Nyheder på nært hold

Udviklingslæren efterlader „sort hul“

„At skabelseslærens slange en dag ville blive ramt af videnskabens retfærdsstav bør ikke komme som nogen overraskelse,“ skriver D. P. Doyle i en artikel i Los Angeles Times. Han er leder af den undervisningspolitiske forskning ved American Enterprise Institute i Washington. D. P. Doyle fortsætter: „Videnskaben er jo blevet enerådende overalt. Vor materielle overflod, vore krigsmaskiner, vort computerlegetøj, æteren der svirrer af usynlige TV-billeder, den forgiftede atmosfære og det forurenede vand aflægger alt sammen et tavst vidnesbyrd om videnskabens rolle og position.“

Med hensyn til videnskabelig støtte for udviklingslæren spørger Doyle imidlertid: „På hvilken måde er de videnskabelige vidnesbyrd egentlig overvældende?“ Han svarer: „Videnskaben udhuler naturligvis skabelsestanken når den beskriver sine dinosaurier, meteoritter, fossiler og store brag. Men midt i hele dette videnskabelige foretagende er der alligevel en nagende tvivl, et ’sort hul’ i åndelig forstand.“

Hvorfor findes dette ’sorte hul’? Fordi „ethvert tænkende menneske, stillet over for den fysiske virkelighed, må spekulere på om der er nogen dybere mening med livet“ — og dette kan videnskaben ikke forklare. Videnskaben kan „beskrive hvordan verden fungerer“, men Doyle tilføjer advarende: „Det drejer sig om det mere vigtige spørgsmål om menneskets rolle i universet, dets fornemmelse af at have en hensigt, dets opfattelse af moralsk orden — eller, endnu vigtigere: selve muligheden for en moralsk orden. Videnskabens evolutionister, der kæmper mod skabelsestanken med samme entusiasme og finfølelse som Goliat, er i dødelig fare for at gå helt fejl af dette afgørende punkt.“

Tog Jesus fejl?

Tidsskriftet Fraternité Matin, der udkommer i Abidjan, Elfenbenskysten, har bragt en anmeldelse af den nylig udkomne bog Christians and Politics af teologen Fritz Fontius fra Haiti. I anmeldelsen stod der blandt andet:

„Præsten erkender at Jesus Kristus selv huskes som en mand der ’omhyggeligt holdt sig uden for politik’. . . . Efter ham prædikede hans apostle, og især Paulus og Peter, den samme upolitiske kristendom. Det kan også her nævnes at den holdning Jesus indtog, udsprang af hans fejlagtige tro på at verdens ende var nær forestående. Han rettede alle sine bestræbelser mod det himmelske. I dag viderefører Jehovas Vidner den samme vildfarelse.“

Det er naturligvis glædeligt for Jehovas Vidner at være i så godt selskab når de beskyldes for at ligge under for en vildfarelse; og det er da også rigtigt at troen på at alle verdens politiske systemer vil blive fjernet, indvirkede på det syn Jesus og hans disciple anlagde på politik. Men anmelderen i Fraternité Matin glemmer tilsyneladende den væsentligste grund til at Jesus „omhyggeligt holdt sig uden for politik“, nemlig at ’hans rige ikke er en del af denne verden’, hvis hersker han vidste var Satan. — Johannes 18:36; 14:30; Mattæus 4:8-10.

Den væsentligste grund til at sande kristne dengang og nu er politisk neutrale, er at de heller ikke er „en del af verden“. De viser derimod Guds rige troskab, da det er den eneste regering der virkelig kan løse menneskenes problemer. — Johannes 17:16; Mattæus 6:33.

Systemerne skælver

Under overskriften „’Regeringsklipper’ ryster i alle dele af verden“ stod der i en spalte i avisen Washington Post at de seneste militære konflikter i hele verden „forstærker den tanke at begivenhederne er ude af kontrol“. Avisen henledte opmærksomheden på en politisk analyse udarbejdet af Horace W. Busby, en politisk kommentator der også har været præsidentrådgiver. „Siden 1960-erne,“ siger Busby, „er statsforvaltninger overalt, både i øst og i vest, ved at ophøre med at fungere.“ Med problemerne i USA som eksempel hævder han at „institutionerne inden for systemet er på vej mod lammelse; i et stigende antal tilfælde evner de ikke at få greb om problemerne og træffe de beslutninger der er afgørende for et ordnet styre“.

Dette er en af grundene til at de der kender Guds hensigt og ved at han snart vil erstatte de skælvende statsforvaltninger her på jorden med et rige der virkelig fungerer, ikke støtter de nytteløse bestræbelser på at holde disse vaklende systemer oppe. — Daniel 2:44.