Ældste, tag jeres ansvar som hyrder alvorligt
„Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt.“ — 1 PETER 5:2.
1. Hvorfor er får et godt billede på mennesker som Gud godkender?
DET er med god grund at får bruges som billede på de mennesker der nyder Jehova Guds velvilje! Får er føjelige; de lader sig lede af deres hyrde og følger ham villigt. Guds „får“ lader sig lede af Jesus Kristus, „den rigtige hyrde“. De kender ham, lytter til hans røst og følger ham med glæde som deres fører. (Johannes 10:11-16) Hvis bogstavelige får mangler en god hyrde, vil de hurtigt blive rådvilde og hjælpeløse. Jesus viste medfølelse med de mennesker der havde det på lignende måde, dem der var „medtagne og omtumlede som får uden hyrde“. — Mattæus 9:36.
2. Hvordan betragtede Gud de „får“ der havde ukærlige hyrder i det gamle Israel?
2 Jehova Gud er dybt interesseret i den åndelige tilstand hos de retsindige mennesker der i bibelsk forstand kan kaldes „får“. For eksempel udtalte Gud gennem profeten Ezekiel et ve over „Israels hyrder“, der, trods deres ansvarsfulde hverv som folkets ledere, blot sørgede for sig selv uden at sørge for deres hjorde. Jehova ville ikke lade sine „får“ i stikken, for han sagde: „De bortkomne vil jeg søge efter, og de fordrevne vil jeg føre tilbage, og de sårede vil jeg forbinde og de syge vil jeg styrke.“ — Ezekiel 34:2-16.
3. Hvordan har Jesus Kristus vist omsorg for fårene?
3 Den rigtige hyrde, Jesus Kristus, har samme omsorg for „fårene“. Før han steg til himmelen udtrykte han derfor sit ønske om at fårene skulle få den rette omsorg. Til apostelen Peter sagde han: ’Giv mine lam føde, vær hyrde for mine små får, giv mine små får føde.’ (Johannes 21:15-17) Og for at sikre at fårene til stadighed kunne få kærlig omsorg, gav Jesus „nogle som hyrder . . . til opbyggelse af Messias’ legeme“. — Efeserne 4:11, 12.
4. Hvad opfordrede apostelen Paulus ældste som var indsat af den hellige ånd til at gøre?
4 Da både Gud og Kristus altså nærer dyb kærlighed til og omsorg for fårene, er det et stort ansvar at være underhyrde i Guds hjord. Apostelen Paulus tilskyndede derfor de åndsavlede ældste fra Efesus til at „vogte Guds menighed“, det vil sige ofre menigheden den fornødne omsorg. (Apostelgerninger 20:17, 28) Hvordan kan og bør de udnævnte ældste da tage vare på deres ansvar?
Anvisninger til hyrder
5. Hvilken vejledning gav Peter sine medældste?
5 Apostelen Peter, der selv havde fået befaling til at give Jesu får føde, skrev til sine medældste: „Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke tvungent, men villigt; heller ikke af kærlighed til uærlig vinding, men af iver; heller ikke som nogle der spiller herrer over dem der udgør Guds arv, men ved at være eksempler for hjorden.“ (1 Peter 5:1-3) Lad os betragte hvordan ældste, som er udnævnt af den hellige ånd, på tilfredsstillende måde kan følge denne vejledning.
6. Med hvilken holdning bør ældste tjene „Guds hjord“?
6 „Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke tvungent, men villigt,“ skrev Peter til sine medældste. De der har det privilegium at være åndelige hyrder, bør ikke udføre deres tjeneste modstræbende, som om de blot følte sig tvunget til at sørge for fårene. De bør ikke føle at det er noget de er presset til, at det er et kedsommeligt slid, eller at andre har drevet dem til at virke som hyrder for hjorden. Nej, ældste bør tjene med villig ånd. (Jævnfør Salme 110:3.) Når man af egen fri vilje gør noget godt for andre, gør man det som regel af hele sit hjerte; man anstrenger sig og gør sig ekstra umage med at tjene andres vel. En ældste der tjener villigt, bruger sin tid og sine kræfter gavmildt. Han ved at fårene undertiden kan komme på afveje, og han ønsker at hjælpe dem, at vise den samme omsorg for fårene som Gud selv viser. Jehovas omsorg for de vildfarne israelitter var så stor at han erklærede: „Jeg sagde: ’Her er jeg, her er jeg!’ til en nation som ikke påkaldte mit navn“! — Esajas 65:1.
7, 8. (a) Hvad indebærer det at ældste må udføre deres hyrdegerning uden kærlighed til uærlig vinding? (b) Hvad vil det sige at de skal tjene af iver?
7 Peter sagde videre at tjenesten som hyrde ikke skulle udføres „af kærlighed til uærlig vinding, men af iver“. De udnævnte ældste ønsker ikke at ligge fårene til byrde. Denne indstilling havde Paulus, for han skrev til de kristne i Thessalonika: „I husker sikkert, brødre, vort slid og slæb. Det var mens vi arbejdede nat og dag for ikke at ligge nogen af jer til byrde, at vi forkyndte jer Guds gode nyhed.“ Han skrev også denne påmindelse til dem: „Vi har ikke ført et uordentligt liv iblandt jer, heller ikke har vi spist mad hos nogen gratis. Tværtimod, ved slid og slæb nat og dag arbejdede vi for ikke at ligge nogen af jer til byrde.“ — 1 Thessaloniker 2:9; 2 Thessaloniker 3:7, 8.
8 På samme måde vil trofaste hyrder for Guds hjord i dag ikke se med misundelse på noget af det som fårene ejer, eller søge at skaffe sig vinding på deres bekostning. (Lukas 12:13-15; Apostelgerninger 20:33-35) Paulus gjorde opmærksom på at en mand, for at være kvalificeret som tilsynsmand, ikke måtte være „begærlig efter uærlig vinding“. (Titus 1:7) Nej, sådanne mænd må tjene af iver, af glæde og begejstring over deres gerning, og de må søge det der er til bedste for de får som er betroet i deres varetægt. (Filipperne 2:4) På denne måde viser hyrderne en uselvisk omsorg der ligner den Jehova Gud og hans søn, Jesus Kristus, viser.
9. Hvorfor må en kristen hyrde ikke ’spille herre over dem der udgør Guds arv’?
9 „Heller ikke som nogle der spiller herrer over dem der udgør Guds arv, men ved at være eksempler for hjorden,“ skrev Peter endvidere om hyrderne i Jehovas folk. En kærlig hyrde passer på at han ikke misbruger sin myndighed ved at have en overlegen mine på eller kommandere med fårene. Stolthedens ånd er ikke kristen; alle der ønsker at behage Jehova må undgå den. I Ordsprogene 21:4 står der: „Hovmodige øjne og et indbildsk hjerte, de ugudeliges lampe, er synd.“ Og Jesus sagde til sine disciple: „I ved at nationernes herskere spiller herrer over dem, og de store udøver myndighed over dem. Sådan er det ikke blandt jer; tværtimod, enhver der ønsker at blive stor blandt jer, skal være jeres tjener, og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være jeres træl.“ (Mattæus 20:25-27) Ældste må huske at de der udgør hjorden, er Guds får og at de ikke har ret til at behandle disse hårdhændet.
10. (a) Hvad foretog nogle af folkets hyrder sig på Ezekiels tid? (b) Hvordan er loyale tilsynsmænd et godt eksempel for hjorden?
10 Til de egennyttige hyrder på Ezekiels tid sagde Jehova: „De svage har I ikke styrket, og de syge har I ikke helbredt, og de sårede har I ikke forbundet, og de fordrevne har I ikke ført tilbage, og de bortkomne har I ikke søgt efter, men strengt har I rådet over dem, ja, tyrannisk.“ Gud sagde videre at de strenge hyrder havde ’skubbet til alle de svage indtil de havde spredt dem’. (Ezekiel 34:4, 20, 21) Sådan opfører kærlige hyrder for „Guds hjord“ i dag sig ikke. De stiller ikke deres myndighed til skue, men er omhyggelige med ikke at volde anstød for nogen af fårene. (Se Markus 9:42.) Sådanne ældste vil give kærlig hjælp og opmuntring. Under bøn viser de at de støtter sig til Jehova, og arbejder flittigt på at være gode eksempler „i tale, i adfærd, i kærlighed, i tro, i renhed“. (1 Timoteus 4:12) Derfor vil fårene føle sig trygge og tilfredse, idet de ved at kærlige, gudfrygtige hyrder drager omsorg for dem.
Fårene er i fare
11. Hvorfor må hyrder i vor tid drage så stor omsorg for Guds hjord at fårene føler sig trygge?
11 Guds „får“ i nutiden har behov for at føle sig trygge og rolige under de ældstes beskyttende omsorg og opmærksomhed. (Esajas 32:1, 2) Dette skyldes ikke mindst at kristne udsættes for mange farer i „de sidste dage“ hvor vi oplever „kritiske tider“. (2 Timoteus 3:1-5) Salmisten David kendte også til farer, men han kunne sige: „Jehova er min hyrde. . . . Selv om jeg går i dalen med dystert mørke, frygter jeg intet ondt, for du er med mig.“ (Salme 23:1-4) Nutidige hyrder for Guds hjord må sørge så godt for fårene at disse, ligesom David, føler at de er Jehova meget nær. De må mærke trygheden ved at høre til Guds organisation.
12. Hvilken nutidig tendens må fårene beskyttes imod, og hvordan kan ældste hjælpe i denne henseende?
12 En af de farer Guds hjord må beskyttes imod, er nutidens tilbøjelighed til principløs og umoralsk adfærd. De forskellige former for underholdning — gennem fjernsyn og andre medier — har medvirket stærkt til at mange har tillagt sig en livsstil der strider direkte mod de normer der er nedlagt i Guds ord. Alting kan gå an, hedder det sig i denne verden; denne indstilling, og de grove seksuelle overtrædelser den har affødt, må modvirkes af god, bibelsk vejledning i menigheden. Hjordens hyrder må derfor være godt kendt med Bibelens lære i spørgsmål om moral og til stadighed minde fårene om pligten til at bevare sig ren i tjenesten for Jehova. — Titus 2:13, 14.
13. (a) Mod hvilken fare giver Judas’ brev sund vejledning? (b) Hvilket standpunkt må ældste indtage over for frafaldne?
13 Frafaldne kan også udgøre en fare. Husk at der for 1900 år siden var visse „ugudelige“ — falske lærere — der sneg sig ind i menigheden. De var som farlige „skjulte klippeskær“, falske hyrder der sørgede for sig selv, kødeligsindede mænd der voldte splittelser og selv havde mistet deres åndelige sundhed. I Judas’ brev er der sund vejledning som kan hjælpe ældste og alle andre trofaste til at ’kæmpe en hård kamp for troen’. (Judas 3, 4, 12, 19) Der er ingen tvivl om at ældste må tage et fast standpunkt hvis nogen søger at volde splittelser, for Paulus skrev: „Nu tilskynder jeg jer, brødre, til at holde øje med dem som er årsag til splittelser og snublen i modstrid med den lære I har modtaget; undgå dem.“ (Romerne 16:17) Hyrder har således pligt til at beskytte hjorden mod sådanne og andre ’ulve i fåreklæder’. — Mattæus 7:15.
Hjælp på andre områder
14, 15. Hvordan kan ældste hjælpe trosfæller som begynder at behandle hinanden ukærligt?
14 At være hyrde for „Guds hjord“ kan indbefatte at de ældste må hjælpe fårene med problemer af forskellig art som kan opstå inden for menigheden. Det kan endda forekomme at nogle af fårene strides indbyrdes. Små uoverensstemmelser kan føre til at nogle giver andre en uvenlig behandling. De begynder måske endda at bagtale andre og holder til sidst helt op med at komme sammen med dem de tidligere tjente Jehova sammen med — til stor åndelig skade for sig selv. — Ordsprogene 18:1.
15 Åndelige hyrder må være vågne for at hjælpe sådanne trosfæller. De ældste kan blive nødt til at påpege hvor forkert det er at bagtale andre, og at alle loyale kristne må arbejde på at bevare menighedens enhed. (3 Mosebog 19:16-18; Salme 133:1-3; 1 Korinther 1:10) Ældste kan måske hjælpe ved at pege på disse advarende ord af apostelen Paulus: „Hvis I bliver ved med at bide og fortære hinanden, så pas på at I ikke bliver tilintetgjort af hinanden.“ — Galaterne 5:13-15; Jakob 3:13-18.
16. Hvad må ældste gøre hvis de bemærker at en usund tendens gør sig gældende i menigheden?
16 Ældste, husk at Djævelen „går omkring som en brølende løve og søger nogen at opsluge“. (1 Peter 5:8) Alle kristne skal kæmpe en kamp som ikke er mod kød og blod men mod onde åndemagter. (Efeserne 6:10-13) Trofaste hyrder ønsker bestemt ikke at fårene skal blive overlistet af Satan. Hvis nogle af disse begynder at udeblive fra de kristne møder vil omsorgsfulde ældste derfor søge årsagen til det, og tilbyde åndelig hjælp. Hyrderne må kende deres hjord og have øjnene åbne for eventuelle usunde tendenser i menigheden. (Ordsprogene 27:23) Hvis disse ansvarsbevidste mænd ser en tilbøjelighed til at forsømme tjenesten på arbejdsmarken, glemme det personlige studium, eller dyrke fornøjelser og materialistiske ønsker i for stor udstrækning, vil de prøve at rette op på dette. Når de ældste viser omsorg for „Guds hjord“ og efterligner Jehova og den rigtige hyrde, Jesus Kristus, er det helt på sin plads at de giver personlig hjælp, eller passende vejledning ved møderne. (Galaterne 6:1) På disse og andre måder vidner kærlige ældste om at de tager deres ansvar som hyrder alvorligt. — Apostelgerninger 20:28.
Hyrdegerningens alvor
17. Hvad kræves der for at en kan kvalificere sig som ældste?
17 Det at være hyrde for „Guds hjord“ er en opgave der stiller store krav til de ældste. De høje normer man må opfylde for at være kvalificeret til et sådant privilegium nævnes tydeligt i Første Timoteusbrev 3:1-7, Titusbrevet 1:5-9, og Første Petersbrev 5:1-4. Det er ikke enhver broder der kan tjene i denne funktion, kun åndeligsindede mænd kan skuldre ansvaret. (1 Korinther 2:6-16) Mange brødre der ikke i øjeblikket tjener som ældste, kunne gøre sig egnede, men først må de ’tragte efter et tilsynshverv’. De må studere Guds ord med stor flid, så de får dyb forståelse af det. De må vise sig værdige til anbefaling ved at opfylde de bibelske krav til ældste, hyrder for „Guds hjord“.
18. Hvilke følelser nærede Paulus for menighederne, og gør noget lignende sig gældende i dag?
18 Den rigtige hyrde, Jesus Kristus, tjener Jehova i egenskab af hoved for den kristne menighed. (Johannes 10:11; 1 Korinther 11:3; Efeserne 5:22, 23) Og hvor må det glæde Jesus at have underhyrder som på rette måde leder og beskytter fårene! Disse åndeligsindede mænd lever op til de høje bibelske krav der gælder for kristne ældste. De nærer den samme dybe omsorg for fårene som den apostelen Paulus gav udtryk for med ordene: „Foruden disse ting [trængsler og lidelser] udefra er der det som vælter ind over mig fra dag til dag, bekymringen for alle menighederne. Hvem er svag, uden at jeg er svag? Hvem bringes til snublen og fald, uden at jeg er optændt?“ (2 Korinther 11:23-29) Paulus foretog lange rejser, og hver dag oplevede han „bekymringen for alle menighederne“, ganske som rejsende tilsynsmænd gør i dag. Også de udnævnte ældste i de enkelte menigheder kender til bekymring for fårene i den hjord der er betroet i deres varetægt som åndelige hyrder.
19. Hvad bliver resultatet når ordene i Hebræerbrevet 13:17 følges og de ældste fortsat tager deres ansvar som hyrder alvorligt?
19 At være hyrde for „Guds hjord“ er et stort arbejde, men det indebærer også en rig løn. Måtte I derfor omhyggeligt vogte den skønne forret I ejer, I hyrder for hjorden. Drag samvittighedsfuldt omsorg for Guds får. Og måtte alle fårene helt og fuldt samarbejde med de underhyrder den hellige ånd har indsat. „Vær lydige mod dem der fører an iblandt jer, og vær føjelige,“ formanede Paulus, „for de våger over jeres sjæle som de der skal aflægge regnskab.“ (Hebræerne 13:17) Når alle de der af hele deres hjerte har indviet sig til Jehova, arbejder sammen i enhed, vil det føre til stor åndelig velsignelse og gavn. Dette bliver resultatet når kristne ældste tjener trofast og tager deres ansvar som hyrder alvorligt.
Kan du svare på dette?
■ Hvorfor bør åndelige hyrder tjene villigt?
■ Hvorfor må ældste være fri for kærlighed til uærlig vinding?
■ Hvorfor er det forkert af ældste at spille herrer over Guds hjord?
■ Hvorfor må tilsynsmænd være eksempler for hjorden?
■ Hvilke farer må hyrderne beskytte „Guds hjord“ imod?
[Illustration på side 25]
Som omsorgsfulde hyrder i fortiden viser vor tids ældste kærlig omsorg som „hyrder for Guds hjord“