Nyheder på nært hold
Kirkers pengeafpresning
„Overalt i De forenede Stater optrapper de forskellige kirker deres bestræbelser på at få flere penge ud af deres sognebørn,“ fortæller bladet Money (Penge).
Hvilke metoder anvendes? „Den katolske kirke søger økonomisk salighed ved at oplære præster i kunsten at skaffe penge,“ siger artiklen. „Præsterne sætter deres lid til at velhavende altergængere vil give større bidrag — og somme tider . . . satser de på de sorte får i hjorden“ i håb om at få dem til at „gøre godt“ med deres uærlige vinding. Det siges at de også nogle gange „snedigt sætter velstående medlemmer i forlegenhed så de giver mere“.
„Jøderne står over for nogenlunde de samme likviditetsvanskeligheder,“ fortæller Money. „For at skaffe mere kapital udlejer synagogerne måske siddepladser til andagtssøgende for 200 til 2000 dollars (mellem 2000 og 20.000 kroner) om året, og tager fra 50 til 500 dollars (mellem 500 og 5000 kroner) for adgangen til gudstjenesterne på efterårets store helligdag“, ligesom man „beder folk give tilsagn om øget økonomisk støtte på forsoningsdagen, når synagogerne afholder mindegudstjenester for de døde“. Disse følelsesprægede begivenheder er den gunstigste tid at skaffe penge på, ifølge en talsmand, „fordi folk er stærkt skyldbevidste“. Der anføres et eksempel hvor en synagoge endda „gik rettens vej for at inddrive tre lovede bidrag til et byggefond“.
Den Gud til hvem disse „gaver“ foregives at være skænket, fremholder et fuldstændig anderledes syn på „pengeindsamling“ i sit skrevne ord: „Lad hver enkelt gøre som han har besluttet i sit hjerte, ikke uvilligt eller tvungent, for Gud elsker en glad giver.“ — 2 Korinter 9:7.
Foruroligede katolikker
En romersk-katolsk professor i teologi fremsatte for nylig nogle kommentarer i anledning af at paven havde givet audiens til lederen af Palæstinas Befrielsesfront, Yassir Arafat. Harry James Cargas skriver i avisen Los Angeles Times: „Mange af os der regner sig selv for at være katolikker, er dybt skuffede over at pave Johannes Paul II vil give audiens til en terrorist under hvis førerskab børn er blevet myrdet i deres skoler, blot fordi de var jøder. . . . Men måske skulle det ikke overraske os. Da kirkens melkitterbiskop af Jerusalem, Hilarion Capucci, blev idømt 12 år i israelsk fængsel for at have smuglet ammunition og skydevåben til utilfredse arabere i Israel, udvirkede Vatikanet at han blev løsladt. Det var en aftale at Capucci skulle afholde sig fra politisk virksomhed, og dog har han ikke alene i offentligt påsyn omfavnet Arafat, men har også overværet møder i Palæstinas Befrielsesfront i Syrien og Libanon, og han har rejst rundt i Italien for at tale PLOs sag. Det lader ikke til at Vatikanet har irettesat ham.“
Professor Cargas tilføjer: „Vi katolikker må også vedgå skammen fra korstogene, inkvisitionen, oprettelsen af ghettoerne, og jødeforfølgelserne. Og så er der selvfølgelig pave Pius XII’s dybe tavshed mens Hitlers planer om at udrydde alle jøder i verden var under gennemførelse i det kristne Europa.“
Hvordan skal man betragte en sådan medskyld i uretfærdigheder fra religionens side? Jesus Kristus erklærede: „I kan kende dem på deres frugter. . . . et godt træ kan ikke bære værdiløse frugter.“ — Mattæus 7:15-20.
Alvorlig tørke i Afrika
Jesus Kristus forudsagde at „tilfælde af hungersnød . . . det ene sted efter det andet“ ville udgøre en del af det sammensatte tegn der afmærkede „afslutningen på tingenes ordning“. (Mattæus 24:3, 7) I Afrika ser vi et vidnesbyrd om at dette virkelig er indtruffet. Femten afrikanske lande lider under en alvorlig mangel på fødevarer på grund af tørke, ifølge FNs Organisation for Ernæring og Landbrug. Swaziland oplever efter forlydende den værste tørke i 30 år, Sydafrika og Mocambique den værste i 50 år, og Zimbabwe hævder at tørken er den værste i dette århundrede, idet den har resulteret i et tab på 50 procent af majshøsten og cirka 1,5 millioner kreaturer. Da den tørre årstid indtrådte blev mange områder erklæret for katastrofeområder. I menneskers øjne ser disse områders fremtid trøstesløs ud, men Bibelen viser at Kristi styre snart vil garantere landene ’korn i overflod’. — Salme 72:16.