Hvordan bevarer man ligevægten?
EFTER mange år som direktør for et stort byggefirma har Kenneth pludselig mistet sit job. Nu prøver han at oparbejde sit eget firma, hvilket ofte betyder lang arbejdstid. „Det er anstrengende,“ erkender han, alt imens han søger at finde ligevægten mellem familieliv, forretning og forpligtelser i den kristne menighed.
David har fået både en ny livsform og et nyfødt barn. Begge dele kræver at han tilpasser sig. Efter i flere år at have arbejdet på et kontor i New York flyttede han og hans lille familie ud på landet, hvor han nu kæmper med at lære et nyt fag, mens han samtidig tjener som kristen ældste og pioner (heltidsforkynder).
Bill har i flere år arbejdet på at reducere sine udgifter for at kunne blive pioner, hvilket hans to børn allerede er. Alligevel har han i flere måneder brugt det meste af sin tid på at være med ved bygningen af den lokale menigheds nye rigssal. Nu har udgifterne meldt sig på ny. „Det ser ud som om den dag hvor jeg kan blive pioner rykker længere og længere væk,“ siger han tankefuldt. „Det er frustrerende.“
Disse mænd og deres familier kæmper, ligesom Jehovas vidner overalt, for at bevare den åndelige ligevægt i disse „sidste dage“ med „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Er de problemer som disse kristne har, ikke velkendte?
Forretningsmæssigt pres
Apostelen Paulus advarede om at folk i disse „sidste dage“ ville være „pengekære, . . . uforsonlige, . . . forrædere“. (2 Timoteus 3:1-4) Kristne som er i forretningsverdenen kan bekræfte sandheden i disse ord. „Jeg har aldrig set det værre,“ klagede et Jehovas vidne. „Folk er urimelige, man kan ikke stille dem tilfreds, og de vil ikke betale deres regninger.“ Sådanne forhold gør det svært at bevare den åndelige ligevægt.
Selvdisciplin er nødvendig for os hvis vi ønsker at bevare vor ligevægt. „Uanset hvornår jeg føler mig fristet til at købe noget jeg ikke behøver, eller tage noget arbejde jeg ikke har brug for,“ siger en kristen forretningsmand, „standser jeg op og siger til mig selv: ’Hold det på det jævne.’ . . . Nogle gange er jeg nødt til at være hård ved mig selv, men jeg har været i stand til at bringe mine omkostninger ned, og jeg har undgået storstilede forretningsaftaler som syntes attraktive men som ville forpligte mig og gøre mig for afhængig af en enkelt kunde.“
Succes i forretningsverdenen kræver beslutsomhed og dynamik. Men pas på! Ingen indviet tjener for Jehova har råd til at ignorere den tydelige advarsel der er fremsat i Første Timoteusbrev 6:9, 10: „De der er besluttede på at ville være rige, falder i fristelse og en snare og mange uforstandige og skadelige ønsker, som styrter mennesker i undergang og ødelæggelse. For kærlighed til penge er en rod til alle slags skadelige ting, og ved at række ud efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har gennemstukket sig selv overalt med mange smerter.“
Det er så let at lade verdens materialistiske tankegang gradvis ændre ens opfattelse af hvad der betegner „succes“, indtil man på et tidspunkt ikke længere er tilfreds med blot at sørge for sin familie. Snart kan ens definition af succes føre til at man vil være større end sin nærmeste konkurrent, eller udkonkurrere ham helt. Efterhånden kan ens gode motiver blive nedbrudt, og man kan, måske ubevidst, ’beslutte sig for at ville være rig’. Da vil man have mistet sin åndelige ligevægt.
’Kærligheden til penge’ kan ligeledes snige sig ind på kristne som ikke tager sig i agt. Bibelen anerkender at ’penge er et værn’, men den advarer også imod „rigdommens bedragende magt“. (Prædikeren 7:12; Mattæus 13:22) En kristen forretningsmand kan let ræsonnere: ’Bare jeg havde lidt flere penge, udelukkende som en beskyttelse mod usikkerheden i forretningslivet.’ Men penge skaber let et behov i sig selv. Et større kontor må lejes („for at tiltrække kunder“), og nyt udstyr må anskaffes („for at skaffe en stor ordre“). Men efterhånden som regningerne vokser, bliver arbejdspresset for den uagtsomme også større og større, hvilket kan betyde at han tilsidesætter det åndelige og derved mister sin kristne ligevægt.
Man må være på vagt over for store forretningsforetagender som gør godtroende mennesker til deres bytte, idet de lover dem rigdomme for blot nogle få timers arbejde om ugen. Nogle oprigtige kristne er på den måde blevet forledt til at tro at de snart kunne leve komfortabelt ved at arbejde på deltid, og derved endda være „pionerer“, det vil sige tjene som heltidsforkyndere af Riget. Deltagelse i sådanne tvivlsomme forretningseventyr kan forlede en kristen til også at forsøge at indlemme medtroende i forretningsforetagendets salgsapparat.
Sådanne foretagender kan indbefatte salgsmøder og selskaber hvor ’kærligheden til penge’ bliver opelsket ved at „succesrige“ sælgere pranger med deres diamantringe og praler af deres nye biler. Kan du forestille dig apostelen Paulus være til stede og bifalde det der foregik ved et sådant selskab? Ville han lægge pres på sine medkristne for at få dem til at sælge varer for ham, og måske ligefrem opmuntre dem til det i menighedens mødesal? (Filipperne 3:7-9) Selv når de materialistiske ønsker tilfredsstilles, kan kristne der er involveret i sådanne foretagender meget vel finde at menighedsaktiviteterne fortrænges derved. Ugentlige salgskurser erstatter menighedens møder; store ’pepmøder’ og salgssammenkomster erstatter stævner for Guds folk, og verdsligt samvær erstatter sundt åndeligt fællesskab. Et sådant drastisk tab af åndelig ligevægt har tragiske følger!
Bevar ligevægten
Det er selvfølgelig ikke kun materialisme der er en hindring for den åndelige ligevægt. Meget kunne siges om problemer fremkaldt af et uligevægtigt syn på hobbyer og underholdning, såvel som den uligevægt verdens sexgalskab kan fremkalde hos kristne. Hvordan kan den kristne, midt i de udfordringer livet i dag byder på, bevare sin åndelige ligevægt?
Man kan med fordel sammenligne åndelig og fysisk ligevægt. Spædbørn kan ikke holde balancen selv, og svimmelhed er ofte en følge af sygdom. Ligeledes kan de der er åndeligt umodne eller syge også mangle åndelig ligevægt. Selv et sundt, voksent menneske kan miste balancen i et farligt eller glat terræn. Svarende hertil må en åndeligt sund og moden kristen til stadighed undgå ’farligt terræn’, idet han ikke tager sin åndelige ligevægt for givet.
De som har prøvet at holde balancen på en cykel der står stille, ved hvilken betydning fremadgående bevægelse har for balancen. Dette punkt er vigtigt fordi nogle i de senere år har misbrugt eller misforstået udtrykket „åndelig ligevægt“. „Brug ikke så megen tid i tjenesten,“ har de sagt. „Brug mere tid hjemme sammen med din familie. Vær ligevægtig!“ Ved at følge sådanne forkerte råd er den fremadgående bevægelse blevet langsommere hos nogle; det har skadet dem åndeligt og gjort dem til bytte for selvmedlidenhed. — 2 Peter 2:3; 3:11, 12.
Nej, kristen ligevægt betyder ikke at man lægger Jesu marterpæl fra sig! (Lukas 9:23-25) En sådan illoyalitet ville være ensbetydende med at snuble, hvilket ville være alt andet end ligevægtigt. — Mattæus 11:6.
Den form for ligevægt der er påkrævet hos Jehova Guds tjenere er behandlet i Ordsprogenes bog, hvor vi læser: „Køb visdom for det bedste, du ejer, køb forstand for alt, hvad du har; når du går, skal din gang ej hæmmes, og løber du, snubler du ikke; hold fast ved tugt, lad den ikke fare, tag vare på den, thi den er dit liv.“ — Ordsprogene 4:7, 12, 13.
Visdom, forstand (eller forståelse) og tugt (for eksempel selvtugt) er grundbestanddele i bevarelsen af åndelig ligevægt. Dette opnås ved regelmæssigt og grundigt studium af Guds ord og ved praktisk anvendelse af de ting der læres. „Thi [Jehova], han giver visdom,“ siger et inspireret ordsprog, „fra hans mund kommer kundskab og indsigt. Til retsindige gemmer han lykke, han er skjold for alle med lydefri vandel.“ — Ordsprogene 2:6, 7.
Ordet visdom betegner den praktiske anvendelse af kundskab. De fleste kristne som mister deres åndelige ligevægt, gør det fordi de ikke anvender det de ved om farerne ved materialisme, selvmedlidenhed eller selvretfærdighed. (Ordsprogene 3:5-7) Det er især klogt at anvende kundskaben på de områder hvor du ved at du er svag, så du kan undgå åndelige problemer. „Personligt er jeg nødt til at arbejde ekstra på at bevare ligevægten,“ indrømmer en ældste, „fordi jeg ved at jeg er tilbøjelig til at være ensporet og er noget yderliggående i min personlighed. Jeg forfalder let til at blive totalt engageret i først det ene og så det andet, mens jeg tilsidesætter mine øvrige forpligtelser.“
Den ligevægtige indflydelse som vore åndelige brødre og søstre kan øve på os, er uvurderlig. Ofte kan de vurdere når vi bevæger os væk fra den rette åndelige kurs, før vi selv opfatter det. Hvor er det vigtigt at vi ydmygt tager imod vejledning på sådanne tidspunkter! Desværre er også dette ordsprog sandt: „Den der holder sig for sig selv, søger kun det han selv længes efter; han farer frem mod al praktisk visdom.“ (Ordsprogene 18:1, NW) Så undgå isolation fra medtroende, og vær rede til at tage imod gode, sunde råd fra Bibelen.
Bevar din åndelige ligevægt
Her er nogle punkter som kan hjælpe os til at bevare vor åndelige ligevægt. (1) Forbliv åndeligt sund, læg vægt på visdom, forståelse og selvtugt. (2) Undgå terræn hvor der lurer åndelige farer, såsom materialismens underfundige snare. (3) Erkend og arbejd på dine svage og uligevægtige sider. (4) Nedsæt ikke farten i forkyndelsesarbejdet, men bliv ved med at bevæge dig fremad i Jehovas tjeneste. (5) Tag ydmygt imod vejledning fra Guds organisation og dem den bruger. (6) Isolér dig ikke fra den kristne menighed.
Det kan synes svært at bevare en god åndelig ligevægt i disse kritiske tider, men giv ikke op af den grund. Som Jehovas vidner må vi være efterlignere af en Gud hvis herlige og hellige egenskaber er i fuldkommen ligevægt. (Efeserne 5:1; Åbenbaringen 4:8) Så længe oprigtig kærlighed til Jehova motiverer os til at efterligne ham, og så længe vi tager imod den hjælp vi behøver fra medtroende og fra Jehovas organisation, kan vi bevare vor åndelige ligevægt.
[Illustration på side 9]
Rigssalen er ikke det rette sted for forretningsaktiviteter
[Illustration på side 10]
Også den åndelige ligevægt kræver bevægelse fremad