Evigt liv — er det blot en drøm?
SCENEN er en farm der ligger i smukke omgivelser i det sydlige Afrika. En flok perlehøns flyver omkring i bakkelandskabet. Pludselig går der panik i flokken da to sorte ørne svæver hen over den og slår ned, mens de hysterisk kaglende høns skyndsomst søger i sikkerhed. En af dem bliver bytte for en ørn, som begynder at gøre sig til gode med måltidet. Nogle af perlehønsene falder til ro og vender tilbage for at fortsætte deres søgen efter føde — uden at tage notits af deres artsfælles død.
Instinktivt forsøger alle dyr at undgå døden, men de synes ikke at være særlig berørt af det når andre dør. Når en løve eller et andet rovdyr nedlægger en antilope, reagerer resten af flokken nærmest ligegyldigt på det. Det er en ganske dagligdags begivenhed i deres cyklus med liv og død.
Helt anderledes forholder det sig med de fleste mennesker! Man bliver dybt berørt af at overvære et medmenneskes død — medmindre man hører til de få der er blevet hærdet over for døden. Normalt er et dødsfald i ens nærmeste omgangskreds noget af det mest stressfremkaldende man kan komme ud for. Det har endda fået nogle til at begå selvmord.
Vi lever i en omskiftelig tid hvor selvmordstallene er for opadgående og hvor millioner lever under elendige vilkår. Alligevel gør langt de fleste alt hvad de kan for at afværge det Bibelen omtaler som en stor „fjende“, nemlig døden. — 1 Korinter 15:26.
Livseliksiren
Gennem mange århundreder satte de såkaldte alkymister ind på at opdage livseliksiren, en mystis k substans som man antog ville kunne skænke folk evigt liv. I lang tid drømte mange om denne eliksir og søgte efter den, men som bekendt havde alkymisterne ikke heldet med sig.
I nyere tid har den forbedrede hygiejne, lægevidenskaben og andre faktorer imidlertid øget den forventede levetid betragteligt. Vedrørende dette hed det i et værk at „den forventede gennemsnitslevetid for mennesker under ét er blevet mere end fordoblet, fra 30 år i år 1900 til nogleogtres i dag“. Måske vil nogle derfor mene at det vil lykkes nutidens videnskabsfolk at løse de gåder det endnu står tilbage at løse for at vi kan opnå et forlænget — eller endda endeløst — liv. Mener du det?
Hvad folk end håber på i den forbindelse, har en sandhed der blev fremsat for årtusinder siden, stadig gyldighed:
„Vore livsdage er halvfjerdsindstyve år, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres herlighed er møje og slid, thi hastigt går det, vi flyver af sted.“ — Salme 90:10.
Du har utvivlsomt lagt mærke til at kun et fåtal bliver 90 år.
Imidlertid er der mange ældre der ikke resigneret sætter sig til at vente på den forestående død, men i stedet interesserer sig for livet. De får måske endda flere interesser efterhånden som de bliver ældre. De samler et stort kundskabsforråd og stor erfaring og deltager i mange aktiviteter — for så pludselig at blive revet bort. For normale mennesker med et rimelig godt helbred er døden noget uønsket og unaturligt. Som en 100-årig siger: „Jeg har ikke lyst til at dø, for jeg er forelsket i livet.“
Bibelen siger om dyr at de „af natur er født til at fanges og fordærves“. Men angående mennesker siger den: „Gud har . . . lagt [evigheden] i deres hjerte.“ (2 Peter 2:12; Prædikeren 3:10, 11) Med andre ord var det ikke meningen at dyrene skulle leve evigt. Det skulle menneskene derimod. Det første menneskepar blev ikke skabt til at dø, men til at leve evigt — forudsat det adlød Gud. — Jævnfør Første Mosebog 2:15-17.
At det forholder sig sådan er hjernen et bevis på. Menneskehjernen kan oplagre umådelige mængder kundskab; inden for det der nu er en normal levetid tages kun en lille del i brug.
Tyder alt dette ikke på at den nugældende cyklus med liv og død ikke er dét Gud oprindelig havde udtænkt, og at evigt liv ikke blot er en drøm? Tanken er betagende! Findes der da virkelig en „livseliksir“? Kan du komme til at leve evigt?