Opdyrk kristen beskedenhed
1. Af hvilke udtalelser fremgår det at nogle i denne verden har værdsat beskedenhed?
BESKEDENHED er en dyd der engang blev værdsat af denne verdens kloge mænd. For eksempel er det blevet sagt: „Den beskedne finder velvilje hos dem han omgås, for en mand der ikke synes at være tilfreds med sig selv vækker ikke andres misundelse og fjendtlighed.“ Og en anden udtalelse lyder: „Beskedenhed er som et strålende lys — åbner sindet for kundskab og hjertet for sandhed.“ Den der ikke har beskedenhed har sikkert heller ikke et åbent sind.
2. Hvordan har visse kendte mænd lagt beskedenhed for dagen?
2 Nogle mænd der er blevet berømte for deres opdagelser, har også lagt beskedenhed for dagen. Albert Einstein har således engang udtalt at „der står en drivende kraft bag universets love — en kraft der langt overgår menneskets, og over for hvilken vi med vore beskedne evner må føle ydmyghed“. Og Sir Isaac Newton, der af mange betragtes som den førende af alle videnskabsmænd, har engang sagt: „Hvis jeg har set længere end andre er det ved at stå på giganters skuldre.“ Nogle læger der har opereret Jehovas vidner har åbenbart samme indstilling. Efter at have udført meget vanskelige operationer med et godt resultat, uden at bruge blodtransfusion, har de sagt til de Jehovas vidner der var deres patienter, at æren ikke var deres men Guds.
Nogle der har vist beskedenhed
3. (a) Hvad kan hjælpe os til at opdyrke beskedenhed? (b) Var Moses beskeden?
3 Hvad kan hjælpe os til at opdyrke denne meget ønskværdige, ja, meget nødvendige egenskab, beskedenhed? Hvis vi indprenter os alt det der er blevet sagt i de to foregående artikler om overmod og beskedenhed, vil det tydeligvis hjælpe os til at opdyrke beskedenhed. En yderligere hjælp til at opdyrke denne egenskab vil være at se i hvor stort omfang Jehova har benyttet sine beskedne tjenere. Hvordan skulle Gud kunne bruge mænd der søgte deres egen ære og som henledte opmærksomheden på sig selv og ikke på Skaberen? Det er sandt at Moses én gang gjorde dette — da han blev provokeret dertil og var under stort pres. Men han måtte også undgælde for det! At Moses imidlertid var beskeden fremgår af at han i høj grad manglede selvtillid da han første gang blev sendt til Farao. Bibelen siger desuden at „Moses var såre sagtmodig, sagtmodigere end noget andet menneske på jorden“. — 4 Mosebog 12:3; 2 Mosebog 4:10-17.
4. Hvordan lagde Elihu og Josef en passende beskedenhed for dagen?
4 En anden der har sat os et godt eksempel med hensyn til at vise beskedenhed, er den unge Elihu. Han ventede tålmodigt indtil de der var ældre end han, nemlig Job og hans tre venner, havde udtalt sig, før han tog ordet. Elihu optrådte ikke overlegent men gav Skaberen hele æren. (Job 32:4-11, 21, 22; 36:9) Josef, patriarken Jakobs søn, viste også en passende beskedenhed da han blev stillet for den mægtige Farao og spurgt om han kunne tyde dennes drøm. Josef gav Jehova æren som den der kan tyde drømme. — 1 Mosebog 40:8; jævnfør Daniel 2:26-30.
5. Hvorfor var Gideons beskedenhed af betydning for Jehova Gud?
5 Tænk også på Gideon. Da han fik tildelt sin opgave sagde han beskedent at hans slægt var den ringeste i Manasse og at han selv var den yngste i sin faders hus. Gideon var derfor lige den mand Jehova kunne bruge til at udslette midjanitterne, for Gud havde besluttet at æren for denne sejr skulle tilfalde ham selv. Kun en virkelig beskeden mand kunne have tjent på rette måde i denne situation. — Dommerne 6:14-16; 7:2-7.
6. (a) Hvorfor fandt Jehova behag i den unge kong Salomons anmodning? (b) Hvilken anden ung tjener for Jehova lagde en passende beskedenhed for dagen, og i hvilken henseende? (c) Hvordan kan Elihus, Salomons og Jeremias’ indstilling påvirke forholdsvis unge eller mindre erfarne vidner for Jehova?
6 Da Salomon som ung blev gjort til konge lagde han ligeledes beskedenhed for dagen. Da han af Gud i en drøm blev spurgt om hvad han ønskede sig, svarede han beskedent: „Jeg er ganske ung. . . . Giv derfor din tjener et lydhørt hjerte, så han kan dømme dit folk og skelne mellem godt og ondt; thi hvem kan dømme dette dit store folk!“ Jehova fandt så stort behag i Salomons beskedenhed at han ikke alene gav ham visdom men også stor rigdom og ære. (1 Kongebog 3:4-14) På grund af Salomons beskedenhed gjorde Jehova ham til den viseste af alle jordiske herskere. Jeremias lagde en lignende beskedenhed for dagen i betragtning af sin ungdom, da han blev kaldet til at være Jehovas profet. (Jeremias 1:6-8) Er du et forholdsvis ungt eller uerfarent vidne for Jehova? I så fald vil du afgjort handle klogt dersom du, ligesom Elihu, Salomon og Jeremias, lægger en passende beskedenhed for dagen.
7. Hvordan har Paulus med sine ord i Første Korinterbrev 2:1-5 sat et glimrende eksempel i beskedenhed for Rigets forkyndere?
7 Bemærkelsesværdig var også apostelen Paulus’ beskedenhed. Han havde gennemgået en højere uddannelse som farisæer og blev senere benyttet i stort omfang af Jehova Gud, men han pralede ikke med disse fordele. Som han selv sagde: „Da jeg så kom til jer, brødre, kom jeg ikke med fremragende tale eller visdom og forkyndte jer Guds hellige hemmelighed, for jeg besluttede at jeg blandt jer ikke ville kende til noget andet end Jesus Kristus, og det som pælfæstet. Og jeg kom til jer i svaghed og i frygt og med megen bæven; og min tale og det jeg forkyndte kom ikke med overtalende visdomsord men med en demonstration af ånd og kraft, for at jeres tro ikke skulle være en tro på menneskers visdom, men på Guds kraft.“ (1 Korinter 2:1-5) Nogle af dem der i dag er blevet Jehovas vidner har også fået en højere uddannelse. Men ligesom Paulus lægger de beskedenhed for dagen når de forkynder den gode nyhed, idet de følger apostelens gode eksempel.
8. Hvordan har Jesus sat os det bedste og største eksempel med hensyn til beskedenhed?
8 Den der har sat os det største og bedste eksempel i at vise beskedenhed er naturligvis Jesus Kristus. Hvilken forskel er der ikke på Guds søn og den åndeskabning der blev til Satan Djævelen! Kristus har aldrig ubeskedent søgt at blive Jehova Gud lig. (Mattæus 4:8-10; Filipperne 2:5-8) Jesus er tværtimod fuldstændig tilfreds med at være sin Faders medarbejder og talsmand. (Ordsprogene 8:30, NW; Johannes 1:1) Mens han var på jorden talte han gang på gang om at han var underordnet Gud. (Johannes 5:19, 30; 7:28; 8:28, 42) Han afviste enhver personlig ære, idet han henledte opmærksomheden på Jehova. (Markus 10:18) Og da han stod over for sin største prøve kom hans indstilling til udtryk i disse ord: „Min Fader, hvis det er muligt, så lad dette bæger gå mig forbi. Dog, ikke som jeg vil, men som du vil.“ (Mattæus 26:39) Ja, Jesus har i sandhed sat os et enestående eksempel i beskedenhed, og dette skulle få alle Guds skabninger i himmelen og på jorden til at lægge beskedenhed for dagen.
Beskedenhed på sin plads
9. Hvorfor er det, ifølge Første Korinterbrev 4:6, 7, på sin plads at Guds tjenere viser beskedenhed?
9 Det skulle ikke være svært for os at forstå at vi bør vise beskedenhed. Det er på sin plads at vi gør det. For er vi ikke alle ufuldkomne? Kan nogen benægte det? (1 Kongebog 8:46) Vi begår alle fejl. Vort erfarings- og kundskabsområde er begrænset. Og alt hvad vi har, er noget vi har fået. Apostelen Paulus tilskyndede sine trosfæller til ikke at gå ud over det der stod skrevet „for at,“ som han sagde, „ingen af jer skal blive opblæst over den ene imod den anden. For hvem gør dig anderledes end en anden? Ja, hvad har du som du ikke har fået? Og hvis du virkelig har fået det, hvorfor praler du da som om du ikke havde fået det?“ (1 Korinter 4:6, 7) Hvad vi er afhænger i høj grad af vor genetiske arv, vort miljø og især af Guds ledelse og omsorg.
10. Af hvad afhænger det om vi opnår gode resultater i vor hellige tjeneste, og hvordan bør dette berøre os?
10 Er det ikke også sandt at uanset hvor gode resultater vi opnår i vor hellige tjeneste, afhænger alt af Jehovas velsignelse? Lad os belyse det med et eksempel: Uanset hvor hårdt en landmand arbejder, spiller vejret en meget vigtig rolle for afgrødens vækst. Salmisten udtrykte det således: „Dersom [Jehova] ikke bygger huset, er bygmestrenes møje forgæves, dersom [Jehova] ikke vogter byen, våger vægteren forgæves.“ Apostelen Paulus understregede den samme tanke i forbindelse med de kristnes tjeneste, idet han skrev: „Jeg plantede, Apollos vandede, hvorimod Gud stadig fik det til at gro; hverken den der planter eller den der vander er altså noget, men Gud, som får det til at gro.“ (Salme 127:1; 1 Korinter 3:6, 7) Ja, hvis vi ræsonnerer over spørgsmålet må vi indrømme at beskedenhed er en egenskab som det sømmer sig for os alle, uanset evner, position eller ejendele, at udvise.
Hvad der kan hjælpe os til at opdyrke beskedenhed
11. Hvordan vil kærlighed til Jehova Gud hjælpe os til at være beskedne?
11 Blandt de egenskaber der kan hjælpe os til at opdyrke beskedenhed er kærlighed, uselvisk kærlighed. Hvis vi påskønner alt det Jehova Gud har gjort, gør og stadig vil gøre for os, vil vi elske ham af hele vort hjerte og sind, hele vor sjæl og styrke. (Markus 12:30) Så vil vi ikke prale eller rose os af os selv. Pral eller selvros er jo det modsatte af beskedenhed. Vi vil tværtimod altid tale og handle med passende beskedenhed for ikke at henlede opmærksomheden på os selv men på Jehova Gud, idet vi lader al ære og pris gå til ham. Så vil vi følge formaningen: „Den vise rose sig ikke af sin visdom, den stærke ikke af sin styrke, den rige ikke af sin rigdom; men den, som vil rose sig, skal rose sig af, at han har forstand til at kende mig, at jeg, [Jehova], øver miskundhed, ret og retfærdighed på jorden; thi i sådanne har jeg behag, lyder det fra [Jehova].“ — Jeremias 9:23, 24.
12. Hvordan kan et godt forhold til Gud hjælpe os til at være beskedne?
12 Det at vi opdyrker et nært forhold til Jehova vil også hjælpe os til altid at være beskedne. Det forventes at vi vandrer beskedent med vor Gud. (Mika 6:8, NW) I samme grad som Skaberen, hans storhed, hans majestæt og hans egenskaber er virkelighed for os, vil vi også lægge en passende beskedenhed for dagen. Vi ønsker at have samme indstilling som Moses der „holdt stand som så han den usynlige“. (Hebræerne 11:27) Vi er som små børn der holder vor himmelske Fader i hånden. Det at vi regelmæssigt studerer Jehovas ord og er „vedholdende i bønnen“, ja, ’beder uophørligt’, vil hjælpe os til at have dette gode og nære forhold til Gud. — Romerne 12:12; 1 Tessaloniker 5:17.
13. På hvilken måde kan vort ønske om at efterligne Jesus Kristus hjælpe os til at være beskedne?
13 Kærlighed til vor Herre, Jesus Kristus, og taknemmelighed for alt hvad han har gjort for os, samt kundskaben om hvad det vil sige at følge i hans fodspor, vil også hjælpe os til at være beskedne. Hvilket ædelt, uselvisk og fuldkomment eksempel har Jesus ikke sat for os! I samme grad som vi tager vor pligt til at følge i hans fodspor alvorligt, vil vi blive hjulpet til at være beskedne. Hvordan det? Jo, vi vil da forstå hvor meget vi kommer til kort med hensyn til helt at efterligne ham. Vi er måske udmærket tilfredse med os selv når vi sammenligner os med visse andre. Men har vi grund til at føle os så tilfredse når vi sammenligner os med Jesus Kristus? Vi skulle i stedet føle ligesom apostelen Paulus gjorde — være os smerteligt bevidst at vi ikke altid gør det vi i virkeligheden gerne ville gøre, men ofte gør det vi ikke ville. Ingen kristen som klart erkender hvor meget han eller hun kommer til kort med hensyn til at efterligne Jesus Kristus, vil føle trang til at prale eller rose sig af sig selv. — Romerne 7:15-25.
14. Hvorfor kan broderkærlighed hjælpe os til at være beskedne?
14 Kærlighed til vore medtjenere for Jehova og til medlemmerne af vor egen familie vil også hjælpe os til at være beskedne. Som det hedder i en af Rigets sange: „Kærlighed er positiv, hindrer ufred, strid og kiv.“ Ja, kærlighed vil få os til at påskønne andres gode egenskaber. Men hvordan kan dette hjælpe os til at være beskedne? Jo, er vi ubeskedne vækker vi anstød hos andre og får dem til at føle sig ilde tilpas. Men vi ønsker ikke at støde dem vi elsker, og derfor vil sand broderkærlighed få os til at opføre os beskedent. Manglende beskedenhed vækker strid og skinsyge eller giver andre mindreværdskomplekser. Men kærligheden „er ikke brovtende, bliver ikke opblæst“. Den er beskeden. — 1 Korinter 13:4.
15. Hvordan kan selvbeherskelse hjælpe os til at opdyrke beskedenhed?
15 Selvbeherskelse, en frugt af Guds hellige ånd, vil også være os en hjælp til at opdyrke beskedenhed. (Galaterne 5:22, 23) Er der virkelig en forbindelse mellem disse to egenskaber? Ja, det er der. Man kan ofte — undertiden fordi man handler efter en pludselig indskydelse — komme til at gøre eller sige noget der virker som om man har for høje tanker om sig selv eller søger sine egne interesser. Så snart man har sagt eller gjort det er man klar over at man har forløbet sig. Det sker fordi menneskehjertet er svigefuldt og forræderisk. (Jeremias 17:9, da. aut.; NW) Men hvis vi viser selvbeherskelse, standser op og tænker på hvilken virkning vore ord og handlinger vil have på andre, vil det hjælpe og os til at lægge en passende beskedenhed for dagen. Hvis vi for eksempel ikke tænker os om, vil vi måske være tilbøjelig til at tage det bedste og største stykke kød, kage eller frugt når vi får rakt et fad under et måltid. Men selvbeherskelse og omtanke vil få os til at modstå denne indskydelse. Det samme er tilfældet med hensyn til ubeskedent at tage den bedste plads ved en sammenkomst. Som Jesus viste vil vi måske blive bedt om at indtage en mindre betydningsfuld plads. Men hvis vi viser lidt omtanke og beskedenhed vil vi ikke komme til at begå pinlige fejl på disse områder. — Lukas 14:8-11.
16. Hvorfor kan tro på Jehova hjælpe os til at være beskeden?
16 En anden af åndens frugter som kan hjælpe os til at opdyrke beskedenhed, er tro på Jehova, en tro der skyldes et godt forhold til ham. Det ligger til det faldne menneskes natur at være bange for at gå glip af livets goder, både i materiel, intellektuel, følelsesmæssig og åndelig henseende. Men tro på Jehova vil afholde os fra at optræde overmodigt eller ubeskedent for at opnå visse fordele. Vi vil i stedet lægge vort liv i Jehovas hånd. Hvis vi er beskedne vil vi kunne vente indtil Gud griber ind og ordner alt på bedste måde, og vi får den anerkendelse eller plads vi måtte tilkomme. Det var en sådan beskedenhed David lagde for dagen før han blev konge. Han kunne have taget sagen i sin egen hånd, for han var blevet salvet til konge. Ved at dræbe kong Saul kunne David med det samme være blevet Israels hersker, men nej, David ventede beskedent på at Jehova skulle give ham kongemagten, og det gjorde Jehova, da hans tid var inde. — 1 Samuel 24:2-6; 26:10, 11.
17. På hvilke måder kan empati hjælpe os til at være beskedne?
17 Endnu en hjælp til at lægge beskedenhed for dagen er empati, hvilket vil sige evnen til at sætte sig i andres sted. Manglende beskedenhed kan for eksempel få en menighedsældste til gang på gang at overskride tiden når han har opgaver ved menighedens møder. Men hvis han har empati vil han kunne sætte sig i sine medældstes sted og forstå at de er bekymrede over ikke at have tilstrækkelig tid til deres punkter på programmet. En beskeden ældste vil også tænke på sine åndelige brødre og søstre der ikke sætter pris på at et møde varer længere end planlagt. Ja, empati vil få os til at være beskedne under alle forhold, ikke blot i den kristne menighed. Det var empati der fik apostelen Paulus til at blive ’som en jøde for jøderne, som en der er under lov for dem der er under lov, som en der er svag for de svage’, og så videre — alt sammen for den gode nyheds skyld. På denne måde lagde han beskedenhed for dagen, idet han viste sine tilhørere at han ikke mente at han var bedre end de var. — 1 Korinter 9:19-23.
18. Hvad taler for at vi bør lægge kristen beskedenhed for dagen?
18 Der er i sandhed meget der taler for at vi viser kristen beskedenhed. Tænk på de ulykker som manglende beskedenhed har forvoldt op gennem tiden! Det er i høj grad på sin plads at kristne lægger beskedenhed for dagen. Det resulterer i et godt forhold til Gud, til vore medtjenere, til vor egen familie og andre. Beskedenhed vil også hjælpe os personligt, for denne egenskab vil gøre os tilfredse og bevirke at vi ikke bliver nedslåede. Guds ord er os en stor hjælp til at lægge denne egenskab for dagen. Måtte vi derfor følge visdommens vej ved at opdyrke og vise kristen beskedenhed.
Hvordan vil du besvare følgende:
■ Hvordan har nogle af de unge som Bibelen omtaler, lagt beskedenhed for dagen?
■ Hvordan har Jesus Kristus sat os det største og bedste eksempel med hensyn til beskedenhed?
■ På hvilke måder kan kærlighed til Jehova og et godt forhold til ham hjælpe os til at opdyrke beskedenhed?
■ Hvordan kan vort ønske om at efterligne Jesus Kristus hjælpe os til at være beskedne?
■ Hvordan kan broderkærlighed hjælpe os til at opføre os beskedent
[Illustration på side 19]
Elihu undgik beskedent at optræde overlegent, idet han gav Jehova hele æren
[Illustration på side 20]
Det at vi regelmæssigt studerer Guds ord og ’beder uophørligt’ vil hjælpe os til at opdyrke beskedenhed