Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w85 1/4 s. 21
  • Forkyndelse i Brasilien

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Forkyndelse i Brasilien
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
  • Lignende materiale
  • Har du talt med din familie?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1966
  • Tal om Guds kongedømmes herlighed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1987
  • Du kan forkynde uformelt!
    Tjenesten for Riget – 2010
  • Om at bevare troen i en delt husstand
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1988
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1985
w85 1/4 s. 21

Nyt fra Rigets arbejdsmark

Forkyndelse i Brasilien

BRASILIEN er omfattet af den befaling Jesus gav sine disciple: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne.“ (Mattæus 28:19) Mere end 158.000 Jehovas vidner forkynder den gode nyhed i dette land, og det har givet dem nogle særdeles glædelige oplevelser.

For eksempel nærede en forkynder i Sobradinho et inderligt ønske om at hjælpe sin familie til at lære Bibelens sandheder at kende. Først medvirkede hun til at hendes to brødre og en svigerinde i Brasília lærte sandheden at kende og blev døbt. Derpå besøgte hun sine slægtninge i Teresina i Piauí, 1800 kilometer derfra; de var aktive katolikker og brød sig ikke om Bibelens budskab som Jehovas vidner forkyndte det. Hun bad om Jehovas ledelse og forklarede sin moder hvorfor det ifølge Bibelen var forkert at indtage blod. Det gjorde indtryk på moderen, som spurgte: „Hvorfor har præsterne ikke lært os det?“

Moderen bad om at få mere at vide om Bibelen, og der blev aftalt en sammenkomst samme aften. Hun indbød naboer og slægtninge til at overvære drøftelsen, og den gjorde indtryk på dem alle. Hver aften i de 15 dage denne søster tilbragte hos sine slægtninge afholdt hun bibeldrøftelser med 17 tilstedeværende. Og følgen? Der blev aftalt 12 bibelstudier som de lokale forkyndere skulle lede. Tre af dem der er blevet studeret med er allerede blevet døbt som symbol på deres indvielse til Jehova, to andre lægger planer om at blive døbt ved det næste kredsstævne, og yderligere to gør fremskridt.

En ældre søster i Rio de Janeiro benytter sig af muligheden for at forkynde tidligt om morgenen på Copacabana-stranden og andre badestrande, og desuden på torvene. Hun træffer husassistenter, barnepiger, bankfunktionærer og rige damer som tager deres morgenspadsereture på strandpromenaden, og hun leder bibelstudier på bænkene her. Adskillige har lært sandheden at kende ved hendes hjælp og er nu Jehovas vidner. — Ordsprogene 1:20.

Som Jehovas vidner ønsker vi at benytte os af enhver lejlighed til at lade andre høre om den gode nyhed. Det indbefatter at vi aflægger uformelle vidnesbyrd, sådan som en broder gjorde i Macapá, en by i Amazonområdet.

På vej hjem fra sin regelmæssige forkyndelse så han en mand sidde i døren til en købmandsforretning og læse i en bog om Bibelen. Broderen gik hen til ham og spurgte om han godt kunne lide at læse i Bibelen, hvad manden bekræftede. „Kunne De tænke dem et bibelkursus?“ spurgte broderen ham. „Ja, men hvor meget koster det?“ Da manden fik at vide at det var gratis, sagde han ja tak. Snart begyndte han sammen med sin familie at overvære møderne i rigssalen. Han foretog ændringer i sit liv for at komme i overensstemmelse med Bibelens principper, tilmeldte sig den teokratiske skole og begyndte at gå med ud i forkyndelsen. Et år efter blev han døbt som symbol på sin indvielse. Alt dette var en følge af at en broder benyttede muligheden for et uformelt vidnesbyrd.

Jehova samler nu ’de andre får’. (Johannes 10:16) Og vi er lykkelige hvis vi er med i dette arbejde.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del