Musik — Jehovas gave til glæde for os

DA VOR første forfader, Adam, fik sine sansers brug som en levende sjæl, strømmede en veritabel koncert ham i ørerne. Den smukke Edens have havde sit eget orkester af farverige fugle hvis velklingende triller og muntre kvidren fyldte luften. Hvilken musik Jehova Gud her havde komponeret til glæde for det lyttende menneske!

Det var naturligvis instinktivt at disse fjerklædte musikere sang, og ikke på grund af en forstandsmæssigt tilegnet viden om melodi, harmoni og rytme. Noderne til deres sang blev komponeret og nedlagt i deres DNA, deres arvemasse, af Gud den „dag“ han skabte „alle vingede væsener efter deres arter“. (1 Mosebog 1:21, 23) Sandelig en formidabel musikalsk bedrift!

Den sang Gud komponerede til hver fugleart tjente hans formål godt. Ved hjælp af denne melodiøse kvidren kunne fuglene gøre deres territorialkrav gældende og tiltrække en mage. Det er dog endnu mere underfuldt at Jehova i sin uendelige visdom og med sin sans for at lade tingene tjene flere formål, også udtænkte at denne praktiske funktion skulle bringe mennesker glæde.

Men hvorfor synger mennesket? Hvorfor betages og bevæges vi af musik?

Musikkens gåde

Videnskaben er ude af stand til at forklare hvorfor mennesker kan komponere musik, opfinde og spille på musikinstrumenter, eller bare hvorfor vi glæder os over musik og sang. Det er en uløst gåde!

Dr. Lewis Thomas, der er tilknyttet Scientists’ Institute for Public Information, har gjort følgende iagttagelse:

„Hvis man er på udkig efter virkelig dybsindige gåder, de væsentlige sider af vor tilværelse som hverken de eksakte eller de humanistiske videnskaber kan skaffe svar på, så foreslår jeg at man begynder med musikken. De professionelle musikforskere, som jeg nærer den største respekt for, har ikke den fjerneste idé om hvad musik er, eller om hvorfor vi frembringer den og ikke er rigtige mennesker uden den, eller blot — som det mest slående — hvordan menneskesindet skaber musik på egen hånd før den bliver skrevet ned og spillet. Biologerne er ikke til nogen hjælp her, og det er psykologerne, fysikerne og filosofferne heller ikke, hvad der så end er blevet af dem. Ingen kan forklare det. Det er en gåde. . . . Brandenburger-koncerterne [af Johann Sebastian Bach] og [Beethovens] sene strygekvartetter . . . fortæller os at der i vort sind findes dybtliggende centre som vi ikke ved andet om end at de er der.“ — Discover, juli 1981, side 47.

Musik er en ophøjet kunstart der hidrører fra en højere intelligens. Jehova skabte mennesket med en følsom, æstetisk natur hos hvem fuglenes enestående sang ville tale til såvel følelser som forstand. Denne gudgivne musik ville ikke blot glæde menneskets hjerte og sind men ville også virke velgørende og derved bidrage til menneskets fysiske og åndelige velbefindende. Musikken må derfor utvivlsomt stamme fra denne kærlige Skaber.

Ja, musikken er fra Ham som „plantede øret“ og „har givet mennesket mund“. (Salme 94:9; 2 Mosebog 4:11) Fra Jehova har vi fået musikkens gave, evnen til at komponere og nyde den. I sandhed en vidunderlig foræring fra vor Fader! — Jakob 1:17.

Musikkens himmelske oprindelse

Ja, musik er en guddommelig frembringelse, for Gud er ophav til denne kunst. Længe før han skabte vor jord med alle dens vingede sangere og før han skabte menneskene, nød han selv musikkens skønne glæder! Han havde skabt millioner af engle med evnen til at fremføre den herligste sang. Fra deres rækker hørte han udsøgt harmonisk musik hvormed de gav udtryk for deres tilbedelse, lovprisning og taksigelse.

Disse „gudssønner“, englene, sang og jublede af glæde ved at se deres Fader skabe vor jord. (Job 38:4-7) Hvilket vidunderligt syn! Her var en forholdsvis lille klode, at se til som en farvestrålende ædelsten svøbt i et tæt skydække, som drejede sig i solens lys med verdensrummet som et baggrundstæppe af sort fløjl. Kun ved at bryde ud i kor kunne disse himmelske hærskarer udtrykke deres dybe følelser ved dette!

Helt op i vort 20. århundrede har de himmelske regioner genlydt af musik. (Åbenbaringen 5:9, 10; 14:1-3) Jesu Kristi kroning i 1914 kan meget vel være blevet fejret med den lykkeligste sang der indtil da var blevet hørt blandt dem der bebor himlene. Sandsynligvis har der lydt lovprisning da Jesus kom frem for Jehova, „den gamle af dage“. Med „titusind titusinder“ forsamlet blev han ført frem foran Jehovas strålende trone, hvor „magt og ære og herredom gaves ham“. Til et så prægtigt syn har storslået musik været passende! — Daniel 7:9-14; jævnfør Anden Samuelsbog 6:15; Salme 27:6.

Naturligvis er al denne sang blevet fremført „på engles tungemål“. (1 Korinter 13:1) Da disse skabninger er så vældige og er af åndelig natur, må deres musik være af en sådan harmonisk og musikalsk storhed at det langt overstiger vor begrænsede hørelse og fatteevne. Men hvordan berører det os når vi tænker på musikkens himmelske oprindelse og det storslåede i denne gave fra vor Skaber? Hvordan bør vor viden om dette påvirke vort valg af musik?

Vor forpligtelse over for musikkens Giver

At Jehova har givet os musikkens gave medfører samme forpligtelse for os som alle andre gaver gør, nemlig at vi anvender den i overensstemmelse med giverens hensigt. Ville et fornuftigt menneske bruge en ny beklædningsgenstand han havde fået forærende, til at aftørre noget der var snavset med? Det ville være mangel på taknemmelighed og mangel på forståelse af gavens formål, og desuden ville det være respektløst over for giveren. Han ville føle sig dybt krænket.

Sådan forholder det sig også med musikken. Jehova har givet os den for at vi skulle nyde den og glæde os over den. Fremfor alt er musik endnu et middel hvormed vi kan lovprise vor kærlige himmelske Fader og komme ham nærmere. Den er som skabt til at fremme vor åndelige sundhed. — Salme 149:1-3; 150:1-6.

Det sagn der tillægger den bukkefodede gud Pan æren for at have opfundet musikken under sine umoralske seksuelle eskapader, er gudvanærende! Men i dag taler mange sange umoralitetens sag. Vi ser at der nu i „endens tid“ har været et voldsomt opsving i den musik der kan kaldes ugudelig. (Daniel 12:4) Året 1914 var et højdepunkt der indvarslede en tidsperiode med moralsk fordærv, vold og fornedrelse uden sidestykke i menneskets historie. Følgelig genspejler meget af nutidens musik principløsheden på det seksuelle område, samt den forvirring og det vanvid der kendetegner „de sidste dage“ for denne onde tingenes ordning. — 2 Timoteus 3:1-5.

Det er vigtigt at de „som elsker [Jehova]“ afviser ugudelig musik og holder sig til det Gud anser for at være godt! (Salme 97:10) Fra tid til anden har dette blad og dets søsterblad Vågn op! derfor bragt artikler som advarer mod musik der „krænker det der er helligt“. (Jævnfør Andet Timoteusbrev 2:16.) Disse artikler har afsløret den underfundige påvirkning musikken kan øve, idet den kan vække lidenskaberne og tilskynde til oprør.a

Når man ønsker at behage Jehova Gud og foretager en ærlig bedømmelse af tidens musik, rejser spørgsmålet sig nemt: Er der ret meget musik man kan nyde uden at det udsætter ens åndelige sundhed for fare?

Rigeligt af god musik!

Langt størsteparten af den musik der er blevet komponeret siden midten af 1600-tallet rummer kun lidt man kan rejse bibelske indvendinger imod. De tvivlsomme værker inden for klassisk musik findes for det meste blandt operaer og balletter, hvoraf nogle er bygget over umoralske temaer eller hedensk mytologi. Men selv hvis man holder sig fra al sådan musik, vil det der er tilbage være så rigeligt at man aldrig vil kunne overkomme at høre det alt sammen inden for en normal levetid.

Det ville tage år at sætte sig ind i alle de værker af Bach, Vivaldi, Telemann, Händel, Haydn og Mozart som man ikke kan indvende noget imod. Og her har vi ikke engang medregnet værker af deres samtidige. Desuden har vi slet ikke nævnt den udmærkede folkemusik der findes i mange lande. Blot et flygtigt blik på kataloger over noder der i Europa og Amerika fås på tryk, vil overbevise os om at der findes rigeligt af god musik!

På plader og kassettebånd kan man få al den musik man kan forestille sig. Udbuddet af klassisk musik er så stort at man kan finde mere end rigeligt.

Hvordan vil du bruge denne gave?

De som „elsker Jehova“ ønsker at behage ham i alle forhold. Det gælder derfor også deres valg af musik. Hver enkelt har ansvaret for sine egne afgørelser. (Galaterne 6:5) Men hvad kan hjælpe os til at vælge rigtigt?

I det store og hele udgør ikke-religiøs musik komponeret i 1700-tallet og tidligt i 1800-tallet intet problem for den kristne der vil bevare en god samvittighed. Denne musik er desuden lettilgængelig. Lyt blot til den nogle få gange, og du vil blive godt kendt med mange livlige melodier og livsglade rytmer.

Det er naturligvis ikke nok at man blot ser på titlen når man vælger musik. Mange smukke og velskrevne musikstykker har titler der ikke fortæller noget om indholdet. Programmusik er måske forsynet med en titel der beskriver en hændelse eller et handlingsforløb eller bibringer en bestemt stemning. Men ikke alt hvad man ser står til troende. Titlerne på flere stykker stammer ikke fra komponisterne selv.

Et eksempel: Beethoven skrev aldrig „Måneskinssonaten“ som overskrift på sin klaversonate nummer 27 i cis-mol, og han navngav heller ikke sin femte klaverkoncert „Kejserkoncerten“. De navne der er blevet hæftet på visse af Chopins stykker stammer heller ikke fra komponistens hånd. De bygger på hvad andre har ment at høre i disse værker, eller er blevet tilføjet af en musikforlægger med blik for øget indtjening.

En praktisk foranstaltning når man skal vælge og vrage er at læse omslaget på de plader man tænker på at købe, akkurat som man ville læse varedeklarationen på fødevarer. Hvis indholdet beskrives som kakofonisk, dissonant, tolvtonemusik (dodekafonisk) eller seriel musik, kan man være ret sikker på at musikken ikke tiltaler øret, at det er svært at skelne harmonien i den, og at rytmen måske er markeret på en meget dominerende måde. Dette kan være mentalt irriterende og udmattende. Og gælder det musik med et mytologisk indhold der skal udbrede en usandhed eller antyde noget umoralsk, bør det selvsagt ikke indgå i en sand kristens overvejelser når han påtænker indkøb.

Det er værd at bemærke at Jehovas Vidner har musik der indgyder tro og som har ledsagende tekst der ærer og lovpriser Gud i harmoni med hans åbenbarede sandheder. Disse sange gør ikke krav på at være store mesterværker. Det er enkle melodier komponeret af musikere som selv er Jehovas vidner og hvis hjerte og sind har bevæget dem til at give udtryk for deres kærlighed til Jehova og hans hensigter samt til alle deres trosfæller. På pladerne og kassettebåndene med disse melodier er der musik nok til mange afslappende timer. At vi synger disse sange, der bygger på Bibelen, når vi samles i menigheden eller derhjemme, vil minde os om nødvendigheden af at lovprise Jehova uafbrudt.

Jehova Gud har ikke givet os musikkens glædebringende gave fordi han var tvunget til det. Han kunne have holdt den velforvaret i himmelen til sin egen nydelse i fællesskab med sin familie af engle. Men fordi han er helt igennem uselvisk og fordi han selv holder så meget af musik ønskede han at vi skulle have del i disse glæder. Bevæger dette udtryk for Jehovas kærlige godhed os ikke til at elske ham endnu højere?

Måtte vi derfor, bevæget af vor kærlighed til Gud, bruge alle Jehovas gaver til hans pris. Ja, ’hvad enten vi spiser eller drikker eller gør noget andet’ — og det indbefatter at synge, lytte til og udøve musik — lad os da ’gøre alt til Guds herlighed’. (1 Korinter 10:31) Måtte vi således som hans trofaste vidner vise ægte værdsættelse af musikken, en af Jehovas gaver til glæde for os.

[Fodnote]

[Illustration på side 22]

Jehovas vidner lovpriser regelmæssigt Gud i sang