Hvor står du i stridsspørgsmålet om Riget?
ET STRIDSSPØRGSMÅL er et spørgsmål som to eller flere er uenige om og som må afgøres af en højere autoritet eller ved overbevisende vidnesbyrd. Det spørgsmål vi her taler om, gælder hele verden. Det har at gøre med Guds rige ved den hersker han har udnævnt, Jesus Kristus. Siden efterkrigsåret 1919, altså i godt 63 år, er en profeti som denne udnævnte hersker har fremsat, blevet opfyldt af Jehovas Vidner, i 205 lande. Profetien lyder: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme.“ — Mattæus 24:14.
Det har medført at alle jordens regeringer er blevet konfronteret med dette spørgsmål, hvad enten de har syntes om det eller ej. Nu står det ganske klart at de ikke har syntes om det. Vi lever nu, så at sige, i de jordiske kongedømmers skumringstid. Et af resultaterne af de to verdenskrige har været at mange jordiske kongedømmer er blevet væltet og erstattet af andre regeringsformer, i mange tilfælde republikker med autoritære styreformer. I dag er der kun omkring 15 kongeriger tilbage, for eksempel Danmark, England, Jordan, Nepal, Tonga og Swaziland, for at nævne nogle få forskellige.
Jordiske kongedømmer forsvinder
Men alle de jordiske kongedømmer står over for deres endeligt, ikke specielt fordi de er kongedømmer, men fordi alle menneskeskabte regeringer vil blive fjernet for at give plads for en verdensregering der ikke hidrører fra mennesker. For mere end 2580 år siden sagde profeten Daniel i sin bogs andet kapitel, vers 44: „I hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ Den første verdenskrig, der begyndte i 1914, førte ikke til den fulde opfyldelse af denne opmuntrende profeti i Daniels bog, men den var et udtryk for at himmelens Gud havde indsat sin udvalgte konge på en himmelsk trone med magt til snart at opfylde profetien.
I dag trues alle de jordiske regeringer endda af selvødelæggelse i kraft af deres egne højt udviklede våben. Kommentatorer der er velinformerede om verdensbegivenhederne, advarer os om at denne sørgelige udgang er mulig. De kan se at vi lever i det Bibelen kalder „endens tid“, eller „de sidste dage“. (Daniel 12:4; 2 Timoteus 3:1) Nationerne viger tilbage for at starte en tredje verdenskrig i betragtning af hvad det vil betyde for alle — gensidig tilintetgørelse. De vil gerne nå dertil hvor de selvsikkert kan sige: „Fred og sikkerhed!“ (1 Tessaloniker 5:3) Når de, om kort tid, kommer med en sådan offentlig erklæring, vil det dog ikke betyde fred med himmelens Gud. De har nemlig siden 1914 ligget i krig med ham. De handler i modstrid med hans gode hensigt med menneskene. Gennem menneskehedens flere tusind år gamle historie har de vist at de ikke kan styre jorden til varig gavn for menneskene, for slet ikke at tale om at styre den til ære for Gud.
Den almægtige Gud har fastsat et tidspunkt hvor han for altid vil gøre ende på denne utilfredsstillende tingenes ordning. Nøjagtig til sin fastsatte tid vil han bringe denne tingenes ordning fuldstændig til ophør. Nationerne er blevet underrettet om dette af Jehovas Vidner. De er altså uden undskyldning.
Er det Gud eller mennesker der skal styre?
Nationerne, det vil sige regeringsmagterne, har afgjort vist hvor de står i spørgsmålet om Guds rige ved Kristus. De går fortsat ind for menneskers styre, og imod Guds styre. Det standpunkt de stædigt fastholder, er et standpunkt imod Jehova Guds og Kristi regering og for Satan Djævelen, som er verdens usynlige fyrste, ifølge det Jesus sagde til sine apostle: „Verdens hersker kommer. Og han har ikke noget tag i mig.“ — Johannes 14:30; se også Mattæus 4:8-11; 2 Korinter 4:4.
Nationerne har truffet deres beslutning og holder fast ved den; men nu må hver enkelt selv besvare det afgørende spørgsmål: Hvor står jeg i stridsspørgsmålet om Riget? Vi kan ikke undgå at træffe en afgørelse i dette spørgsmål som gælder hele verden. Vi undgår ikke konsekvenserne, selv om vi ignorerer det. Det er ikke muligt at være neutral. Vi må være enten for eller imod Guds rige.
De fleste der lever i dag, levede ikke i 1914 da den første verdenskrig brød ud. De har derfor ikke personligt oplevet og set hele den række af begivenheder der har fundet sted siden. Ikke desto mindre er det ’tegn’ som Jesus Kristus forudsagde skulle kendetegne „afslutningen på tingenes ordning“ blevet tydeligere og tydeligere for alle nationer og folk. De mærker alle virkningerne af dette ’tegn’. Vi behøver blot at læse hvad Jesus Kristus sagde ifølge den beretning der findes i Mattæus, kapitlerne 24 og 25, Markus, kapitel 13, og Lukas, kapitel 21, for at se at han forudsagde krige, hungersnød, pest, jordskælv, forfølgelse af disciplene, vedvarende trængsel og rådvildhed blandt nationerne, samt en frimodig forkyndelse af ’den gode nyhed om riget på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne’ helt frem til afslutningen på denne kvalfyldte tingenes ordning.
I det første århundrede efter vor tidsregning udførte de sande kristne ganske vist en betydelig forkyndelse af den gode nyhed om det kommende rige i Asien, Afrika og Europa. Det var længe før europæerne, fra det femtende århundrede og fremefter, opdagede Nord- og Sydamerika, Australien samt de mange øer i Atlanterhavet og Stillehavet. Kirkerne sendte missionærer til disse nye områder der var blevet opdaget. I nyere tid er der blevet oprettet bibelselskaber som har udbredt Bibelen på mange sprog. Men Rigets budskab er ikke blevet forkyndt af kristenhedens missionærer og præster, og da slet ikke på en sådan måde at stridsspørgsmålet om Jehova Guds rige ved Jesus Kristus er blevet kendt i hele verden. Det har ikke været den forkyndelse som skulle være en del af „tegnet“ på „afslutningen på tingenes ordning“.