Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w86 1/6 s. 31
  • Spørgsmål fra læserne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Spørgsmål fra læserne
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
  • Lignende materiale
  • “Der er ikke noget der kan hindre Jehova i at frelse”
    Efterlign deres tro
  • Jonatan — „Det er med Guds hjælp han har handlet“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2007
  • Et venskab baseret på tro og loyalitet
    Efterlign deres tro
  • Jonatan var modig og loyal
    Min bog om Bibelen
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1986
w86 1/6 s. 31

Spørgsmål fra læserne

◼ Mistede Jonatan Guds gunst da han spiste noget honning efter at kong Saul havde forbandet enhver kriger der spiste før kampen var forbi?

Sauls uoverlagte ed udsatte Israel for at blive forbandet, men det fremgår ikke af beretningen at Jonatan pådrog sig Jehovas mishag fordi han handlede i modstrid med denne ed.

Begivenheden står omtalt i Første Samuelsbog 14:24-45. Israelitterne, der var blevet fyldt med mod på grund af Jonatans bedrift, var gået til angreb på deres fjende, filistrene. Kong Saul sagde da: „Den mand er forbandet som spiser brød inden aften og inden jeg har hævnet mig på mine fjender.“ (Vers 24) Uvidende om sin faders ed spiste Jonatan noget honning som styrkede ham. Andre israelitiske krigere, der også var udmattede, syndede ved at slagte kvæg og grådigt spise kødet uden at lade blodet løbe af. Saul byggede et alter i forbindelse med denne synd, men han vidste ikke hvad hans søn havde gjort.

Da Saul søgte Guds vejledning med hensyn til om han skulle fortsætte kampen, ville Jehova ikke svare ham. Ved hjælp af Tummim (der måske indbefattede hellige lodder) blev Saul klar over at hans søn havde brudt den ubetænksomme ed. Men hvor skyldig var Jonatan i virkeligheden?

Lad os først se på den indstilling der lå bag kongens ed da den blev udtalt. Saul viste ikke noget ønske om at ære Gud med en sejr over filistrene. I stedet udtalte han ubesindigt at enhver der spiste brød „inden jeg har hævnet mig på mine fjender“, ville være forbandet. Ja, eden udsprang af et forkert syn på hans kongelige magt eller af falsk nidkærhed. Denne ed ville ikke have Guds støtte. Den var en medvirkende årsag til at de israelitiske krigere syndede i forbindelse med dyreblod, og hvis det ikke havde været for denne ed, havde de måske haft styrke til at forfølge filistrene indtil den fuldstændige sejr var vundet.

Gud tillod brugen af Tummim for at vise at Jonatan (i uvidenhed) havde brudt Sauls ed, men det betyder ikke at han godkendte den. Der siges ingen steder i beretningen at Gud betragtede Jonatan som strafskyldig. Tværtimod blev hans liv skånet, selv om han var villig til at acceptere følgen af at have brudt sin faders forhastede ed. De israelitiske krigere sagde at Jonatan havde udført sin bedrift „med Guds hjælp“, og på en eller anden måde løskøbte de ham. I årene derefter var det Jonatan der fortsat havde Jehovas godkendelse, mens Saul begik den ene fejl efter den anden.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del