Lær dine børn at nære gudhengivenhed

„Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ — Ordsprogene 22:6.

1. Hvad må man gøre for at få gode resultater af børneopdragelsen, og hvorfor?

EN CIRKUSARTIST der forsøgte at lære sin søn at optræde i trapez, lagde mærke til at han havde svært ved at komme over stangen. „Hvis du bare kaster dit hjerte over stangen,“ sagde hun, „vil din krop følge efter.“ De der er i færd med at oplære deres børn til at nære gudhengivenhed, må ligeledes søge at bevæge hjertet. Dette er særlig svært i teenageårene. — Ordsprogene 4:23.

2. Hvorfor er teenageårene vanskelige, og hvad kan forældre gøre for at hjælpe?

² „I mange år var det let nok at finde ud af hvad der foregik i mine drenge, men det ændrede sig lynhurtigt da de kom i puberteten,“ fortæller en kristen fader fra Tyskland. I løbet af denne overgangsperiode fra barn til voksen påvirkes de unges hjerte af mange nye og spændende ønsker der næres af legemlige og hormonale forandringer. Alt for ofte skæmmes disse år desværre af smertelige fejlgreb. Selv den trofaste Job klagede over „følgen af [sin] ungdoms misgerninger“. (Job 13:26) Et følelsesmæssigt pres kan skabe „ængstelse“ i unges hjerte, og i Ordsprogene 12:25 siges der at dette „nedbøjer [hjertet], men gode ord får det til at fryde sig“. Ved hjælp af god kommunikation kan man støtte sine børn i disse kritiske år. Hvordan?

God kommunikation

3, 4. (a) Hvordan adskilte Elihus måde at rådgive på sig fra Jobs tre „venners“? (b) Hvad kan hindre god kommunikation?

³ Læg mærke til hvordan Elihus måde at rådgive på adskiller sig fra Jobs tre „venners“. Dette eksempel viser hvad der fremmer og hvad der hæmmer kommunikation. Elihu var god til at lytte. De andre holdt på deres værdighed og ville ikke afsløre at de selv havde svage punkter, men Elihu sagde: „Se, for den sande Gud er jeg som du; også jeg er dannet af ler.“ Han tilskyndede Job til at ’svare’, sige sin mening og ikke være bange. (Job 33:5-7) De tre „venner“ gav det udseende af at de havde medlidenhed med Job og ønskede at trøste ham, men de havde allerede truffet deres afgørelse før de lyttede til ham. „Hør engang mit forsvar, og giv agt på mine læbers indlæg i striden,“ bad Job — men for døve øren. (Job 13:6) Ja, deres måde at rådgive på bevirkede at der dannedes en „mur“ mellem dem og Job.

⁴ Hvis forældre ikke passer på kan de uden at vide af det blive årsag til at der danner sig en lignende „mur“ mellem dem og deres børn. Lad derfor dine børn tale ud. (Ordsprogene 18:13) Tænk omhyggeligt over hvordan dit svar vil blive opfattet. „Der findes nogle der taler tankeløst som med sværdhug, men de vises tunge læger.“ (Ordsprogene 12:18) Somme tider kan børns og unges holdning og/eller ord ganske vist virke irriterende, men husk at der bag sådanne ’overilede’ ord kan ligge et hjerte der er fyldt med modstridende følelser. Brug din tunge på en hensynsfuld og lægende måde. — Job 6:2, 3.

5. (a) Hvad kan hjælpe forældre til at få børnene til at fortælle om deres tanker og meninger? (b) Hvordan kan det hjælpe forældrene at finde oplysninger frem fra ældre bøger og blade?

⁵ Hvis man lytter opmærksomt og stiller taktfulde spørgsmål, hjælper man børnene og gør det lettere for dem at fortælle om deres problemer. (Ordsprogene 20:5) „Utallige gange begyndte min søn at snakke med mig på et tilsyneladende uheldigt valgt tidspunkt og sagde så bare en sætning eller to, måske om noget der var sket i skolen,“ fortæller moderen til en dreng der nu er 18 år. „Det var så op til mig at finde ud af hvad han havde på hjerte, ved venligt at stille spørgsmål som: ’Hvad skete der så?’ eller: ’Hvad mente du om det?’ eller: ’Hvad gjorde eller sagde du så?’ Det var det han ønskede at jeg skulle gøre, og så fortalte han om sit problem. Men det tog sin tid!“ Tag dig tid til at tale med dine børn! Find ud af hvad de er optaget af, måske mens I går en lang tur eller slapper af sammen. Mange forældre har erfaret at de oplysninger der i årenes løb er blevet bragt i Vagttårnsselskabets publikationer hjælper dem til bedre at kunne forstå deres børn og giver grundlag for meningsfyldte samtaler med dem. Som følge deraf er kommunikationen mellem familiens medlemmer blevet bedre og mere åben. At opdyrke gudhengivenhed kræver imidlertid andet og mere end god kommunikation.

Giv børnene åndelig næring

6, 7. Hvad gjorde Timoteus’ moder, og hvordan kan forældre efterligne hende?

⁶ Timoteus’ moder forholdt sig ikke passiv med hensyn til åndelige anliggender der betød livet for hendes søn. Om ham blev det skrevet: „Fra den spæde barndom af har [du] kendt de hellige skrifter, som kan gøre dig viis til frelse.“ (2 Timoteus 3:15) Også i dag er forældre hvis børn er i færd med at opdyrke gudhengivenhed, levende interesseret i deres børns åndelige ernæring. De lærer dem at studere på egen hånd i en tidlig alder.

⁷ Sørger du for at dine børn har deres egne bibelske bøger og blade, og at de forbereder sig til menighedens møder? Tilskynder du dem stærkt til at sætte tid af til at undersøge Guds ords ’skatte’? (Ordsprogene 2:1-5; 1 Johannes 2:14) Sidder du sammen med dine børn ved møderne, så der er større chancer for at deres sind — og hjerte — ikke bliver optaget af andre ting? Opmuntrer du dem til at deltage i møderne? (Hebræerne 10:23-25) Har I et regelmæssigt familiestudium der giver børnene netop den kundskab de har behov for? Tænk over disse spørgsmål. — Ordsprogene 24:5.

’Gør Jehova levende’

8. Hvor lægges grundvolden til gudhengivenhed, som det fremgår af Femte Mosebog 11:18, 19, og hvordan kan forældre i dag følge denne vejledning?

⁸ Hvis man nøjes med at fylde et barns hoved med oplysninger er det ikke sikkert at hjertet og samvittigheden bliver berørt af det. For at børn kan udvikle en samvittighed der virker som en pålidelig rettesnor, må de forstå at Jehova er en handlekraftig person der er levende interesseret i dem og i det de gør. Men det forudsætter igen at kærlighed til Jehova fylder forældrenes hjerte og får dem til regelmæssigt at tale om hans storhed og hans kærlige omsorg for os. Det er nødvendigt at de elsker sandheden og lader den fylde deres liv. Da en moder i England blev spurgt hvordan hendes to børn, der begge er heltidsforkyndere, har fået så stærk en kærlighed til Gud, svarede hun: „Jeg har fortalt dem om hvor virkelig Jehova er. Han har hjulpet mig så meget at jeg slet ikke kunne lade være med at ’gøre ham levende’ for dem. Alt drejer sig jo om ham.“ Lær dine børn at henvende sig til Jehova „med enhver form for bøn og anråbelse [og] fortsat [bede] i ånd ved enhver lejlighed“. (Efeserne 6:18) Lad børnene høre dine inderlige, oprigtige bønner til Jehova, og tal med dem om indholdet af deres egne bønner. — 5 Mosebog 11:1, 2, 18, 19; Ordsprogene 20:7.

9. Hvordan kan forældre oplære børns samvittighed ved hjælp af eksempler fra det virkelige liv?

⁹ Nutidige eksempler kan påvirke børns samvittighed meget stærkt. (Jævnfør Første Korintherbrev 8:10.) Fra tid til anden hører du måske om nogle der er kommet i vanskeligheder fordi de har overtrådt Guds love. Uden at hænge de pågældende ud kan du tale med dine børn om sådanne eksempler og derved hjælpe dem til at forstå sandheden i Paulus’ ord: „Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ (Galaterne 6:7) Et positivt eksempel finder du i de bevægende evangelieberetninger om Jesu liv. Drøft dem med dine børn — det vil hjælpe dem til at få „Kristi sind“. (1 Korinther 2:16) Men du må gøre beretningerne levende! Hjælp børnene til at se de dramatiske optrin for sig og til at tænke over hvilken mesterlig måde Jesus greb forskellige situationer an på. Find noget frem om Jesu liv og egenskaber fra bibelske publikationer, og gennemgå for forandringens skyld nu og da dette ved familiestudiet.a

10. Hvordan kan man hjælpe sine børn til at lære „Messias’ kærlighed“ at kende?

¹⁰ Børnene må også gøre hvad de kan for at efterligne Kristi eksempel. Først da vil de — af egen erfaring — blive bekendt med „Messias’ kærlighed, som overgår kundskab“. (Efeserne 3:19) Tilskynd dem derfor til nøjere at efterligne Jesu had til lovløshed, hans kærlighed til mennesker, hans nidkærhed for tilbedelsen af hans Fader, hans barmhjertighed og ædelmodighed, og hans villighed til at finde sig i latterliggørelse. (Hebræerne 1:9; Markus 6:34; Johannes 4:34; Lukas 23:34; 1 Peter 2:23) Husk at rose børnene når de følger dine tilskyndelser. De må lære at jo nøjere vi følger Jesu eksempel, skønt vi er ufuldkomne, jo lykkeligere bliver vi og jo bedre oplært bliver vores samvittighed. Vi får også et nærmere forhold til Gud, eftersom Jesus genspejler sin Faders personlighed. (Johannes 14:6-10) Mind jævnlig dine børn om hvor stor værdi forholdet til Gud har. En kristen moder hvis fire børn er i sandheden, fortæller: „Min mand lader aldrig en dag gå uden at lægge armen om hvert af børnene og fortælle dem hvor højt han elsker dem og hvor stolt Jehova må være af deres opførsel. ’Jehova elsker dig,’ siger han. ’Skuf ham ikke.’“ — Ordsprogene 27:11.

Behovet for kærlig tugt

11. Hvorfor har alle børn brug for tugt?

¹¹ David blev oplært af Gud ’fra sin ungdom’, men sagde alligevel i en bøn: „Husk ikke mine ungdomssynder og mine overtrædelser.“ (Salme 71:5, 17; 25:7) Ja, „dårskab“ er knyttet til alle børns hjerte, men „tugtens kæp vil fjerne den fra [dem]“. (Ordsprogene 22:15) Den „kæp“ som forældrene udøver deres myndighed med, er måske i mange tilfælde blot en irettesættelse eller en begrænsning der pålægges børnene. Hvis der opstår et skadeligt ønske i børnenes forræderiske hjerte, må man altså vise fasthed og sige nej! — Jeremias 17:9; Ordsprogene 29:17, 19, 21.

12, 13. Hvordan kan man tugte på en virkningsfuld måde?

¹² Når du tugter børnene, og især når du straffer dem, bør du følge Jehovas eksempel. Han ’tugter efter hvad der er ret’. Esajas 28:26-29 viser at han er som en landmand der udviser dømmekraft når han afgør hvilket redskab der vil være bedst til at tærske de respektive kornsorter med og hvor længe de skal tærskes, så han ikke ’tærsker dem ud’. Spørg derfor dig selv: Er de restriktioner jeg pålægger mine børn rimelige i betragtning af deres alder og grad af modenhed? Er straffen afpasset efter alvoren af deres forseelse? Er jeg konsekvent, eller tugter jeg dem som jeg nu er i humør til? Ved børnene hvorfor de bliver straffet? — Job 6:24.

¹³ Urimelige begrænsninger og inkonsekvent tugt vil irritere eller opirre børnene.b (Efeserne 6:4; Kolossenserne 3:21) En fast, men kærlig hånd kan imidlertid beskytte børnene mod omstændigheder der kan ødelægge alt det gode du har fyldt deres hjerte med. Dette gælder navnlig med hensyn til deres omgangskreds. (Ordsprogene 13:20; 28:7) Men hvad nu hvis ens søn eller datter kommer ud i alvorlige vanskeligheder trods alle de anstrengelser man har gjort sig for at hindre det?

Når der opstår problemer

14. Hvorfor bør forældre ikke være hurtige til at give op hvis et barn kommer ud i alvorlige vanskeligheder?

¹⁴ Smertelige skuffelser har fået nogle forældre til hurtigt at opgive et barn der er kommet på vildspor. I fortiden gav Jehova Israels folk — der engang var som en „søn“ for ham — en passende tugt og vejledning, og han blev ved med at håbe på bedring. (Hoseas 11:1; 2 Krønikebog 36:15, 16; Salme 78:37, 38; Nehemias 9:16, 17) Ligesom en træner før i tiden kunne forbinde sår og sætte brækkede ben sammen når en idrætsmand var kommet til skade, må forældre i vore dage bestræbe sig for at „[rette] de slappe hænder . . . for at det der er halt ikke skal gå af led, men snarere blive helbredt“. — Hebræerne 12:12, 13.

15. Hvordan kan forældre anvende ordene i Galaterbrevet 6:1 når de søger at hjælpe et barn der er kommet på vildspor?

¹⁵ Børn der er blevet ’halte’ i åndelig henseende må hjælpes til at ændre tankegang for at deres tilstand ikke skal forværres. Paulus gav denne vejledning: „Selv om et menneske uforvarende begår et eller andet fejltrin, skal I som har åndelige kvalifikationer prøve at få en sådan på fode igen, i mildhedens ånd.“ (Galaterne 6:1) Det græske ord der gengives med vendingen „at hjælpe på fode igen“ var et lægeudtryk der på Paulus’ tid blev anvendt i forbindelse med det at sætte en brækket knogle sammen. Dette var meget smertefuldt, og det krævede stor dygtighed at hindre at et brækket ben medførte et livsvarigt handicap. Det samme grundord oversættes med „reparere“ (net) og „udbedre“. (Markus 1:19; 1 Thessaloniker 3:10) Skal man „reparere“ et ungt menneskes hjerte må man forsøge at nå ind til ham eller hende ved hjælp af undervisningens kunst. Lad det ikke komme til en ordstrid, men følg Bibelens vejledning: „[Vær] mild imod alle . . . idet [du] finder [dig] i ondt og med mildhed belærer dem som ikke er gunstigt stemt, idet Gud måske vil give dem sindsændring.“ — 2 Timoteus 2:24-26; 3:16; 4:2.

16. (a) Hvilke forandringer kan det være nødvendigt at gøre for at hjælpe et barn der har begået et fejltrin? (b) Hvad bør man sørge for at barnet forstår?

¹⁶ Hvis forældre skal hjælpe børn og unge til at ændre en fejlagtig opfattelse må de gøre en ekstra indsats for at oplære dem. Det kan også blive nødvendigt at de foretager nogle forandringer i deres daglige tilværelse for at kunne give deres søn eller datter den nødvendige opmærksomhed. I en lignelse der viser hvor stor en indsats det var på sin plads at gøre for at få „én synder“ til at vende om, beskriver Jesus en kvinde der satte alt andet til side for at finde en drakme som hun havde tabt. (Lukas 15:7-10) Unge der er oplært til at frygte Gud kan blive overvældet af skyldfølelse og få en fornemmelse af at være uduelige når det kommer for en dag at de har fejlet. Det kan derfor være at forældrene må forsikre dem om at de stadig holder af dem, og hjælpe dem til at forstå at det ikke er dem de har noget imod, men deres opførsel — og at denne opførsel kan ændres. — Judas 23.

17, 18. (a) Hvad gjorde en fader for at hjælpe sin søn? (b) Hvordan kan forældre som regel opnå gode resultater?

¹⁷ En fader hvis søn på grund af umoralitet blev tugtet af menigheden, begyndte at gå nogle lange ture med sin søn flere gange om ugen. Samtidig havde de nogle lange og afslappede samtaler. Faderen fandt også nogle bibelske publikationer frem der dækkede sønnens særlige behov, og studerede dem med ham, og desuden deltog sønnen i familiestudiet. Faderen foretog endvidere nogle ændringer i sin arbejdsbyrde som ældste i menigheden for at kunne give sin søn al den følelsesmæssige og mentale opmærksomhed han havde brug for. Drengen genvandt sin åndelige sundhed.

¹⁸ Det hænder desværre at en søn eller datter bliver direkte oprørsk og ligefrem „foragter lydighed“.c (Ordsprogene 30:17) Heldigvis er disse ekstreme tilfælde sjældne blandt Jehovas folk. Hvor er det opmuntrende at vide at forældre i langt de fleste tilfælde opnår gode resultater hvis de ikke er hurtige til at give op men tålmodigt prøver at nå ind til deres søn eller datter — uden dog at se gennem fingre med den urette adfærd.

Det er anstrengelserne værd!

19. Hvordan kan man efterligne Maria med hensyn til det at sørge for sin familie?

¹⁹ Det er en enorm opgave at opdrage børn, navnlig i disse „sidste dage“. Forældre der tager deres ansvar alvorligt skal roses! Som familieoverhoved må du hele tiden være opmærksom på om du prioriterer rigtigt. Lad aldrig bekymringerne i forbindelse med at skaffe din familie „mange ting“ af materiel art hindre dig i at tage del i åndelige aktiviteter sammen med dem. Husk at Jesus sagde til Marta at „kun få ting behøves, eller blot én ting“. Ja, det var tilstrækkeligt med et jævnt måltid. Vær ligesom Maria, der nød et dejligt, åndeligt samvær med Jesus. Vælg „den gode del“ ved som familie at samles om åndelige aktiviteter. — Lukas 10:38-42.

20. Hvilken belønning venter der de kristne forældre som opdrager deres børn i sandheden?

²⁰ Nogle år efter at en moder havde hjulpet sine seks børn til at elske Jehova, modtog hun et brevkort fra et af dem. På dét stod der blandt andet: „Mor, jeg elsker dig meget højt, langt højere end du nogen sinde vil forstå. Tak fordi du har givet mig råd og vejledning . . . Du har givet mig det bedste håb der findes, og det er sandheden. Tak fordi du har reddet mit liv.“ Hvor blev denne moder glad! I Ordsprogene 23:24, 25 udtrykkes det på denne måde: „Man kan være stolt af en viis søn [eller datter]. Lad din fader og moder være stolte af dig; gør din moder den glæde.“ (Today’s English Version) Måtte denne glæde blive din — med Jehovas hjælp.

[Fodnoter]

Hvad vil du svare?

■ Hvordan kan forældre forbedre kommunikationen med børnene?

■ Hvad kan hjælpe børnene til at udvikle en samvittighed der virker som en pålidelig rettesnor?

■ Hvad kan gøre tugt virkningsfuld?

■ Hvordan kan man hjælpe et barn der har begået et fejltrin, til at komme på rette vej igen?

[Illustration på side 23]

Hvis man lytter opmærksomt, selv når det er ubelejligt, fremmer man en god kommunikation

[Illustration på side 25]

Hvis børn begår alvorlige fejltrin, ligger der en stor udfordring i at nå ind til deres hjerte og forsikre dem om at man stadig holder af dem