Nyheder på nært hold

Brændende „længsel efter fred“

Louis Harris, der leder et institut for meningsmåling i USA, kan efter tredive år i branchen ikke huske en så omfattende og så „brændende længsel efter fred“ som den man oplever nu. Dette kunne man for nylig læse i et interview i The Bulletin of the Atomic Scientists. Han ledsager resultaterne af en meningsmåling angående folks holdning til truslen om atomkrig med følgende kommentar: „Måske er det mest iøjnefaldende tal at 74 procent, et stort flertal af alle amerikanere, siger at de gerne ser at alle lande med atomvåben tilintetgør disse, mens kun 22 procent er imod.“ Denne holdning tilskriver han hovedsagelig „en voksende mistillid til lederne af de to supermagter“. Og han beskriver resultaterne som „et utroligt fænomen . . . en holdning der ikke vil forsvinde“.

Her i Europa har bevægelsen for atomnedrustning haft lignende virkning og blandt andet fundet støtte hos mange akademikere. For eksempel overværede 160 videnskabsmænd og intellektuelle fra 37 lande den såkaldte Pugwashkonference i Polen i august sidste år. (Disse konferencers formål er blandt andet at virke for fredelig løsning af internationale konflikter.) På konferencen vedtog man enigt at støtte en appel om fastfrysning af atomoprustningen som var fremsat af 97 nobelprismodtagere, og i den afsluttende udtalelse lød advarselen: „Truslen om atomkrig er vokset.“

Kun Gud kan tilfredsstille menneskehedens længsel efter fred. Det vil ske når han „gør ende på krig til jordens grænser“ ved hjælp af sit himmelske rige. Over hele jorden vil ’retfærd da blomstre, og dyb fred råde til månen forgår’. — Salme 46:10; 72:7.

Gud og kejseren

I en artikel i det nigerianske dagblad Daily Times siger spalteredaktøren Andy Akporugo: „Da Herren Kristus selv sagde: ’Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er!’ kan han ikke have ment det sådan at Jehovas vidner skulle tage det bogstaveligt.“ (Mattæus 22:21, da. aut.) Spalteredaktøren mener åbenbart at Jehovas vidner går for vidt når de sætter Gud først i de tilfælde hvor der er modstrid mellem Guds krav og ’kejserens’. I sin artikel henviser Akporugo til filosoffen Thomas af Aquino fra det trettende århundrede, som søgte at forene den hedenske Aristoteles’ lære med kristne lærepunkter. Han henviser også til den hedenske Platons og den islamiske filosof Ibn Chalduns tanker. Men bør ikke-kristne filosoffers meninger ligge til grund for vor forståelse af hvad Jesus mente?

Jesu ord skal forstås i lyset af hans udtalelser om at hans rige og hans tilhængere „ikke [var] en del af denne verden“ (Johannes 17:16; 18:36); og kristne skulle „først søge riget“, altså Guds rige. (Mattæus 6:33) Jehovas vidner gør altså ret når de vælger at „adlyde Gud som [deres] hersker mere end mennesker“. — Apostelgerninger 5:29.

„Kristne“ med blodskyld

„Selv om jeg er præst og ivrig bibelgransker, har jeg aldrig i De hellige Skrifter fundet den mindste åbenbaring med påbud om nedrustning og international fred,“ påstår den franske lutherske præst Michel Viot i pariserbladet Le Monde. „Jeg har heller ikke læst at det altid er helt forkasteligt at gribe til sværd, . . . og da det altså er tilladeligt at bære våben kan en kristen ikke uden videre afvise den militære udvej til bevarelse af freden.“

Den slags religiøs vejledning har gjort sit til at navnkristne ofte i tidens løb har grebet til våben mod trosfæller og andre, når det er faldet politikerne ind. Denne „bibelgransker“ ville have gavn af at undersøge Bibelen endnu en gang og indse at den er rig på ’åbenbaringer med påbud om nedrustning og international fred’. Både profeterne Esajas og Mika sagde: „Deres sværd skal de smede til plovjern, deres spyd til vingårdsknive; folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer.“ — Esajas 2:4; Mika 4:3.

Med hensyn til hvad Bibelen siger om at „gribe til sværd“, sagde Jesus Kristus at „alle der griber til sværd vil omkomme ved sværd“. (Mattæus 26:52) Kristne anvender kun åndelige våben; dette har Gud bemyndiget dem til. — 2 Korinter 10:4, 5.