres samvittighed og således ’bringer undergang over vore brødre som Kristus døde for’, kan det medføre at vi mister vort gode forhold til Gud. Paulus spurgte: „Hvorfor skal min frihed dømmes af en andens samvittighed?“ (1 Korinter 8:3, 11-13; 10:29) Selv om man føler at noget er et personligt samvittighedsspørgsmål, kan den afgørelse man træffer altså medføre Guds ugunstige dom, hvis den skader andre. Det viser hvor bedragerisk det kan være at mene at man roligt kan gøre de ting som ens samvittighed tillader.

¹³ Tænk over følgende eksempel: Et ægtepar studerede Bibelen, overværede møderne og var på vej til at blive døbt. En ældste i menigheden fortalte manden at han havde nydt at se en bestemt film. Manden svarede: ’Hvad for noget! Ser du film der er forbudt for børn?’ Broderen forsøgte at undskylde sig med at nogle af disse film (der endog anses for tvivlsomme af nogle mennesker i verden) har værdi hvis man ignorerer de anstødelige scener. Men åbenbart var manden alligevel blevet berørt. Han gjorde ikke længere fremskridt så hurtigt som sin kone. Havde broderen tænkt over skriftsteder som Kolossenserbrevet 3:2-8, Efeserbrevet 5:3-5 og Mattæus 7:12, kunne de have indvirket på hans samvittighed og hans adfærd. — 1 Korinter 9:22, 25-27.

14, 15. Hvordan kan ældsterådets samvittighed spille ind i visse personlige spørgsmål?

¹⁴ Kærlig hensyntagen til andre indebærer også at man ikke beder dem om at billige noget som er imod deres samvittighed. Det er for eksempel menighedens ældste der skal give tilladelse til vielser i rigssalen, og de har ansvar for hvordan de foregår, hvordan salen udsmykkes, og så videre.a De ældste i en menighed skriver: „Ved et bryllup gik alle brudepigerne ned ad midtergangen mens de viftede sig med vifter. Det næste bryllup skulle overgå det første, så her gik brudepigerne ned ad midtergangen med paraplyer som de drejede rundt mellem fingrene. Det næste igen skulle være endnu større og endnu bedre; her ville brudeparret have tyve brudepiger og tyve brudesvende. Rigssalen begyndte at ligne et cirkus.“

¹⁵ Var det et samvittighedsspørgsmål som brudeparret selv kunne afgøre? Nej. Selv om et forlovet pars samvittighed vil tillade noget der er overdådigt og overdrevent, må de ældstes kollektive samvittighed også tages i betragtning. Det er ikke fordi de ønsker at påtvinge andre deres personlige smag, men menighedens fred, harmoni og åndelige sundhed ligger dem på sinde. Og det er deres ansvar samvittighedsfuldt at hjælpe andre til at ’vide hvordan de bør færdes i Guds husstand, som er en sandhedens søjle og støtte’. — 1 Timoteus 3:15; 1 Korinter 10:31.

16. Hvad bør vi tage i betragtning når vi skal afgøre et spørgsmål som er et personligt samvittighedsanliggende?

¹⁶ Når vi skal afgøre et samvittighedsspørgsmål må vi altså tænke på (1) hvad Guds ord siger om det, og (2) hvordan vor afgørelse kan berøre eller påvirke andre. Men der er også en tredje side af sagen som har stor betydning.

Hvordan vil det berøre os selv?

17. Hvordan blev en broder i New York berørt af sin samvittighed?

¹⁷ I august 1981 indeholdt bladet Natural History en artikel om New Yorks cykelbude, der bringer eksprespakker og ekspresbreve ud til firmaer og forretninger i byen. Om en af dem der har dette job stod der: „Donald, som er 41 år gammel, er i stand til at forsørge sin kone og deres 15-årige søn med det han tjener. Donald var filmfremkalder, men opgav sin stilling fordi han som et Jehovas vidne ikke kunne billige den rolle han spillede i forbindelse med fremstilling af pornografisk materiale. Som cykelbud føler han ikke alene at hans samvittighed er ren, men han kan også tilrettelægge arbejdet som han vil, så han får mere tid til at hverve proselytter.“

18. (a) Hvordan er denne broder måske nået frem til den afgørelse han traf? (b) Hvad kan vi lære af dette?

¹⁸ Når man skal træffe afgørelser i forbindelse med verdsligt arbejde, er der forskellige faktorer som spiller ind. (Se hosstående oversigt.) Ligesom i Donalds tilfælde kan det være at en kristen arbejder på et laboratorium der fremkalder film — feriebilleder, smalfilm, reklamefilm og spillefilm. Men lidt efter lidt påtager firmaet sig også at fremkalde pornografisk materiale. På et eller andet tidspunkt vil den kristne begynde at få problemer med sin samvittighed. Han føler måske at han er ved at blive tvunget ud i noget der er umoralsk eller ulovligt. Enten fordi han er tilknyttet et firma der er med til at fremstille pornografisk materiale, eller direkte på grund af det arbejde han bliver bedt om at udføre, føler han måske at han må sige op for at kunne forblive „ulastelig“, hvilket især er et krav til dem der har eller gerne vil opnå privilegier i menigheden. Idet han søger andet arbejde kan han tillidsfuldt vente at Jehova vil velsigne ham. (1 Timoteus 3:2, 8-10 Romerne 13:5) Der er uden tvivl mange kristne der har opgivet et sådant arbejde for ikke at blive undergravet af urenhed. (Jævnfør Mattæus 5:28.) Når vi skal afgøre et samvittighedsspørgsmål må vi altså også spørge: ’Hvordan vil det berøre mig selv hvis jeg gør dette eller hvis jeg lader være med at gøre det?’ Vi bør aldrig ignorere vor samvittighed, så vi brændemærker den og får lettere ved at handle forkert i fremtiden. — 1 Timoteus 4:2; Judas 10; Efeserne 4:18, 19.

19, 20. (a) Hvordan kan både troen og samvittigheden øve indflydelse på den tjeneste vi udfører? (b) Hvad bør vi ønske at gøre, hvad enten vi er velstående eller ej?

¹⁹ Når vi læser om den afgørelse Donald traf, lægger vi mærke til at han foruden at søge et godkendt forhold til Jehova også ønskede at få mere tid til at tale om sin tro. Dette stemmer med at Paulus knytter troen sammen med en god samvittighed: „Endemålet med denne befaling er jo kærlighed ud af et rent hjerte og ud af en god samvittighed og ud af tro uden hykleri.“ — 1 Timoteus 1:5.

²⁰ Det er altid rosværdigt når en kristen i tro og med ønsket om en god samvittighed foretager forandringer for at ’hans skridt ikke skal vakle’ og for at kunne ofre mere tid og opmærksomhed på forkyndelsen af „hele Guds råd“. (Apostelgerninger 20:26, 27) Men hvordan bør vi betragte dem der tilsyneladende kunne gøre mere i forkyndelsen men som ikke gør det? De har måske en stor indtægt fra deres arbejde eller deres firma og synes allerede at have midler nok til at kunne leve komfortabelt i denne tingenes ordning. Men i stedet for at gøre disciple på heltidsbasis som pionerer, bliver de ved med at arbejde på at udvide deres firma, gøre deres hjem større og opnå flere bekvemmeligheder.b (Jævnfør Markus 10:17-22; Lukas 12:16-21.) Det tilkommer ikke os at dømme andre i så henseende, for ’hver enkelt af os skal aflægge regnskab for sig selv over for Gud’. Vi bør derimod hver især lade vor tro uden hykleri tilskynde os til at tjene Gud af hele vort hjerte, så vi kan have en ren samvittighed. — Romerne 14:1-4, 10-12.

Ledet af en god samvittighed

21. Hvilken positiv virkning kan samvittigheden have på os?

²¹ En godt oplært og følsom kristen samvittighed vil lede os til at gøre det der er godt og rigtigt. Sådan var det i Paulus’ tilfælde. Han var så interesseret i ’sine brødre’, sine jødiske landsmænd, at han skrev: „Min samvittighed vidner sammen med mig i hellig ånd, at jeg i mit hjerte har stor bedrøvelse og uophørlig smerte.“ (Romerne 9:1-3) Ja, han gjorde alt hvad han kunne for at dele den gode nyhed med dem.

22. Hvordan kan samvittigheden tilskynde os ud over det vi tilskyndes til af regler?

²² Det samme bør vi gøre. Hvis vi forstår at bruge vor gudgivne samvittighed vil vi ikke være tilbøjelige til kun at tænke i regler. Regler kan opstille minimumskrav eller mindstemål. Men en samvittighed der drives af tro og kærlighed, vil sikkert stille større krav til os, ja, bevæge os til at bringe større ofre og vise større uselviskhed. Derved får vi stor gavn af vor samvittighed. Den vil afholde os fra at gøre det der kan medføre Guds mishag, og den vil hjælpe os til at gøre det han godkender. Det gælder især når samvittigheden tilskynder os til at gøre en større indsats i forkyndelsen af den gode nyhed. Hvad kan være et bedre resultat af samvittighedens virke end det Paulus skrev til Timoteus: „Giv bestandig agt på dig selv og din undervisning. Bliv ved med disse ting, for ved at gøre dette vil du frelse både dig selv og dem der hører på dig“? — 1 Timoteus 4:16.

[Fodnoter]

Husker du følgende?

■ Hvorfor er det farligt at mene at man roligt kan gøre noget, når blot det ikke strider mod ens samvittighed?

■ Hvilke tre faktorer bør man alvorligt overveje når man skal afgøre et samvittighedsspørgsmål?

■ Hvordan bør samvittigheden berøre din offentlige lovprisning af Gud?

[Ramme på side 22]

Faktorer i forbindelse med verdsligt arbejde

Når en kristen skal afgøre om han vil påtage sig et bestemt arbejde, bør han først overveje hvad selve arbejdet består i. Han kan tænke på følgende:

Er det et arbejde der fordømmes i Bibelen?

Bibelen fordømmer ting som tyveri, afgudsdyrkelse og misbrug af blod, så en kristen vil ikke kunne udføre et arbejde hvor han direkte fremmer sådanne ting.

Vil arbejdet knytte ham så nært til en praksis der fordømmes, at han klart bliver medskyldig deri?

Selv en portner eller en receptionist i en blodbank eller et firma der udelukkende fremstiller krigsvåben, er direkte tilknyttet et arbejde som er i modstrid med Guds ord. — 3 Mosebog 17:13, 14; Esajas 2:2-4.

Foruden selve det arbejde man kommer til at udføre, er der andre faktorer som kan spille ind:

Består arbejdet i at yde en almindelig service der ikke er bibelsk forkert?

Et postbud udfører den tjeneste at uddele post til firmaer og private. Vil en kristen blive fordømt fordi der på hans rute er nogle få hjem hvis beboere lever af tyveri, eller et firma der sælger afgudsbilleder? — Mattæus 5:45.

I hvilket omfang har man myndighed over det der foregår?

En kristen der ejer en forretning, vil ikke føre og sælge religiøse billeder eller blodpølse. Han er ikke i samme situation som en medarbejder i et supermarked der sælger cigaretter eller blodbudding sammen med tusinder af andre varer.

I hvor høj grad er man impliceret i det?

En medarbejder der sidder ved kassen og kun nu og da ekspederer cigaretter, kan drage den slutning at han ikke er i samme situation som den medarbejder der næsten ikke laver andet end at fylde hylder op med cigaretter.

Hvem udbetaler lønnen, og hvor udføres arbejdet?

I et land hvor staten overlader alt offentligt, socialt arbejde til en kirke, kan det være at lønnen udbetales af en religiøs organisation. Men arbejdet består måske blot i at vedligeholde offentlige parker der ikke er kirkens ejendom, og det er hverken af religiøs natur eller forbindes med fremme af falsk tilbedelse.

Hvordan virker det at man udfører det pågældende arbejde?

Vil det bringe mange til snublen og fald, så man ikke kan siges at være „ulastelig“? (1 Timoteus 3:2, 10) Hvordan vil det berøre ens egen samvittighed at man udfører det?

[Illustration på side 19]

En medkristen kan hjælpe os med at finde ud af hvad Guds ord siger om et samvittighedsspørgsmål