Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w83 15/11 s. 9
  • Nyheder på nært hold

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Nyheder på nært hold
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Religionen gennemskues
  • Vor tids forkyndere
  • Videnskab eller digt?
  • Den gode nyhed om en verden uden falsk religion
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1969
  • Skal man skifte religion?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1964
  • Hvem interesserer sig for religion i dag?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1978
  • Det sidste store angreb på al falsk religion
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1969
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1983
w83 15/11 s. 9

Nyheder på nært hold

Religionen gennemskues

Israels invasion i Libanon sidste år har affødt mange kommentarer om det had der synes at gennemtrænge Mellemøsten. Dennis Braithwaite bemærker i avisen Toronto Sun: „Den store tragedie er at israelerne og palæstinenserne, der begge er semitiske folk, overhovedet slås om et område der er hjemsted for begge, og som de burde kunne deles om i fred.“ Det der virkelig skiller dem er religion, mener Braithwaite. „Resten er bortforklaringer, propaganda, løgne. . . . Tag religiøs fanatisme ud af billedet — hvad har jøde og araber så tilbage at kæmpe om?“ Men religiøst had findes ikke kun i Mellemøsten: „Se på vanviddet i Nordirland, hvor to opfattelser af kristendommen har fået folk der ser ens ud, taler ens og kommer fra samme plet på jorden, til at indvikle sig i en kamp på liv og død i en grad der forfærder udenforstående. Hvad andet end religion er det der holder IRA og Ulsters Forsvarsliga konstant beskæftiget med snigmord og hævn? Når de bliver interviewet i fjernsynet kan man ikke skelne den ene fra den anden.“

Braithwaite erklærer videre at „religionen blot er en form for nationalisme, hvor man taler om ’dem’ og ’os’, . . . den største af alle trusler mod menneskehedens fremtid“. Mon ikke det vil gå op for flere og flere hvilken ’trussel’ falsk religion er, så de forskellige landes vrede til sidst kommer over den? Ifølge Bibelens profetier vil militaristiske lande snart vende sig mod religionen og ødelægge den som en hadet skøge, der alt for længe har udnyttet dem. — Åbenbaringen 17:1, 2, 15, 16.

Vor tids forkyndere

I december sidste år vedtog USAs landskonference for katolske biskopper at afslutte et femårigt program og opløse en komité hvis formål havde været at fremme evangelisering. „Bispekonferencen regner ikke længere udbredelsen af ’den gode nyhed’ for et vigtigt nationalt anliggende,“ fortæller bladet National Catholic Reporter. „Dette er nu overladt til lokalt initiativ og tilfældigheder.“

Hvorfor har bispekonferencen opgivet evangelieforkyndelsen? „Den tid er endnu ikke kommet hvor katolikker i almindelighed forstår at kaldelsen til at forkynde evangeliet er en naturlig del af deres tro,“ hedder det i bladet. „Man sporede ingen større forståelse af at evangelieforkyndelsen var det vigtigste arbejde, det som alle kirkens andre aktiviteter skulle indpasses efter.“

I sandhed en kontrast til de første kristnes brændende forkynderiver! Deres modstandere sagde: „I har fyldt Jerusalem med jeres lære.“ (Apostelgerninger 5:28) Forkyndelsen blev ikke overladt til „tilfældigheder“. Apostelen Paulus erklærede: „Det er pålagt mig som en nødvendighed. Ja, ve mig om jeg ikke forkyndte den gode nyhed.“ — 1 Korinter 9:16.

I lydighed mod Jesu ord i Mattæus 24:14 og 28:19, 20 har Jehovas vidner i dag gjort forkyndelsen af den gode nyhed om Guds rige til „det vigtigste arbejde“ i deres liv. De udgør et verdensomspændende samfund af evangelieforkyndere.

Videnskab eller digt?

Interessen for liv på andre kloder har taget et voldsomt opsving i de seneste år — ikke mindst på grund af rumrejserne, science fiction-litteraturen og filmindustrien. De to største filmsuccesser nogen sinde har begge handlet om dette — nemlig „Stjernekrigen“ og „E.T.“. Samtidig gennemføres der dyre videnskabelige forsøg, idet man håber at finde liv og/eller intelligens i rummet. For en del mennesker, især unge, er det derfor blevet svært at holde rede på hvor videnskaben ender og digtningen begynder. Tanken om levende væsener i rummet og muligheden for at komme i kontakt med dem har så at sige listet sig ind i folks bevidsthed ad bagdøren.

En rumvidenskabsmand, Jack Catran, har i bladet Newsweek skrevet en artikel med overskriften „E.A. = Enough Already“ [Nu har vi nok]. Han skriver: „Forfattere og filmfolk har ret til at fantasere over ethvert videnskabeligt emne, men lad os kalde det ved sit rette navn: science fiction, og ikke kalde det videnskab. Lad os også kalde folkenes hensigter ved deres rette navn: salg og udbytning, ikke undervisning.“ Ja, det er klogt at følge Bibelens vejledning om at skelne mellem sandhed og „den ’kundskab’ der falskeligt kaldes således“. — 1 Timoteus 6:20.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del