Er umoralitet afgudsdyrkelse?

DET spanske nyhedsugeblad Cambio 16 har berettet om en udvikling i de franske piratradioers programmer. Under overskriften „Sex i radioen“ skriver bladet: „Andre [stationer] har foretrukket pornografi — eller man skulle måske kalde det pornofoni — og de bruger deres sendetid på direkte udsendelser med orgasmer, ekstaser og kærtegn i alle detaljer. . . . Mellem klokken et og klokken tre om natten formidler [stationen] kontakt mellem lyttere der ikke kender hinanden, så de telefonisk kan fortælle om deres kærlighedsakter eller masturbationer.“

Artiklen fortæller desuden om en programvært der inviterer par i studiet og „begynder at opremse alle tillægsordene i sin erotiske ordbog mens man hører suk og støn fra par der har besluttet at elske for åben mikrofon“.

At udsendelser af denne art har vakt stor interesse kommer til udtryk i overskrifter og lederartikler i parisiske dagblade som Le Matin og Le Quotidien.

En anden form for afgudsdyrkelse

Hvordan bør kristne se på denne nye form for radioudsendelser? Apostelen Paulus gav de kristne i Efesus dette råd: „Dette siger jeg derfor og vidner om i Herren, at I ikke længere må vandre sådan som folk fra nationerne vandrer i deres sinds frugtesløshed . . . Da de har mistet al moralsk sans har de givet sig selv hen til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed.“ The Jerusalem Bible udtrykker det på denne måde: „De [har] overgivet sig til seksuelle lidenskaber og søger ivrigt usømmelighed af enhver art. Det er næppe hvad I har lært af Kristus, medmindre I ikke har hørt ham rigtigt dengang I lærte hvad sandheden er i Jesus.“ — Efeserne 4:17–21.

Her vil nogle måske indvende at det at lytte til umoralske handlinger i radioen ikke er det samme som at deltage i disse handlinger, og at det derfor ikke bør fordømmes. For de kristne er grænserne imidlertid trukket langt skarpere op. Vi læser for eksempel i Efeserbrevet, kapitel 5: „Lad utugt og urenhed af enhver art . . . end ikke nævnes iblandt jer, sådan som det sømmer sig for hellige [åndeligt rene]; heller ikke skammelig adfærd eller tåbelig tale eller sjofel skæmten.“ Hvis urenhed end ikke bør nævnes blandt kristne, vil kristne bestemt heller ikke vælge at være vidne til det, hverken ved at læse om det, se det i fjernsynet eller høre det i radioen. — Efeserne 5:3, 4.

Men hvorfor er det så vigtigt at kristne undgår enhver form for umoralitet? Hvorfor bør man gå langt uden om pornografi hvad enten den ses eller høres? Paulus svarer: „Det skal staa Jer klart, at ingen kan vente at faa Arveret til Guds og Kristi Goder, hvis han er usædelig, utugtig eller holder for meget af Penge — de Folk dyrker jo fremmede Guder. Lad ikke nogen faa Lov at besnakke Jer med dumme Undskyldninger, for det er alle den Slags Ting, der neddrager Guds straffende Harme over de oprørske — gør altsaa ikke fælles Sag med dem!“ — Efeserne 5:5-7, Schindlers oversættelse.

Lagde du mærke til at denne oversættelse siger at utugtige ’dyrker fremmede guder’? Ny Verden-oversættelsen bruger et endnu stærkere udtryk: „Ingen utugtig eller uren eller havesyg — hvilket vil sige en afgudsdyrker — har nogen arv i Messias’ og Guds rige.“ Ja, som Ny Verden-oversættelsen viser er umoralitet en form for afgudsdyrkelse. Hvordan kan vi sige det? Det kan vi fordi kødets urene ønsker, trangen til ulovlig nydelse, bliver noget der ligefrem dyrkes, hvorved den rene tilbedelse trænges i baggrunden. En anden ’gud’ er kommet ind i den pågældendes liv; nemlig det grådige, selviske og umoralske begær. De egenskaber der er til Guds behag erstattes af et upassende seksuelt begær. Hvis man lytter til eller betragter pornografi, sætter man sit forhold til den hellige Gud, Jehova, på spil. — Esajas 6:3.

Hvordan kan vi bevare os rene?

Hvordan kan vi modstå fristelserne i det moderne Sodoma og Gomorra? Det kan vi ved at have stærke åndelige værdier og holde fast ved dem, idet vi lader vort hjerte og sind lede af dem. I det førnævnte brev til efeserne tilskyndede Paulus sine medtroende: „I skal aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd og som fordærves i overensstemmelse med sine bedrageriske ønsker, og gøres nye.“ I hvilken henseende? „I jeres sinds drivkraft.“ Det er denne drivkraft der gør det muligt at ’iføre sig den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet’. — 4:22-24.

Hvordan kan vi bevare denne ’kraft’ der driver sindet? Det kan vi ved at uddybe vor kundskab om og værdsættelse af Bibelen, og ved at tage imod vejledningen fra Herrens „trofaste og kloge træl“ — den kristne skare der giver os klare retningslinjer for hvordan vi kan leve et gudfrygtigt liv i disse onde og vanskelige tider. Vi har også brug for det opbyggende samvær vi oplever når vi regelmæssigt overværer Jehovas Vidners møder hvor man undervises i Bibelen. Når studium og mødedeltagelse er blevet en vane for os — ligesom det at spise — vil ’vort sinds drivkraft’ også være uforanderlig og stærk. Den vil tilskynde os til at modstå fristelserne i denne umoralske tingenes ordning, der har gjort seksuel tilfredsstillelse for enhver pris til en nutidens afgud. — Mattæus 24:45-47; Apostelgerninger 8:30, 31; Hebræerne 10:24, 25.

[Illustration på side 27]

Kan disse medier lokke én til at dyrke afguder?