Hvad sætter du først — pligter eller fornøjelser?
SKABEREN, Jehova Gud, har stillet os frit i moralsk henseende. Han har givet os evne og frihed til selv at vælge hvad vi ønsker at gøre. Det betyder at vi nu og da må vælge mellem pligter og fornøjelser.
Det sker ikke sjældent at pligter kommer i vejen for fornøjelser — og omvendt — men det behøver egentlig ikke at gå sådan. Når det imidlertid sker, hvad sætter vi da først? Pligt er blevet defineret som ’noget man af moralske hensyn er nødt til at gøre eller undlade at gøre’. Fornøjelse er ’en handling der bringer glæde, nydelse’, en følelse af velvære.
Vore pligter
Som Jesus Kristus viste, er vore vigtigste forpligtelser dem vi har over for Skaberen, Jehova Gud. (Markus 12:29, 30) Det Gud først og fremmest ønsker af sine tjenere i dag, er at de forkynder om hans navn og rige og gør disciple. (Esajas 43:10-12; Mattæus 10:7; 24:14; 28:19, 20) Hvis kristne skal kunne udføre disse pligter på en god måde, må de hele tiden tilegne sig kundskab fra Bibelen, regelmæssigt komme sammen med medtroende og være vedholdende i bønnen. En kristens vigtigste pligter indbefatter altså disse andre ting. — 1 Timoteus 4:16; Hebræerne 10:23-25; Romerne 12:12; Prædikeren 12:13.
Vi har også forpligtelser over for vore medmennesker. Disse forpligtelser er for en stor del af materiel eller verdslig art. Vi ’må arbejde hvis vi vil spise’, for vi bør ikke regne med at kunne leve på andres bekostning. Det er passende at vi sørger for det nødvendige til vor familie. Vi må adlyde landets love, som for eksempel færdselslovene, og vi må betale skat. — Romerne 12:17; 13:1-7; 2 Thessaloniker 3:10; 1 Timoteus 5:8.
Vi har pligter over for Gud, pligter over for familien, pligter over for næsten og, ja, pligter over for os selv. Pligter, pligter, pligter! Vil det sige at vi hverken har tid eller lejlighed til at gøre hvad vi selv har lyst til? Nej, det betyder blot at vi må holde fornøjelserne på deres rette plads. Vi skulle nødig, som mange i disse „sidste dage“, ’sætte fornøjelser i Guds sted’. — 2 Timoteus 3:1, 4, New English Bible.
Forbudte „fornøjelser“
Når vi søger at holde fornøjelser på deres rette plads må vi forstå at visse former for fornøjelser ikke kan forenes med vore pligter, fordi de ganske enkelt ikke hører hjemme i vort liv som kristne. Der er i dag mange der lader hånt om færdselslovene, næsten vanemæssigt stjæler i butikkerne eller giver sig af med andre lovovertrædelser „bare for fornøjelsens skyld“, som de siger. Det er indlysende at sådanne handlinger er forbudte „fornøjelser“.
Andre søger fornøjelser ved hjælp af narkotika, og bliver slaver af stofferne. Atter andre finder en vis glæde ved at ryge tobak i en eller anden form. Sådanne vaner er også i strid med vore pligter over for Gud og næsten. De gør os afhængige. Men de kristne skal være et frit folk, de skal have næstekærlighed, og de tilskyndes til at ’rense sig for enhver besmittelse af kød og ånd’. — 2 Korinter 7:1; Mattæus 22:39; Romerne 6:6, 16; 13:10.
Vor tids mest udbredte form for forbudte glæder er uden tvivl „fri“ sex. Denne „trang til sanselige nydelser“ står i direkte modsætning til vore pligter over for Gud og næsten. (Jakob 4:3; Ordsprogene 6:20-35) Vi må ikke alene undgå at tage del i kønslig umoralitet, vi må også undgå at lege med den. At disse umoralske glæder er forbudte, synes at gøre dem endnu mere attråværdige, som det fremgår af den prostitueredes lokkende ord: „Stjålen drik er sød, lønligt brød er lækkert!“ — Ordsprogene 9:17.
Hvorfor virker sådanne fornøjelser så fristende på det faldne kød? Fordi „menneskehjertets higen er ond fra ungdommen af“. En kristen må derfor ’banke løs på sit legeme og behandle det som en træl’, ligesom apostelen Paulus gjorde. (1 Mosebog 8:21; 1 Korinter 9:27) Vi må ikke bukke under for disse forbudte glæder hvis vi ønsker at opnå Guds godkendelse. — 1 Korinter 6:9-11.
Principper for fornøjelser
Kristne kan tage del i mange glæder og fornøjelser. Men for at holde dem på deres rette plads er det nødvendigt at vi giver agt på de principper der kan beskrives med nøgleordene kvalitet, kvantitet, tid og omkostninger. Lad os tage et eksempel: Den mest udbredte glæde, den glæde som vi mennesker hyppigst nyder, er uden tvivl den at spise. Det er et udtryk for kærlighed at Jehova har gjort det til en glæde for mennesket at spise. Men man kunne måske sige at princippet ’vi spiser for at leve, vi lever ikke for at spise’, sætter visse grænser for denne glæde.
Eftersom vore spisevaner bør være ledet af principper, vil vi for eksempel foretrække fødevarer der ikke blot kildrer ganen men også er sunde. Vi vil også passe på ikke at overfylde os med mad eller spise mere end vi har godt af. Vi bør desuden tage hensyn til tidspunktet. Det er et velkendt faktum at tunge måltider kan gøre det svært at koncentrere sig eller at udføre et vanskeligt stykke arbejde. En professionel sanger sætter ikke en stor bøf til livs lige før han skal give en koncert, og det bør vi heller ikke gøre lige før vi skal udføre en vanskelig opgave eller holde et bibelsk foredrag. Ja, et tungt måltid kunne endda hindre os i at få fuldt udbytte af et bibelsk foredrag der holdes af en anden. Mennesker der er plaget af allergi eller sukkersyge, eller som er meget overvægtige, har naturligvis langt mere grund til at have disse principper i tanke når de nyder bordets glæder. Vi vil heller ikke være ligeglade med hvad maden koster, så vi bliver ødsle i forbindelse med hvad vi betaler for denne glæde.
At se fjernsyn er en anden fornøjelse som mange glæder sig over. Som kristne vil vi sikre os at de programmer vi ser er både gode og sunde, hvis de da ikke ligefrem er lærerige. Vi vil også holde øje med kvantiteten og ikke bruge for mange timer på at se fjernsyn, så vi ikke forsømmer vor nattesøvn eller vore pligter. Vi bør desuden tage tidspunktet i betragtning, for vi ønsker ikke at lade fjernsynsprogrammer hindre os i at få den nødvendige hvile eller komme i vejen for kristne gøremål som for eksempel det at overvære møder i menigheden.
De principper der gælder med hensyn til at se fjernsyn gælder i lige så høj grad biografbesøg eller overværelse af sportsbegivenheder. Når vi burde sidde og lytte til et bibelsk foredrag sammen med andre kristne, er det ikke særlig passende at overvære en sportskamp på et eller andet stadion. Vi bør heller ikke lade vor glæde ved musik få os til at gøre en fejl af samme art.
Vi kan finde stor glæde ved at dyrke en hobby. Men også her må vi udvise selvbeherskelse og sætte de ting først der vitterlig bør komme først. Hvad nu hvis vor hobby fører til at vi kommer i dårligt selskab — måske med mennesker der ryger og bander? Eller hvis der er store omkostninger forbundet med vor hobby, hvis den skader vort helbred eller fører til at vor familie må lide afsavn? Hvis det er tilfældet, ville det så ikke være passende at finde en anden hobby?
Men selv når der ikke kan indvendes noget imod vor hobby eller fritidsbeskæftigelse, bør vi være påpasselige med at holde den på sin rette plads. En gift mand holder måske af at spille bowling. Men hvis hans familie ikke kan bowle sammen med ham, ville det være klogt og kærligt af ham at begrænse denne aktivitet. Han vil heller ikke tage til bowleturnering hvis det betyder at han må svigte et kristent stævne. Det siger sig selv at de principper der gælder for bowling også gælder for andre fritidsaktiviteter, som for eksempel vandreture, svømning eller roning.
Man betragter gerne en ferie som en periode med afslapning og fornøjelser. Men som kristne bør vi også her tage os i agt for at blive ligegyldige med vor opførsel blot fordi vi er ude blandt fremmede eller har god tid. Vi bør heller ikke besøge seværdigheder eller give os af med andre former for adspredelse hvis dette hindrer os i at overvære programmet ved et af Jehovas Vidners stævner.
Glæden ved at udføre pligter
Ja, man kan finde stor glæde ved at udføre sine pligter. Mange mennesker mener at pligter og fornøjelser er to modsætninger, men sådan behøver det ikke at være. Vi kan faktisk finde stor fornøjelse ved at udføre vore pligter — hvis vi vel at mærke har den rigtige indstilling. Det første menneske, Adam, fandt uden tvivl stor glæde ved at drage omsorg for sit hjem, den smukke, parklignende Edens have. Det må også have været en stor glæde for ham at lære havens dyr at kende og give dem navne. Og da Jehova Gud førte kvinden Eva hen til Adam, blev han overvældet af glæde og lykke, som vi ser i Første Mosebog 2:15, 18-23.
En ægtemand kan finde glæde ved at udføre nyttigt arbejde, uanset arten, hvis han holder sig for øje at hensigten med det er at sætte ham i stand til at sørge for sig selv og sin familie på en god måde. Det samme gælder en hustru der har den rette indstilling. Hun kan finde stor glæde ved at holde sit hjem rent og pænt, lave velsmagende og sund mad til sin familie, og så videre.
Jehovas vidner er et glimrende eksempel på at man kan finde glæde ved at udføre sine pligter. De har stor glæde af at studere Bibelen og lære nye sandheder. De har det ligesom salmisten, der sagde: „Jeg glæder mig over dit ord som en, der har gjort et vældigt bytte.“ — Salme 119:162.
Jehovas vidner betragter det også som en glæde at samles ved deres menighedsmøder og ved de stævner der holdes med regelmæssige mellemrum. Disse kristne har desuden fundet at Jesu ord er sande: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ (Apostelgerninger 20:35) Når de går fra hus til hus og forkynder den gode nyhed om Guds rige, er det først og fremmest fordi de er forpligtet til det over for både Gud og mennesker. Men når de finder en der gerne vil lytte og drøfte Bibelen med dem, og især hvis det viser sig at være en der ’erkender sit åndelige behov’, finder de samtidig stor glæde og tilfredshed ved denne „pligt“. — Mattæus 5:3.
Bliv mere pligtopfyldende
Hvad kan hjælpe os til at skærpe vor pligtfølelse og holde fornøjelserne på deres rette plads? Retfærdighedssans og sund fornuft kan være en hjælp. Vi må for eksempel bruge vores retfærdighedssans når vi ønsker at vise gavmildhed. Det ville afgjort være uretfærdigt hvis vi gav andre så mange gaver at vor familie blev berøvet de nødvendige ting. Og sund fornuft får os til at indse at i samme omfang som vi løber fra vor pligter, skader vi både os selv og andre. Og da vi ikke ønsker at andre skader os, bør vi undgå at skade dem. — Lukas 6:31.
Især vil kærlighed hjælpe os til at sætte pligter før fornøjelser. At have kærlighed til Gud vil sige at overholde hans bud og gøre hans gerning. (1 Johannes 5:3) Næstekærlighed vil få os til at interessere os for næstens velfærd, ikke blot vor egen. — 1 Korinter 10:24.
Der er altså ingen tvivl om at der er plads til fornøjelser og glæder i livet, og én af disse er glæden ved at udføre sine pligter. Men der er også andre ting man kan glæde sig ved, når blot man sørger for at have fuld kontrol med dem, og undgår dem der er i modstrid med ens pligter. Lad os derfor holde øje med kvaliteten og kvantiteten af vore fornøjelser, såvel som den tid og de penge vi bruger på dem. Gør vi det, vil det ganske naturligt føre til at vi sætter pligter forud for fornøjelser.
[Illustration på side 28]
Jehovas vidner finder sand glæde ved at forkynde den gode nyhed — også en kristen pligt