Nyheder på nært hold

’Et ømt punkt’

Den 22. december 1984 blev en dramatisk episode i et undergrundstog i New York til forsidestof i aviserne. En af de faste togrejsende, den 37-årige Bernhard Hugo Goetz, blev antastet af fire unge mennesker som ifølge hans udsagn truede ham med røveri. Goetz, der tidligere havde været offer for voldelige overfald, trak en pistol og skød på dem alle fire, hvoraf den ene blev lammet for livstid.

Skyderiet udløste en landsomfattende debat om kriminaliteten og den offentlige sikkerhed. „Denne sag ramte et meget ømt punkt,“ sagde en studievært i en nyhedsudsendelse. „Der er en almindelig følelse af skuffelse og vrede over tilstanden i det strafferetslige system.“ En leder i The New York Times havde følgende uddybende kommentar: „Regeringen har svigtet [offentligheden] med hensyn til varetagelsen af sit mest grundlæggende ansvar — den offentlige sikkerhed. At tage loven i egen hånd vil sige at tage den ud af hænderne på myndighederne. Men i dette undergrundstog den 22. december var loven ikke i hænderne på nogen som helst.“

Offentlighedens overvældende interesse for Goetz-sagen afslørede de følelser mange nærede: skræk for truslen om at blive udsat for røveri eller overfald, og skuffelse og vrede over at der ikke bliver gjort større anstrengelser for at garantere den offentlige sikkerhed. Faren for at blive udsat for røveri er ganske vist ikke af nyere dato. (Se Andet Korintherbrev 11:26.) Men det der er noget nyt er omfanget af kriminalitet og andre truende forhold som får mennesker til at ’besvime på grund af frygt’. (Lukas 21:26) Denne frygt vil imidlertid snart få ende under Guds riges styre. I den lovede nye orden vil alle jordens indbyggere leve i fred og harmoni, „og ingen får dem til at skælve“. — Mika 4:4.

„Højere“ uddannelse

„De fleste universiteter giver indtryk af at de kan højne ens kulturelle og moralske niveau, men det fremgår ikke tydeligt at de gør det,“ siger William J. Bennett, De forenede Staters nye undervisningsminister. „De lever ikke op til forventningerne.“ Men der er også en anden grund til at han gør indsigelse mod de forhold der for tiden hersker i universitetsundervisningen. „Det ligger i luften at de universitetsuddannede udgør en præsteklasse, og at noget helt vidunderligt sker når man har fået sin eksamen,“ siger Bennett. „Hvis min egen søn . . . kom hen til mig og sagde: ’Du lovede at betale mit undervisningsgebyr ved Harvard; hvad om du i stedet gav mig 50.000 dollars til at starte en lille forretning for?’ ville jeg sikkert opfatte det som en god idé.“

Selv om der til en universitetsuddannelse knyttes løfter om en lys fremtid, er det så en garanti for at man bliver lykkelig? Åbenbart ikke. Mange mennesker har imidlertid fundet en anden uddannelse der fører til lykke. Sande kristne kan bekræfte at det at studere Guds ord og anvende dets principper i praksis, har været til gavn for dem i kulturel, moralsk og endog i økonomisk henseende. De ved, som Paulus sagde, at „hele Skriften er . . . gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, . . . så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning“. (2 Timoteus 3:16, 17) En uddannelse baseret på Bibelen er ikke forbundet med nogen risiko. At fylde sig med visdom fra den Gud ’hvis tanker er højere end vore’ fører til sand lykke i tilværelsen. — Esajas 55:9.

Uenighed om abort

„For snart 10 år siden,“ udtaler William V. Shannon fra bladet The Boston Globe, „sagde en romersk-katolsk biskop til mig i al fortrolighed: ’Jeg er bange for at vi, i abortspørgsmålet, som kirke betragtet kører i den forkerte retning ad en ensrettet gade. . . . Læg mærke til Polen. Det er sandsynligvis det mest katolske land i Europa. . . . Og alligevel fik polske kvinder sidste år foretaget 400.000 aborter. Hvis de polske biskopper ikke kan få sat en stopper for abort i Polen, hvor 90 procent af befolkningen er katolikker, hvad kan vi så forvente at opnå i dette land hvor vi kun er en minoritet?’“ Shannon fortsætter: „Det var et relevant spørgsmål dengang. Det er endnu mere relevant i dag . . . hvor antallet af aborter i [Polen] . . . er steget til 800.000 årligt.“

Abortspørgsmålet er stadig et ømtåleligt emne for Vatikanet, både når det gælder politik og inden for kirkens egne mure. I oktober 1984 stod en gruppe på 24 nonner og 73 andre katolikker bag en helsidesannonce i The New York Times. Her gav man udtryk for at kirkens fordømmelse af abort i alle tilfælde, ikke var „det eneste tilladelige katolske standpunkt“ — en udtalelse som Vatikanet har taget afstand fra. Annoncen gengav oplysninger fra en nylig foretaget undersøgelse blandt katolikker som viste at kun 11 procent var imod abort uden undtagelser. Det er tydeligt at abortspørgsmålet splitter kirken. Men Guds ord formaner sande kristne til at „føre enig tale“ og være enige. — 1 Korinther 1:10; 2 Korinther 13:11.